Forebyggende hjemmebesøg
På disse sider kan kommunernes forebyggelseskonsulenter finde redskaber, som kan bruges i forbindelse med det forebyggende hjemmebesøg.
Kommunerne skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg til ældre, jf. servicelovens § 79 a. Tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg skal ses som et supplement til den kommunale myndigheds almindelige rådgivnings- og vejledningsforpligtelse efter servicelovens § 10. Det forebyggende hjemmebesøg er et opsøgende tilbud, som det er frivilligt for borgeren at tage imod.
Følgende målgrupper skal tilbydes forebyggende hjemmebesøg:
- Borgere, som bor alene, i det år de fylder 70 år
- Alle borgere i deres fyldte 75. år og deres fyldte 80. år
- Årligt til alle borgere fra de er 82 år
- Efter behov til borgere i alderen 65-81 år, som er i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne
Kommuner kan vælge at undtage borgere, som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp efter § 83 i serviceloven fra ordningen om forebyggende hjemmebesøg.
Ved de forebyggende hjemmebesøg tager forebyggelseskonsulenten udgangspunkt i borgerens livssituation, forhold, ønsker og behov. Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggende hjemmebesøg bidrager til, at kommunernes forebyggelseskonsulenter kan højne kvaliteten af besøgene. Vejledningen beskriver, hvordan det forebyggende hjemmebesøg kan anvendes fokuseret og systematisk til at tage hånd om ældre, der viser tegn på social, mental og fysisk mistrivsel.
Sundhedsstyrelsen har samlet relevante redskaber med konkrete eksempler på tests mv., som forebyggelseskonsulenter i kommuner kan finde yderligere inspiration i. Redskaberne supplerer vejledningen om forebyggende hjemmebesøg til ældre og præsenteres nedenfor i samme struktur, som kapitler og temaer i vejledningen. Redskaberne er i udgangspunktet validerede.
I vejledningen om forebyggende hjemmebesøg er der desuden i noterne henvist til undersøgelser mv., hvori der kan indgå redskaber.
Redskaber før og under det forebyggende hjemmebesøg
Datobrev
Formålet med datobrevet er at tilbyde den ældre et forebyggende hjemmebesøg. Det kan øge sandsynligheden for, at flere borgere takker ja til et forebyggende hjemmebesøg, at sende et brev med en på forhånd angivet dato.
Datobrevet indeholder en fastsat dato for besøget. Borgere, der modtager datobrev, takker i højere grad ja til besøg sammenlignet med borgere, der modtager et brev med en opfordring om selv at kontakte kommunen om dato for besøget.
I Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggende hjemmebesøg er der desuden i noterne henvist til undersøgelser mv., hvori der kan indgå redskaber, som kan anvendes til forberedelse af det forebyggende hjemmebesøg.
Læs mere om datobrev i VIVEs rapport om Forebyggende hjemmebesøg til ældre - tidlig opsporing
Læs mere om Sundhedsstyrelsens guide til Opsporing af ældre i særlig risiko for nedsat funktionsevne
Kommunikation før og under besøgt
En væsentlig del af forebyggelseskonsulentens opgave er at sikre, at samtalen giver målrettet vejledning til borgeren, så den enkelte kan identificere og vælge relevante områder at arbejde videre med. Det er afgørende, at dette valg sker med udgangspunkt i borgerens ønsker, erfaringer og behov, da det er herfra, at motivationen og viljen til eventuel forandring skal komme.
Kommunerne udvikler løbende forskellige værktøjer, der er relevante for samtalen under besøget, fx samtaleguide, spørgeskema mm.
Find værktøjerne på SUFO's hjemmesideOfte forekommende sygdomme og tilstande hos ældre
Her er der en kort beskrivelse af redskaber og materiale til understøttelse af samtalen om ofte forekommende sygdomme og tilstande hos ældre under det forebyggende hjemmebesøg.
Sansetab
Dette redskab er en spørgeguide udviklet af Socialstyrelsen til at opspore sansetab hos ældre.
