Gå til hovedindhold

Filmvisning: Trine on fire

Arrangeret af PsykInfo- Kompetencecenter for Recovery i Region Sjælland

Kom og se en gribende film om Trine, der fik en behandlingsdom i retspsykiatrien efter at have sat ild til sit værelse.

Filmen ”Trine on fire” viser, hvordan Trine langsomt kommer sig efter 11 år i retspsykiatrien. Det er en historie om anerkendelse, genforening med familien og at finde vejen til en hverdag, der ikke kun handler om sygdom. Vi ser, hvordan Trine genopbygger sit liv ved langsomt at give slip på psykiatriens velkendte rammer og strukturer for at kunne skabe og leve et selvstændigt liv.

Efter filmen vil Trine være til stede sammen med en sundhedsfaglig rådgiver fra PsykInfo for at svare på spørgsmål og være i dialog om publikums refleksioner over filmen.

Det er gratis at deltage.