xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Lussingesyge – parvovirus, B19

Sygdommen lussingesyge (parvovirus B19) er som regel en mild sygdom, der typisk rammer børn. Hvis gravide bliver smittet i første halvdel af graviditeten, kan infektionen i nogle tilfælde føre til abort eller blodmangel hos fosteret. Gravide skal derfor være opmærksomme på smitte.

Information om lussingesyge

Smitte

Sygdommen spreder sig fra person til person, ofte via hoste (dråbesmitte) eller direkte kontakt. Sygdommen er smitsom i ugen før udslættet optræder. Når udslættet kommer, er man ikke længere smitsom.

Der går typisk 13-18 dage fra man bliver smittet, til udslættet opstår. Voksne får sjældnere udslæt, men kan i stedet have langvarige symptomer fra leddene. Infektionen efterlader livsvarig beskyttelse.

Symptomer

Lussingesyge viser sig hos børn oftest med lette influenzalignende symptomer efterfulgt af et højrødt udslæt på kinderne og senere på andre dele af kroppen. 

Gravide

Gravide, der mistænker at være blevet smittet på grund af symptomer eller lussingesyge i omgangskredsen, opfordres til at kontakte egen læge for at blive undersøgt og evt. henvist til specialafdeling. 

Ca. 2/3 af gravide har allerede haft infektionen, hvilket medfører, at både den gravide og fosteret er beskyttet mod infektionen.

Hvis en gravid, der ikke er beskyttet, smittes med parvovirus B19 i første halvdel af graviditeten, kan fosteret i nogle tilfælde, men langt fra alle, også blive smittet. Der er en risiko for spontan abort eller udvikling af blodmangel hos fosteret. Blodmangel kan hos fosteret føre til væskeophobning (hydrops foetalis). Misdannelser ses ikke. 

Ved blodmangel hos fosteret er der i sjældne tilfælde behov for behandling med blodtransfusion til fosteret for at forebygge væskeophobning.

Hos gravide, der ikke er immune, og som smittes med lussingesyge i første halvdel af graviditeten, kan der ske spontan abort hos 9 ud af 100. Hos 3 ud af 100 kan ses væskeophobning hos fosteret.

Forebyggelse

Det er svært at forebygge smitte, fordi smitten sker før udslættet viser sig, og fordi en del ikke har symptomer. Smitten er stort set ophørt ved debut af udslæt. Der findes ingen vaccine, men tidligere infektion giver livslang immunitet. 

Fordi smitte er vanskelig at forebygge, anbefales generelt ikke fraværsmelding af gravide, som arbejder med små børn, med mindre helt særlige grunde taler for det (fx blodsygdom hos moderen).

Behandling

Lussingesyge kan ikke behandles. Sygdommen går oftest over efter få dage. Ser man blodmangel hos fostret, kan man evt. give fostret blodtransfusion inde i livmoderen, hvilket øger barnets chance for at overleve.

Yderligere information

Sundhedsstyrelsen har lavet information til gravide, til forældre og til læger om infektionen. 

Information til læger om parvovirus og graviditet

Information til gravide om lussingesyge

Information til forældre om lussingesyge

Opdateret 29 APR 2024