Spørgeguiden indeholder to sider, hvor hver side indeholder syv enkelte spørgsmål vedrørende den ældres høre- og synsfunktion. Til hvert spørgsmål er der flere svarmuligheder og spørgeguiden er bygget op sådan, at hvis der er blot ét kryds i svarmulighederne, kan der være tale om høre-/synsnedsættelse.
Spørgeguiden er et redskab, som forebyggelseskonsulenter kan bruge ved deres hjemmebesøg til at afklare, om en borger er ramt på både syns- og hørenedsættelse og derfor skal henvises til relevante instanser.
Læs mere om spørgeguiden på Socialstyrelsens hjemmeside
Læs rapporten om Sansesvækkelse i alderdommen - et etnografisk studie
Generel forebyggelse og sundhedsfremme til ældre
Sundhedsstyrelsen har udviklet forebyggelsespakker med henblik på at vejlede kommunerne i det forebyggende arbejde. I alle forebyggelsespakkerne er der nævnt anbefalinger målrettet ældre borgere.
Find og læs mere om forebyggelsespakkerne
Anbefalinger til kommunernes forebyggelsesindsats målrettet ældre
En publikation med konkrete anbefalinger til hvordan kommunerne kan arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme til ældre borgere.
Publikationen indeholder konkrete eksempler på indsatser fra kommunerne.
Find publikationen om Forebyggelse og sundhedsfremme til ældre
Mental sundhed, trivsel og ensomhed
Her er der en kort beskrivelse af redskaber og materiale til understøttelse af samtalen om mental sundhed, trivsel og ensomhed under det forebyggende hjemmebesøg.
Forebyggelsespakken om mental sundhed
Anbefalinger til kommunerne vedrørende mental sundhed.
Find anbefalingerne i Forebyggelsespakken om mental sundhed
WHO-5 (World Health Organization-Five Well-Being Index)
WHO-5 er et simpelt trivselsindeks, der giver et billede af borgerens samlede velbefindende og trivsel. Det tager udgangspunkt i personens egen opfattelse af egen trivsel inden for de seneste 2 uger.
WHO-5 er ikke et diagnoseredskab, men kan betragtes som et termometer for trivsel. Hvis en person scorer lavt, kan det være tegn på, at han eller hun har brug for støtte eller behandling, men det vil i givet fald være en lægelig opgave eventuelt at udrede dette nærmere.
T-ILS (eller UCLA-3) skala
T-ILS (som også omtales UCLA-3) er et anerkendt redskab til at opspore ensomhed.
T-ILS står for Three-Item Loneliness Scale og består af tre spørgsmål:
- ’Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre?’
- ’Hvor ofte føler du, at du savner nogen at være sammen med?’
- ’Hvor ofte føler du dig holdt udenfor?’.
Svarmulighederne er ’sjældent’, ’en gang imellem’ og ’ofte’. På baggrund af svaret til spørgsmålene kan man rangere det samtlige svar fra 3 til 9. Grænseværdien for tegn på ensomhed er defineret til en score på syv eller derover.
På baggrund af scoren kan den professionelle og den ældre borger drøfte, hvorvidt diverse kommunale aktivitetstilbud – eventuelt netværksgrupper – kunne være relevant for den ældre borger.
Læs mere om brugen af T-ILS samt forekomst af ensomhed i Danmark i den nationale Sundhedsprofil.
Læs mere om redskaberne baseret på UCLA 20
Læs mere om ensomhed på videnscenter for Værdig Ældreplejes hjemmeside
ABC-metoden (ABC for mental sundhed)
ABC er en sammenskrivning af Act – Belong – Commit. Oversat til dansk:
A. Aktivt – Holde sig aktiv (fysisk aktivitet, mentalt aktivitet, ro og nærvær)
B. Sammen – Hold kontakten med venner og familie. Samhørighed med en gruppe.
C. Meningsfuldt – Engager dig i en hobby, en god sag eller lær noget nyt. Lav noget der skaber mening for dig selv.
ABC-metoden fokuserer på hele befolkningen, fremfor kun at fokusere på folk i risikogrupper og særligt udsatte.
