Spiseforstyrrelser. Anbefalinger for organisation og behandling - udarbejdet af en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen
Rapporten indeholder faglige anbefalinger for behandling af de forskellige spiseforstyrrelsessygdomme på baggrund af en gennemgang af litteraturen. De diagnostiske kriterier beskrives og der gives anbefalinger for den kliniske vurdering og behandling af tilstandene. Arbejdsgruppen anbefaler af spiseforstyrrelser oftest behandles ambulant, men indlæggelse kan imidlertid være nødvendig og arbejdsgruppen angiver kriterier herfor, herunder også for hvornår tvangsbehandling vil kunne komme på tale.
Der anbefales tre niveauer for behandling: Praksisniveau, basisniveau med specialiserede teams samt landsdelsniveau og det anbefales at behandling ydes på laveste effektive niveau. Der
anbefales endvidere en styrkelse af indsatsen såvel på de enkelte niveauer som i samarbejdet mellem niveauerne. Arbejdsgruppen anbefaler således, at man på sigt arbejder hen mod, at der i
hvert amt etableres et tværfagligt spiseforstyrrelsesteam, som varetager visitation, diagnostik og behandling samt varetager konsulentfunktioner.
Spiseforstyrrelser. Anbefalinger for organisation og behandling
Udgave: Version 1.0; december 2005
Sprog: Dansk
Udgiver: Sundhedsstyrelsen
By og år: København 2005
Sidetal: 175 s.