Måltidets rammer
Et måltid handler ikke bare om at spise – heller ikke for ældre, der bor på plejehjem eller modtager hjemmepleje. Anretningen af maden og stemningen ved måltidet kan være med til at styrke spiselysten og give en oplevelse af livskvalitet.
Ernæringsrigtig mad gør ingen gavn, hvis ikke den bliver spist. For at opnå det kan det være gavnligt, at I som plejepersonale indtænker anretningen af maden og rammerne om måltidet. I har derfor en vigtig rolle i forhold til at understøtte de gode rammer omkring den ældres måltid, der er tilpasset den enkeltes ønsker og behov.
Mad og måltider til svækkede ældre er en tværfaglig opgave. Køkkenet skal kende anbefalingerne og kunne omsætte dem til appetitlig mad, der passer til den spisendes præferencer og behov, mens personalet rundt om måltidet eller rundt om den svækkede ældre spiller en lige så vigtig rolle.
Gode mad og måltidsvaner handler også om de sociale, kulturelle og æstetiske rammer omkring måltidet – og de løftes bedst i fællesskab og tværfagligt. På den måde sikrer I bedst, at maden bliver spist til gavn for den ældres ernæringstilstand og livskvalitet.
Udgivelser om måltidets rammer
Måltidets rammer
I Idéer til gode måltider finder du en lang række idéer til alt fra borddækning og fysiske rammer til madplanlægning og god stemning.
Læs kataloget Ideer til gode måltider
Anbefalinger for den danske institutionskost indeholder et afsnit, som handler om maden i praksis og spisemiljøet (se side 41 – 46).
Hent Anbefalinger til den danske institutionskost
I Det gode måltid får du gode råd og idéer til, hvordan I med små og billige ændringer kan skabe store effekter i indretningen af plejecentrets spiseområde.
Borgerinddregelse
Spørg borgeren, hvad han eller hun foretrækker, oplever og er vant til, når det gælder mad og måltidssituationer. At inddrage borgeren styrker livsglæden, identiteten og medbestemmelsen i hverdagen.
Måltider er nemlig en vigtig del af vores identitet.
Læs mere om borgerinddragelse ved mad og måltider på Sundhedsstyrelsens temaside Bedre måltider.
Meningsfulde samtaler
Måltidet er meget mere end bare mad. Stemningen, de fysiske rammer, de mennesker, man spiser med, og de emner, der tales om over maden, er alt sammen med til at påvirke oplevelsen af måltidet. Ved at styrke dialogen og fællesskabet omkring måltidet, kan I øge spiselysten hos borgerne.
Få inspiration til at skabe gode rammer og meningsfulde samtaler under måltidet på Sundhedsstyrelsens temaside Bedre måltider
Gå til temasiden om meningsfulde samtaler under måltidet
Vi har udarbejdet en kalender med det formål at skabe stemning omkring måltiderne og gøre dem til noget særligt for de ældre. Kalenderen giver forslag til aktiviteter og samtaleemner i forbindelse med måltiderne
Hos Viden på tværs kan du også hente kalenderen Verdens højtider som plakat. Den kan også give inspiration til samtaler under måltiderne.
Demenssygdomme og måltidet
Bliv klogere på de særlige udfordringer, der kan være ved at sikre den rette ernæring til mennesker med demens, og betydningen af rammerne omkring måltidet på Videnscenter for Demens’ hjemmeside.
Sådan gør andre
Bliv inspireret af, hvad de gør andre steder i landet, for at skabe gode rammer om måltidet for ældre borgere.