Læs mere om værktøjer og viden indenfor mental sundhed på arbejdspladser
Forebyggelsespakke om seksuel sundhed
Anbefalinger til kommunerne vedrørende seksuel sundhed.
Find anbefalingerne i Forebyggelsespakken om seksuel sundhed
Vejledning og materialer til dialog om seksuel sundhed
Sex og samfund har udviklet en vejledning til arbejdet med seksualitet og ældre, samt grænser mellem privat og sundhedsprofessionel.
Materialet rådgiver om, hvordan man som sundhedspersonale kan skabe samt indgå i en dialog om seksualitet med ældre borgere.
Læs mere om seksuel sundhed og trivsel hos ældre på Sex og samfunds hjemmeside
Depression og selvmordsrisiko
Her er der en kort beskrivelse af redskaber og materiale til understøttelse af samtalen om depression og selvmordsrisiko under det forebyggende hjemmebesøg.
Geriatrisk depressionsskala (GDS-15)
Dette materiale er udarbejdet til at identificere symptomer på depression hos ældre.
GDS-15 udføres som et struktureret interview, hvilket betyder, at de 15 spørgsmål læses op for den ældre borger. Et interview tager cirka 5 minutter at gennemføre.
Læs mere om GDS-15 i Sundhedsstyrelsens håndbog om forebyggelse på ældreområdet
Sikkert Seniorliv
Dansk Selskab for Patientsikkerhed har gennem lokale partnerskaber med Thisted, Faaborg-Midtfyn og Horsens kommuner samarbejdet om at forbedre ældres mentale sundhed og livskvalitet ved at finde nye veje til at opspore og forebygge aldersdepression.
Læs mere om Sikkert Seniorliv på Dansk Selskab for Patientsikkerheds hjemmeside
Links og telefonnumre til rådgivning til mennesker i krise
Sorgreaktioner
Her er der en kort beskrivelse af redskaber og materiale til understøttelse af samtalen om sorgreaktioner under det forebyggende hjemmebesøg.
Det Nationale Sorgcenter
Det Nationale Sorgcenter tilbyder hjælp til sorgramte og efterladte samt uddannelser og kurser omkring sorg til relevante fagprofessionelle.
Det Nationale Sorgcenter har bl.a. lavet en kortlægning af sundhedsprofessionelles viden og kompetencebehov inden for ældre og sorg i Danmark.
Find muligheder for rådgivning, hjælp og viden på Det Nationale Sorgcenters hjemmeside
Materiale til arbejdet med og håndtering af sorg hos efterladte efter selvmord
Materiale fra Projekt – Efterladte efter selvmord, som består af små film, pjecer og undervisningsmaterialer om sorg.
Materialet retter sig til efterladte efter selvmord. Formålet med materialet er at sikre, at efterladte der mister en nærtstående til selvmord i en alder ≥60 år, får hjælp og støtte, der er tilpasset deres behov.
Projektet er fra Region Sjælland, Region Hovedstaden samt NEFOS og er finansieret af Velux-fonden.
Find materialet om Projekt - Efterladte efter selvmord
Forebyggelsesguide til fagpersoner – ensomhed, tab, depression og selvmordsadfærd
Forebyggelsesguiden er en folder med fokus på forebyggelse af ensomhed, tab og sorg, depression og selvmordsadfærd. Folderen kan bruges til forberedelse og checkliste til samtaler samt vurdering af den ældres situation.
Demens og svækkede kognitive funktioner
Her er der en kort beskrivelse af redskaber og materiale til understøttelse af samtalen om demens og svækkede kognitive funktioner under det forebyggende hjemmebesøg.
Samtalehjulet
Redskabet tager højde for borgerens kognitive funktionstab og kan sætte rammen for en involverende og meningsfuld dialog, hvor omdrejningspunktet er borgerens egne værdier, ressourcer og problemstillinger.
Samtalehjulet kan også bidrage til, at professionelle og pårørende får større indsigt i personens livsverden.
