Ældreloven
Den 1. juli 2025 trådte ældreloven i kraft.
Formålet med loven er at give de ældre borgere en alderdom, som er præget af mest mulig livsglæde, selvhjulpenhed, omsorg og nærvær, og som tager udgangspunkt i den enkeltes livssituation og behov.
Med den nye ældrelov har danske ældre fået deres egen lov. Loven bygger på tre værdier:
Den ældres selvbestemmelse
Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse
Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.
Helhedspleje er et nøglebegreb i ældreloven, og det handler om at se hele mennesket, både det sociale, mentale og fysiske velbefindende. Fremover skal hjælp og pleje tilbydes som et sammenhængende og rummeligt pleje- og omsorgsforløb, fremfor specifikke ydelser og praktiske opgaver i hverdagen, som kan justeres løbende i takt med, at borgerens behov ændrer sig.
Et andet centralt element i loven er desuden ønsket om frisættelse i ældreplejen. Det betyder mere tillid til medarbejderne, markant mindre tid brugt på dokumentation og kontrol og mere tid til nærvær, omsorg og faglighed.
Hent viden og inspiration på vores temasider: