Unges deltagelse i online fællesskaber om selvskade
Arrangeret af PsykInfo- Kompetencecenter for Recovery i Region Sjælland
Hvilken rolle kan online fællesskaber spille for unge med selvskadende adfærd?
De fleste unge er aktive på sociale medier. Nogle finder sammen i fællesskaber, hvor de kan dele svære tanker og erfaringer med selvskade med andre unge. I denne talk taler vi om, hvordan og hvorfor fællesskaberne bruges – og hvilken rolle voksne kan spille i forhold til dem. Hvilken betydning kan disse online fællesskaber have for de unge, der bruger dem? Hvad kan være vigtigt at være opmærksom på for de unge? Og hvordan kan voksne omkring unge med selvskadende adfærd støtte dem?
Talken er en 30 minutters online talk, som kan ses på PsykInfos hjemmeside fra den 5. marts. 2026 kl. 12.00 og i seks måneder herefter.
Medvirkende:
Maria, EN AF OS-ambassadør
Ida Lichtenstein Jørgensen, psykolog, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center Region H.