xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

E-cigaretter

Der findes mange forskellige typer og mærker af e-cigaretter. E-cigaretter – også kaldet vapes – indeholder en væske med forskellige indholdsstoffer, som omdannes til små væskepartikler, der kan inhaleres, når væskes opvarmes. E-cigaretter indeholder ikke tobak og fås både med og uden nikotin.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger om e-cigaretter

  1. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du ikke bruger e-cigaretter
  2. Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn, unge, gravide og ammende bruger e-cigaretter
  3. Sundhedsstyrelsen advarer imod at tilsætte ting som f.eks. olier til e-væsker.
  4. Sundhedsstyrelsen anbefaler kvalitetssikret rygestoprådgivning i kombination med godkendt rygestopmedicin, hvis du vil stoppe med at bruge e-cigaretter.

Helbredskonsekvenser ved brug af e-cigaretter

Der er betydelig usikkerhed omkring, hvad det betyder for dit helbred på langt sigt at bruge e-cigaretter. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at du ikke bruger e-cigaretter. Gravide, ammende, børn og unge frarådes at bruge e-cigaretter.

Da e-cigaretter kun har været på det internationale marked siden 2006, er der endnu ikke lavet videnskabelige studier, der gør det muligt at vurdere de langsigtede helbredsmæssige konsekvenser ved brug af e-cigaretter.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at selvom e-cigaretter ikke indeholder alle de samme skadelige stoffer som cigaretter og røgfrie tobaksprodukter, kan e-cigaretter ikke betragtes som sikre for helbredet. Det skyldes dels usikkerheden om de mulige helbredsmæssige konsekvenser ved at inhalere de forskellige indholdsstoffer og dels viden om nikotins negative konsekvenser for helbredet, for især børn og unge. 

 

Hvis du vil stoppe med at bruge e-cigaretter

Hvis du gerne vil stoppe med at bruge e-cigaretter, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du får professionel rådgivning i kombination med brug af rygestopmedicin, der er godkendt af Lægemiddelstyrelsen til behandling af nikotinafhængighed. 

E-cigaretter og genopfyldningsprodukter markedsføres nogle gange som en ikke-skadelig erstatning for rygning og som et rygestopmiddel, men e-cigaretter er ikke godkendt af Lægemiddelstyrelsen til behandling af nikotinafhængighed. 

Der mangler fortsat forskning på effekten af e-cigaretter som rygestopmiddel sammenlignet med ingen behandling eller godkendt rygstopmedicin. E-cigaretter kan bidrage til at fastholde afhængighed af nikotin og vanerne omkring rygning. 

Læs mere om rygestop og godkendt rygestopmedicin

Tilsyn og kontrol med e-cigaretter

Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med e-cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin. 

 

Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. e-cigaretter

  1. Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke brug af e-cigaretter
  2. Sundhedsstyrelsen fraråder at børn, unge, gravide og ammende bruger e-cigaretter
  3. Sundhedsstyrelsen advarer mod at tilsætte ting som f.eks. olier til e-væsker.
  4. Sundhedsstyrelsen anbefaler kvalitetssikret rygestoprådgivning i kombination med godkendt rygestopmedicin til gennemførelse af rygestop.
Opdateret 22 MAR 2023