Netværksdage i Vestdanmark om Helhedspleje på ældreområdet
Arbejder du med helhedspleje? Så tilmeld dig Sundhedsstyrelsens netværksdage og få inspiration og sparring til helhedsplejen hos jer.
Arbejder du med helhedspleje? Så tilmeld dig Sundhedsstyrelsens netværksdage og få inspiration og sparring til helhedsplejen hos jer.
Her kan I udveksle idéer, finde løsninger sammen og skabe nye relationer, som måske kan hjælpe jer i jeres proces med at omsætte tankerne bag helhedspleje til praksis.
Der afholdes to netværksdage i Vestdanmark i perioden november 2025 - januar 2026, og du skal som udgangspunkt kunne deltage i begge netværksdage.
Det andet netværksmøde i vest afholdes den 22. januar 2026 på Comwell Middelfart.
Hvad du får med fra dagen
Inspiration til, hvordan I kan gå til arbejdet med helhedspleje hos jer
Mulighed for at møde andre med tilsvarende roller og opgaver og dele erfaringer
Inspiration og sparring om bestemte temaer relateret til helhedspleje (fx tværfagligt samarbejde, borgercentreret arbejde, strukturer i hverdagen og forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende tilgange)
Målgruppe og tilmelding
Målgruppen er dig, der arbejder med at lede, udvikle, eller understøtte helhedsplejen på ældreområdet både i relation til hjemmepleje og plejehjem, fx som leder, udviklingsmedarbejder eller medarbejder i anden form for nøglefunktion.
Vi har et max antal pladser, så ved venteliste forbeholder vi os ret til evt. at afvise interesserede, der ikke er den primære målgruppe.
Tilmelding: https://aeldrepleje.nemtilmeld.dk/99/