Graduering af tvang i psykiatrien
Undersøgelse og kortlægning af gradueringspraksis blandt patienter, pårørende, børn og unge samt personale i psykiatrien i forhold til brug af tvang
Forskningsrapport om erfaringer med tvangsformer i sammenlignelige lande og med inddragelse af faglige selskaber, regionerne, brugerorganisationer samt andre relevante organisationer.
Tvang i psykiatrien omfatter internationalt set blandt andet ’tvangsindlæggelse’, ’observation’, ’isolation’, ’fysisk fastholdelse’, ’bæltefiksering’ og ’akut beroligende tvangsmedicin’.
Anvendelsen af tvang reguleres i Danmark af Psykiatriloven.
På trods af international variation i brugen af tvang er der enighed om, at tvangsindgreb bør minimeres og, når de er nødvendige, være kortvarige. Ud over retssikkerhedsmæssige problemer er der flere velkendte negative konsekvenser af tvang, og der er international enighed om at anvende mindst indgribende tvang først.
Sundhedsstyrelsen har anmodet om en rapport om danske og internationale erfaringer med ’mindre indgribende tvangsformer’, samt en juridisk granskning af lovgivningen i Danmark og et antal andre lande.
Konklusion: Den eksisterende viden på området tillader, grundet den begrænsede forskning på området, ikke stærke konklusioner. Rapporten har dog ikke til formål at vurdere eksisterende videnskabelig evidens, men derimod at afdække vidensniveauet på området.
Samlet set fremhæver rapporten kompleksiteten af vurderingen af indgribenhed og graduering af tvangsforanstaltninger og understreger behovet for yderligere forskning og retningslinjer for at sikre den bedste behandling af psykiatriske patienter i Danmark.
Indhold
82 sider
- Abstract
- Resumé
- Præliminære hovedkonklusioner
- Indledning
- Nationalt og internationalt anvendte tvangsforme
- Beskrivelse af den eksisterende lovhjemmel i forhold til anvendelse af tvang i Danmark
- Eksisterende lovhjemler og tvangsformer i andre sammenlignelige lande
- Overvejelser om anvendelsen af andre, mindre indgribende, tvangsformer i Danmark
- Beskrivelse af internationale studier af mindst indgribende tvangsformer
- Patientperspektiv på mindst indgribende tvangsformer
- Personaleperspektiv på mindst indgribende tvangsformer
- Børne- og ungeperspektiv på mindst indgribende tvangsformer
- Pårørendeperspektiv på mindst indgribende tvangsformer
- Internationale erfaringer med implementering af ”mindre indgribende tvangsformer”
- Foreløbige danske resultater.
- Patientperspektiv på mindst indgribende tvangsformer
- Personaleperspektiv
- Konklusion
- Anbefalinger
- Referenceliste
Forfattere og udgiver
Udgivet af Sundhedsstyrelsen.
Udarbejdet af:
Gildberg, FA., Pedersen, ML, Lindekilde, C., Baker, J., Birkeland, S Retspsykiatrisk Forskningsenhed Middelfart (RFM), Institut for Regional Sundhedsforskning, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet
Se desuden
Rapporten fungerer som basismateriale i forhold til denne rapport:
Reduktion af mest indgribende tvangsformer - Sundhedsstyrelsens vurdering