Årskonference 2022
"Relationel omsorg i en værdig ældrepleje – hvordan kan det styrkes og ledes?" - Det var overskriften på årskonferencen den 23. november 2022.
Hvert år i november afholder vi en årskonference, hvor du som fagperson eller leder i ældreplejen kan komme og få ny inspiration og netværke med kolleger fra hele landet – ganske gratis.
Temaet i 2022 var "Relationel omsorg i en værdig ældrepleje – hvordan kan det styrkes og ledes?" Se eller gense oplæggene her:
Relationel omsorg i en værdig ældrepleje – hvordan kan vi forstå relationel omsorg? Antropolog og forsker i VIVE Lone Grøn er i gang med en analyse af relationel omsorg i ældreplejen og vil forsøge at kaste et blik på, hvordan begrebet kan forstås og praktiseres på ældreområdet.
Debatoplæg om følelsernes plads og betydning i det relationelle arbejde. Pædagog og forfatter Rikke Smedegaard Hansen mener, at vi bør gøre op med ideen om, at følelser i relationsarbejdet ikke er professionelt, for professionelle bør kunne tale om, forholde sig til og bruge deres følelser i arbejdet med de mennesker, de skal give pleje og omsorg.
Refleksioner og erfaringer fra Vejle Kommune. Et påbud fra ældretilsynet blev en brat anledning til at arbejde endnu mere målrettet med at styrke kvalitet og faglighed i hjemmeplejen. Hør, hvordan de greb opgaven an, og hvordan de undervejs lykkedes med at styrke samarbejdet og den relationelle omsorg.
Tid og sted
Årskonferencen fandt sted på Comwell i Kolding den 23. november 2022.
Tilmelding
Tilmeldingen er nu lukket.