Blue Heron
Arrangeret af PsykInfo Region Hovedstaden
Filmen følger otteårige Sasha, hvis familie flytter til Vancouver Island for at begynde et nyt liv. Men familiens hverdag ændrer sig, da hendes ældre bror Jeremy begynder at udvise stadig mere voldsom og uforudsigelig adfærd.
Set gennem Sashas blik fortæller filmen om at være barn i en familie præget af psykisk sårbarhed, afmagt og uforløste konflikter. En smuk og smertefuld film om søskende, traumer og de historier, vi bærer med os fra barndommen.
Blue Heron har vundet priser på Toronto International Film Festival og Locarno.
Introduktion ved Rasmus Brendstrup, programredaktør, Cinemateket
Instr.: Sophy Romvari, 2025,91 min. + 14 min. intro
Filmen er på engelsk og vises med danske undertekster.
Billetpris: 95 kr. (65 kr. med rabatkoden WEIRD2026)