xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Sådan ser en teenager i trivsel ud

Alle forældre ønsker, at deres barn har det godt. I teenageårene kan det dog være svært at spotte trivsel såvel som mistrivsel.

Brødre spiller playstation

Et barn i trivsel smiler og griner hver dag, kan lave fis og ballade og drille dig på en kærlig måde. Barnet rækker selv ud og beder om hjælp, hvis det er nødvendigt.

Et sundt og godt selvværd kan blandt andet aflæses i graden af selvstændighed. Tager dit barn initiativ til ting, undersøger det muligheder og planlægger, er det tegn på, at barnet trives. Som forældre er det en god idé at holde sig i baggrunden, da dit barn er i gang med at frigøre sig for at kunne klare sig selv i livet.

Læs også: Hvornår skal jeg bekymre mig?

Selvværd handler om at tro på sig selv og at kunne sige både til og fra. Et barn i trivsel vil derfor i højere grad handle eller sætte grænser. Teenagere har holdninger og vil gerne vil diskutere. Det er helt naturligt og viser initiativ, mod og trivsel.

Hvis du kan se, at dit barn mistrives


Træd tilbage, men stå klar

Som forælder er det vigtigt, at du støtter dit barns udvikling af selvstændighed ved at øge dine forventninger til barnet og vise tillid. Det er naturligt, at barnet begår fejl, og ikke altid mestrer de forskellige ting, han eller hun kaster sig ud i. Dit barn er i gang med at gøre sig sine egne erfaringer. Når dit barn ikke lykkes med en opgave, er det vigtigt at anerkende indsatsen.

Opdateret 24 MAR 2022