Vælg implementeringstiltag for implementering af NKR
Vælg implementeringstiltag på baggrund af resultatet af den lokale analyse. Ofte vil flere tiltag være relevante: Tiltag, der klæder personalet på til at udføre NKR anbefalingerne, kombineret med ændringer af institutionens retningsgivende dokumenter og faciliteter.
Implementeringstiltag, som skal fremme implementering af NKR-anbefalinger, kan man dele ind i tre grupper. Tiltag rettet mod at sikre:
- Nødvendig viden og færdigheder hos det sundhedsfaglige personale.
- Nødvendig motivation hos det sundhedsfaglige personale.
- At infrastrukturen understøtter brugen af NKR-anbefalinger.
Sikrest effekt har implementeringstiltag - herunder kombinationer af tiltag – som er baseret på en lokal analyse af faktorer, der fremmer og hæmmer implementering. Det er således tiltag, som er skræddersyet til den lokale kontekst.
Effekten af en række implementeringstiltag orienteret mod det sundhedsfaglige personale (herunder undervisning, audit og feedback, påmindelse, mfl.) er kendt fra systematiske reviews.
I nævnte review fremhæves en række forhold, som forstærker effekten af hvert af de givne implementeringstiltag. Yderligere information om forhold der kan forstærke effekten af interventioner rettet mod det sundhedsfaglige personale (undervisning, audit og feedback, påmindelser mfl.): ”Forhold der påvirker implementeringstiltag”.
Læs mere
Skræddersy implementeringstiltag til udfaldet af lokal barriereanalyse
Erfaringsbaserede undersøgelser peger på, at den bedste effekt opnås, når implementeringstiltagene er tilpasset den lokale kontekst. Se oversigt herunder.
Lokal barriereanalyse peger på manglende viden og/eller færdigheder hos det sundhedsfaglige personale
- Tiltag rettet mod manglende kendskab til eksistensen af NKR
- Tiltag rettet mod manglende kundskab om indholdet i NKR
- Tiltag rettet mod manglende færdigheder som er nødvendige for at følge NKR
- Tiltag rettet mod manglende tid til NKR-relevant læring
- Tiltag rettet mod, at det er vanskeligt at huske NKR-anbefalingerne
Lokal barriereanalyse peger på svigtende eller manglende motivation hos det sundhedsfaglige personale
- Tiltag mhp. motvationsfremme for alle NKR-interessenter
- Tiltag mhp. motivationsfremme for den enkelte NKR-interessent
- Tiltag baseret på motivationsfremmende samarbejde med patienter
Lokal barriereanalyse peger på behov for at ændre infrastrukturen
- Tiltag vedrørende infrastrukturændringer
- Tiltag vedrørende kommunikation om infrastrukturændringer
Effekten af implementeringstiltag orienteret mod sundhedsfagligt personale
Der findes en del litteratur, som handler om effekten af implementeringstiltag orienteret mod det sundhedsfaglige personale, herunder studier med interventions- og kontrolgruppe.
Følgende implementeringstiltag over for det sundhedsfaglige personale er undersøgt systematisk og har været genstand for Cochrane review (international samarbejdsgruppe der udfører systematiske review af randomiserede, kontrollede undersøgelser):
Implementeringstiltag |
||
Dansk betegnelse |
Engelsk betegnelse |
Effekt |
|
Distribution |
Distribution of educational material |
2 % |
|
Passiv undervisning |
Educational meetings |
6 % |
|
Interaktiv undervisning |
Local consensus processes |
- |
|
Uddannelsesbesøg |
Educational outreach visits |
6 % |
|
Lokale meningsdannere |
Local opinion leaders |
12 % |
|
Patientrettet intervention |
Patient mediated interventions |
21 % |
|
Audit og feedback |
Audit and feedback |
5 % |
|
Påmindelser |
Reminders |
12 % |
|
Massemedie |
Mass media |
- |
|
Lokal tilpasning efter barriere analyse |
Marketing |
13 % |
|
Flerstrenget intervention |
Multifaceted intervention |
9 % |
|
Efter Cochrane Effective Practice and Organisation of Care Group: EPOC Taxonomy Effekt angivet som % efterlevelse afguideline-anbefaling i interventionsgruppen minus % efterlevelse i kontrolgruppen; her er anført medianen blandt foreliggende undersøgelser. |
||
Der findes ikke tilsvarende udredninger baseret på randomiserede, kontrollerede studier af, hvilken betydning finansielle, organisatoriske og regulatoriske implementeringstiltag har.
