Ung i Danmark i tal
Unges brug af alkohol, tobak og andre nikotinprodukter samt stoffer
Unges brug af alkohol, tobak og andre nikotinprodukter samt stoffer
Danske unges brug af rusmidler adskiller sig fra unges rusmiddelbrug i mange af de lande, vi normalt sammenligner os med. Danske skoleelever starter med at drikke alkohol i en yngre alder og har et mere fuldskabsorienteret alkoholforbrug end skoleelever i andre europæiske lande.
Et højt alkoholindtag hænger sammen med en række skadelige konsekvenser, for eksempel skader, ulykker og vold eller konflikter. Alkoholkulturen blandt unge i Danmark er i overvejende grad en beruselseskultur, hvor alkohol bruges ved specielle lejligheder, i sociale sammenhænge og for at opnå en ’virkning’.
Sammenlignet med andre europæiske lande ses i ESPAD-undersøgelsen fra 2015 en forholdsvis lav rygeforekomst blandt danske elever i 9. klasse, når man ser på andelen, der nogensinde har røget. I ESPAD-undersøgelsen fra 2024 er der sket et fald, således at andelen, der nogensinde har prøvet at ryge cigaretter, nu på sit laveste niveau, siden ESPAD-undersøgelsen startede i 1995 (31 % blandt danske unge).
Hash er langt det mest udbredte stof, som 12 % af de unge svarer, at de har prøvet. Sammenlignet med gennemsnittet blandt europæiske unge har færre danske unge brugt stoffer, herunder både hash, ecstasy, amfetamin og metamfetamin. På tværs af de forskellige former for illegale stoffer ses et mønster, hvor en større andel blandt drenge end blandt piger har brugt stoffer.
Forskning viser en stærk sammenhæng mellem brug af alkohol, tobak/nikotin, hash og andre stoffer. Eksempelvis er det ofte de samme unge, der har et stort alkoholforbrug og er dagligrygere, som ryger hash. Unge med en tidlig alkoholdebut og/eller et storforbrug af alkohol har en større risiko for at eksperimentere med stoffer end unge, der har et begrænset alkoholforbrug.
God mental sundhed og trivsel er beskyttende faktorer i forhold til at starte et forbrug af stoffer.