Hvad er stigmatisering?
Stigma betyder "negativt kendetegn", der hæftes på en person som et "socialt stempel". Når vi stempler hinanden på grund af psykiske lidelser, har det alvorlige konsekvenser på mange måder.
Stigmatisering som en tredelt udfordring
Stigmatisering kan udgøre en yderligere belastning for personer med en psykisk lidelse, som risikerer at blive diskrimineret og ekskluderet fra mange dele af livet og samfundet. Smerten ved at man ikke er en del af samfundet gør sårbarheden endnu større – også for de pårørende. Stigmatiseringen gør det hårdt at være syg og kan spænde ben for at få et meningsfuldt liv, fx at få tilknytning til arbejdsmarkedet samt sociale aktiviteter. Det kan også forhindre, at mennesker kommer i behandling i tide, da der er risiko for, at man ikke søger den nødvendige hjælp i frygt for at blive stemplet.
Stigmatisering opstår som led i tre udfordringer:
— manglende viden, fordomme og diskrimination.
EN AF OS arbejder derfor med tre elementer
Viden - Stigmatisering kommer til udtryk som manglende viden om psykiske lidelser.
Den manglende viden kan skabe og vedligeholde myter samt generaliserende og stereotype opfattelser af mennesker med psykiske lidelser, som fx at man er farlig eller at man aldrig kan blive rask igen. Det kan skabe en opfattelse af, at der er ”dem” og ”os”, som kan lede til social afstand, udelukkelse og isolation.
Holdninger - Stigmatisering kommer til udtryk som fordomme om mennesker med psykiske lidelser.
Fordomme opstår ved, at man ikke har den rette viden om psykiske lidelser. Fordommene kan medføre, at man fx bliver utryg ved mennesker med psykiske lidelser. Man kan også have en forventning om, at mennesker med psykiske lidelser ser ud på en bestemt måde eller ikke kan have kompetencer eller relationer.
Adfærd - Stigmatisering kommer til udtryk som forskelsbehandling og diskriminerende adfærd over for mennesker med psykiske lidelser.
Diskriminationen og forskelsbehandlingen kan fx komme til udtryk ved, at man ikke har lyst til at ansætte eller arbejde sammen med en person, der har en psykisk sygdom, eller at mennesker med psykisk lidelse ikke modtager samme kvalitet i udredning og behandling for somatiske (fysiske) lidelser. Forskelsbehandlingen kan også komme fra venner, naboer, kærester/ægtefæller, familiemedlemmer, politiet, offentlige instanser og fra mange andre dele af samfundet
Læs om hvordan EN AF OS arbejder med afstigmatisering
Selvstigmatisering
En vigtig faktor at være opmærksom på, som konsekvens af stigmatiseringen, er selvstigmatisering. Selvstigmatisering kan opstå som følge af de fordomme og myter, som vi møder i vores omgivelser, og som vi kan komme til at tage på os. Det sker ved, at man accepterer samfundets og omgivelsernes negative og stigmatiserende holdninger som sande, hvilket kan få en til at tænke negativt om sig selv. Det kan betyde, at man får mindre håb, lavere selvværd, selvusikkerhed og man kan i højere grad undgå social kontakt og dermed komme til at isolere sig. Selvstigmatiseringen kan have stor betydning for at komme sig, og det kan være en barriere. Her kan omgivelserne og ikke mindst fagpersoner spille en vigtig rolle i forhold til at identificere selvstigmatisering samt hjælpe med at bearbejde det.Læs mere om selvstigmatisering
Myter og fakta om psykisk sygdom
Findes psykisk sygdom mest blandt de særligt sårbare og udsatte grupper?
Nogle psykiske lidelser rammer socialt skævt, men psykisk sygdom generelt rammer alle samfundsgrupper og alle slags mennesker. Det vedrører derfor os alle.
Er psykiske sygdomme "rigtige" sygdomme ligesom kræft eller diabetes?
Psykiske lidelser kan, ganske som andre sygdomme, diagnosticeres, behandles og i mange tilfælde helbredes eller bedres væsentligt.
Kan man komme sig fra en psykisk sygdom?
Mange mennesker kommer sig helt eller delvist fra deres psykiske lidelse, og lever et meningsfuldt liv.
Er personer med skizofreni farlige?
I medierne kan man ofte læse dramatiske historier om, at personer, som lider af skizofreni, har begået alvorlig personfarlig kriminalitet. Det er med til at vedligeholde en forestilling om, at alle, der får diagnosen, kan være farlige.
Virkeligheden er dog langt mere nuanceret. Sandsynligheden for at blive overfaldet af en person med skizofreni er nogenlunde lige så stor som at blive ramt af lynet. Det er således kun en mindre gruppe, som er udadreagerende på måder, der kan være til fare for omgivelserne, og måske fordi personen har et misbrug eller ikke har fået den rette behandling og den rigtige hjælp.
Både danske og internationale undersøgelser viser, at op til 20%, som får diagnosen, kan blive helt raske igen, og ca. 50% kommer sig så godt, at sygdommen ikke længere dominerer deres hverdag.
Kan depression helbredes?
Depressioner findes i mange forskellige sværhedsgrader, og nogle oplever kun én episode med depression, mens andre har tilbagevendende perioder, hvor depressionssymptomer i alvorlig grad spænder ben for at kunne leve et meningsfuldt liv.
Der findes i dag rigtig gode behandlingsmuligheder (medicin, kognitiv terapi, samtaleterapi, m.m.), som mange kan have glæde af i forhold til helbredelse på kortere eller længere sigt.
Samtidig er det vigtigt, at man som person, og også gerne ens familie og netværk, bliver opmærksom på, om der er forhold i tilværelsen, som i særlig grad kan fremprovokere sygdomssymptomer, så man bliver bedre til at forebygge nye udbrud.