Mødepakke og borgerrejse om sammenhængende forløb i helhedsplejen
Materialerne kan bruges til at igangsætte en faglig samtale og refleksion om borgerforløb i jeres egen praksis. Formålet er at skabe en fælles faglig referenceramme for sammenhængende helhedspleje.
Målgruppen for mødepakken og borgerrejsen er alle medarbejdere, der arbejder med borgere i helhedspleje, uanset faggruppe eller organisatorisk enhed.
Brug fx materialerne ved:
- Team- eller personalemøder
- Tværfaglige drøftelser
- Leder- eller medarbejdergrupper, når I ønsker at styrke jeres fælles forståelse af sammenhængende forløb.
Mødepakke
Mødepakken er et oplæg i PowerPoint-format med guide til facilitering, cases og refleksionsspørgsmål baseret på to borgerrejser - én med borger i eget hjem og én med borger i eget hjem på plejehjem.
Materialet giver jer mulighed for frit at tilpasse baggrundsfortællinger og spørgsmål, så de matcher jeres lokale praksis.
Borgerrejse
Borgerrejsen er en illustration af de to forskellige borgerforløb. Illustrationerne kan anvendes til at tale ud fra, fx i mindre grupper.
Borgerrejsen er opbygget omkring centrale situationer, der er væsentlige for et sammenhængende, borgercentreret forløb, fx:
- Opstart og forventningsafstemning
- Løbende justeringer
- Ændring i behov
- Inddragelse af og opfølgning med pårørende
- Tværfaglig drøftelse og samarbejde
I kan tage udgangspunkt i borgerrejsen som helhed eller udvælge én eller flere af situationerne, som I vil gå i dybden med.
Hent borgerrejse