Læs mere om redskabet på Nationalt Videnscenter for Demens' hjemmeside
BASIC-Q modellen - Tidlig opsporing af demens
BASIC-Q er et dansk valideret redskab. Redskabet er udviklet med henblik på at hjælpe fagpersoner i den kommunale sektor med at identificere ældre borgere med mulig kognitiv svækkelse, som kan have behov for udredning ved egen læge.
Redskabet har høj diagnostisk træfsikkerhed og kan gennemføres på mindre end 5 minutter.
Med respekt for borgeren og gennem dialogen registreres og observeres der, om der er tegn på kognitiv svækkelse.
Ved tegn henvises efter aftale med borgeren til egen læge, der udreder.
Find redskabet og læs mere på Nationalt Videnscenter for Demens' hjemmeside
Dialogkort og andre metoder
Sundhedsstyrelsen har udviklet en række redskaber, som fagpersonale kan bruge til at opnå en bedre forståelse af den enkelte borgers adfærd og behov. Her kan fx anvendes perspektivskifte, som er en metode til at sætte sig ind borgerens behov samt dialogkort, som kan understøtte en forventningsafstemning mellem medarbejdere og pårørende.
Fysisk formåen og faldrisiko
Her er der en kort beskrivelse af redskaber og materiale til understøttelse af samtalen om fysisk formåen herunder faldrisiko under det forebyggende hjemmebesøg.
Forebyggelsespakken om fysisk aktivitet
Anbefalinger til kommunerne vedrørende fysisk aktivitet.
Find anbefalinger Forebyggelsespakken om fysisk aktivitet
Rejse-sætte-sig–testen
Rejse-sætte-sig-testen er et simpelt screeningsredskab til at vurdere styrken i underkroppen.
Det anbefales, at rejse-sætte-sig-testen anvendes som det primære screeningsredskab til vurdering af fysisk funktionsniveau.
Læs mere om rejse-sætte-sig-testen i Sundhedsstyrelsens håndbog om forebyggelse på ældreområdet her
SPPB-testen (Short Physical Performance Battery)
En kombineret test med gang og rejse/sætte sig funktion.
Den er udarbejdet specifikt til at måle fysisk funktionsevne hos ældre.
Testen kombinerer forskellige øvelser og kan give indblik i den ældres risiko for fald og lignende. Testen tager kun få minutter at udføre.
Find og læs mere om SPPB testen
Læs den videnskabelige artikel om det norske Tromsø studie, der har undersøgt SPPB
Ganghastighedstesten
Ganghastighedstesten er et let tilgængeligt og anvendeligt screeningsredskab til vurdering af nedsat fysisk funktionsevne.
Det anbefales, at ganghastighedstesten anvendes som supplerende screeningsredskab til at vurdere nedsat funktionsevne, hvis borgeren i rejse-sætte-sig-testen ikke er i stand til at gennemføre ni oprejsninger på 30 sekunder, men godt kan udføre mere end fem.
Læs mere om ganghastighedstesten i Sundhedsstyrelsens håndbog om forebyggelse på ældreområdet
Udredningsspørgsmål om faldrisiko
Sund By Netværket har udviklet 8 anbefalinger til forebyggelse af ældres faldulykker – den gode kommunale model.
Læs mere om Sund By Netværkets 8 anbefalinger her
Avlunds mobilitet-trætheds skala (MOB-T)
Avlunds mobilitet-trætheds skala er en skala, hvor der spørges ind til træthed og daglig færden.
Mobilitets- og træthedsskalaen viser, om en person kan færdes ude og inde under forskellige forhold, og om man bliver træt ved udførelsen.
Træningsguide for mennesker med demens
Sundhedsstyrelsen har udgivet en træningsguide, som kan hjælpe både mennesker med demens og ældre svækkede mennesker med at være fysisk aktive. Guiden giver inspiration til øvelser og leg i fem hverdagsmiljøer.
Mad og måltider, under- og overvægt
Her er der en kort beskrivelse af redskaber og materiale til understøttelse af samtalen om mad og måltider, under- og overvægt under det forebyggende hjemmebesøg.
