Hvor ord svigter, taler musikken
Arrangeret af Minihøjskolen og PsykInfo Midt, Region Midtjyllands psykiatriskeinformationscenter
Har du prøvet, at en bestemt sang kan løfte dit humør på et splitsekund? Eller give dig modet tilbage, når alt føles svært?
Musik kan hjælpe os til at finde styrke, hjælpe os til at sætte ord på følelser – og sommetider kan det være som H.C. Andersen har udtrykt det: “Hvor ordene svigter, taler musikken”.
På denne temaaften skal vi høre inspirerende oplæg om, hvordan musik og kreative processer kan hjælpe os til mere trivsel og livskvalitet. Stine Lindahl Jacobsen, lektor med speciale i kultur og sundhed og Ph.d. i musikterapi, vil i et fagligt oplæg udfolde, hvordan kunstneriske og kulturelle praksisser kan kombineres med sundheds- og velfærdsområdet.
Du vil også møde En Af Os-ambassadørerne Katrine, Charlotte og Anne-sofie, som vil dele personlige fortællinger om, hvordan de har brugt musikken til at udtrykke den svære proces, de har været igennem, og hvordan musikken har givet dem styrke.
PLÆG AF: Stine Lindahl Jacobsen, lektor med speciale i kultur og sundhed og Ph.d. i musikterapi samt medstifter af konsulentvirksomheden Alune, og Charlotte Kaas, Anne-Sofie Fogsgaard og Katrine Vium, ambassadører i EN AF OS
Pris for deltagelse: 50 kr. per person