Webinar: Relationsarbejde i ældreplejen
Sundhedsstyrelsen inviterer til webinar om, hvordan vi kan arbejde bevidst og styrke arbejdet med relationer i ældreplejen.
På webinaret kan du høre tre spændende oplæg fra en forsker, en praksisekspert og en leder fra ældreplejen, som handler om:
hvorfor det er vigtigt at arbejde fagligt med relationer
hvordan du selv kommer i gang med at arbejde mere bevidst med relationer i ældreplejen, og hvilke værktøjer du kan anvende
hvilke greb og tilgange du kan etablere for at styrke relationsarbejdet
Mød eksperterne
På webinaret kommer du bl.a. til at møde
Lone Grøn, professor og ansat i VIVE, som står bag rapporten Uden relationer kommer vi ingen vegne fra 2023 om, hvordan man i ældreplejen forstår og praktiserer relationsarbejde
Hanne Jensen, konsulent på Sundhedsstyrelsens Værdighedsrejsehold, som i en årrække har undervist i og faciliteret forløb i at styrke værdigheden i ældreplejen gennem praksisnær undervisning med fokus på bl.a. relationsarbejdet.
Målgruppe
Webinaret er målrettet ledere, medarbejdere og dem, som har ansvar for at understøtte udviklingen af faglighed og kvalitet i ældreplejen. Andre interesserede er selvfølgelig også velkomne til at deltage.
Se gerne webinaret flere medarbejdere sammen som led i lokal kompetenceudvikling eller vidensdeling.
Tid og sted
Webinaret foregår online den 26. november kl. 13-14
Tilmelding
Tilmeld dig senest 22. november. Det er gratis at deltage.