Råd om mad ≥ 65 år – supplement til de officielle kostråd
Undervisningsmateriale samt supplerende råd til de officielle kostråd til borgere over 65 år.
Råd om mad og drikke, når du er over 65 år
Forebyggelsespakken om mad og måltider
Anbefalinger til kommunerne vedrørende mad og måltider.
Læs mere om anbefalingerne i Forebyggelsespakken om Mad & Måltider
Materialer til småtspisende og borgere i risiko for underernæring
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet materialer, der kan hjælpe småtspisende borgere til at tage på i vægt.
Den ældre kan inddrages i at sikre egen sundhed, fx ved selv at holde øje med vægtændringer og reagere på et uplanlagt vægttab, eventuelt med brug af ’Vejeskema’ i Sundhedsstyrelsens understøttende materiale.
Hvis der i forbindelse med besøgene ses tegn på eller kommer information frem om, at den ældre taber sig eller har nedsat appetit, opfordres den ældre til at tage kontakt til egen læge.
Se Sundhedsstyrelsens materialer om underernæring
Læs beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab
Forebyggelsespakken om overvægt
I Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om overvægt findes anbefalinger til kommunerne vedrørende overvægt.
Læs mere i forebyggelsespakken om overvægt
BMI – Ældre Sagen
Ældre Sagens råd og viden – Bliv klog på din vægt.
Bliv klog på din vægt er en vejledning til at måle og tyde BMI og taljemål hos ældre, samt beskrive hvad det betyder for den ældres egen sundhed.
Læs mere om Bliv klog på din vægt på Ældre Sagens hjemmeside her
Alkohol
Her er der en kort beskrivelse af redskaber og materiale til understøttelse af samtalen om alkohol under det forebyggende hjemmebesøg.
Forebyggelsespakken om alkohol
Anbefalinger til kommunerne vedrørende alkohol.
Find anbefalingerne i forebyggelsespakken om alkohol
AUDIT – alkoholforbrug og alkoholafhængighed
AUDIT-skemaet spørger ind til alkoholforbrug for at undersøge for afhængighed og overforbrug. Der er desuden en handlevejledning – herunder redskaber til samtale og til at spørge ind til alkoholforbrug hos borgeren.
Læs mere om AUDIT-testen på Dansk Selskab for Almen Medicins hjemmeside
Forebyggende samtale om alkohol i kommunerne
Københavns Kommune har lavet en faglig vejledning om den forebyggende samtale om alkohol med borgere med KOL, hjerte-kar-sygdomme samt borgere i stress- og genoptræningsforløb.
Formålet med vejledningen er at sikre, at tilbuddet om den forebyggende samtale om alkohol tilrettelægges ud fra den nyeste viden og de bedste praksiserfaringer.
Læs mere om den forebyggende samtale om alkohol i vejledningen
Officielle anbefalinger for alkohol
Sundhedsstyrelsen har generelle anbefalinger for alkoholforbrug for personer over 18 år. Disse retningslinjer er også gældende for ældre.
Rygning
Her er der en kort beskrivelse af redskaber og materiale til understøttelse af samtalen om rygning under det forebyggende hjemmebesøg.
Forebyggelsespakken om tobak
Forebyggelsespakken indeholder anbefalinger til kommunerne vedrørende tobak.
Læs mere om Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om tobak
Very Brief Advice (VBA)
Very Brief Advice modellen er velegnet til at rekruttere rygere til rygestopforløb.
Metoden kræver ikke særlig viden om rygestop eller helbredseffekter herved. Metoden bygger på oplysning frem for rådgivning og er særlig anvendelig i de situationer hvor kommunen møder borgeren, herunder forebyggende hjemmebesøg. Metoden tager 30 sekunder og bygger på tre enkelte trin.
Metoden er udarbejdet ud fra antagelsen om, at oplysning om effekten af rådgivning samt en konkret henvisning til rygestoptilbud alene kan være det der udløser, at borgeren påbegynder et rygestop.
Læs mere om Very Brief Advice (VBA) metoden i et materiale fra Sund By Netværket