De systematiske undersøgelser af effekten af tiltag orienteret mod det sundhedsfaglige personale viser, at effekterne er små til moderate; effektstørrelsen er mellem 2 % og 21 %.
Læs mere i ”Effekt af interventioner orienteret mod sundhedsfagligt personale”. Dette review indeholder oversigter over effektstørrelsen af hvert af de ovennævnte implementeringstiltag.
De små til moderate effekter i interventionsstudierne betyder, at det ikke er hensigtsmæssigt at vælge tiltag alene baseret på videnskabelig viden om effekt. Valg af mest effektfuld intervention skal baseres på lokal analyse af fremmende og hæmmende faktorer, se ”Barriereanalyse”.
Den videnskabelige litteratur handler om den generelle effekt af implementeringstiltagene – uanset hvilket sygdomsområde og hvilken type organisation, tiltagene bliver brugt i. Hvis arbejdsgruppen der udvikler en given NKR har fundet videnskabelig litteratur om gunstig effekt af et implementeringstiltag rettet mod det specifikke sygdomsområde, beskrives det i NKR-rapporten i afsnit: ”Implementering”.
Udnyt altid forhold der fremmer effekten af implementeringstiltag
Litteraturen beskriver forhold, der påvirker, hvor stor effekt et implementeringstiltag får.
Hovedkonklusionen er, at der skal vælges implementeringstiltag, som er baseret på og tilpasset den lokale kontekst – med dens særlige fremmende og hæmmende faktorer i personalet og infrastrukturen.
Brug altid: Audit og feedback
I generelle undersøgelser har audit og feedback moderat effekt. Der er imidlertid beskrevet en række forhold, som bidrager til at maksimere effekten af audit og feedback, som man relativt enkelt kan bruge lokalt. Audit og feedback anses på den baggrund for at være en effektiv metode til at implementere kliniske retningslinjer. Følgende forhold er med til at maksimere effekten af audit og feedback:
- Audit og feedback gennemføres hyppigt.
- Kvaliteten af data er høj: Sundhedsfagligt personale skal kunne stole på data.
- Indikatorerne skal give klinisk mening: Forstået og accepteret af det sundhedsfaglige personale.
- Data bag indikatorværdierne stilles til rådighed lokalt, så personalet kan lave egne uddybende analyser.
- Klinikerne har en aktiv rolle i at vurdere data og indikatorværdier: Intern audit.
- En respekteret fagkollega giver konstruktive tilbagemeldinger.
- Data og indikatorværdier afspejler den helt aktuelle og opdaterede kliniske situation.
- Mundtlige tilbagemeldinger bliver suppleret med skriftligt materiale og vice versa.
- Tilbagemeldinger kombineres med uddannelsesaktiviteter.
Kort sagt skal audit fungere som basis for læring og ikke som kontrol.
En afgørende betingelse for læringen er, at der er troværdige, accepterede og opdaterede data til brug for auditarbejdet. Ved implementering af NKR vil denne betingelse oftest være opfyldt. Kliniske målinger med indikatorer er en integreret del af NKR. Indikatormålingerne viser, om implementeringen er succesfuld.
Kort sagt: Kliniske målinger foreligger ofte. Udfordringen er at bruge målingerne og sikre, at de bliver brugt til læring med veltilrettelagte audits.