Ung i en alkoholkultur
Arrangeret af PsykInfo Region Hovedstaden
Hvilken indflydelse kan alkohol have på ens mentale helbred? Flaskeposts podcastvært Katrine Abrahamsen taler med en ambassadør fra Headspace, Nichlas Weber, som lever med ADHD, og en EN AF OS-ambassadør.
Sammen deler de deres erfaringer med at navigere i alkoholkulturen. En rådgiver fra Alkohol & Samfund deler viden og erfaringer fra Alkolinjen.
Der bliver serveret alkoholfrie bobler og sodavand til alle deltagere efterfølgende.
Arrangementet er et samarbejde med Alkohol & Samfund.
DISCLAIMER: Fri entré – ingen billetbestilling og ingen nummererede pladser. Bemærk: Arrangementet foregår i Asta Bar i Cinematekets underetage, hvor der undervejs er udskænkning af forfriskninger og kan forventes en levende stemning.