Underernæring og ernæringsrisiko
Underernæring hos ældre borgere har negative konsekvenser som fx tab af muskelmasse, nedsat fysisk og mental funktion. Dækkes behovet for energi og protein, viser forskning, at ældre bliver mindre syge, svage og bliver hurtigere raske Bliv klogere på underernæring, ernæringsrisiko, opsporing og vejning her.
Underernæring defineres som en tilstand, der skyldes manglende eller utilstrækkeligt kostindtag i forhold til borgerens behov eller personens evne til at optage næring. Ernæringsrisiko er det samme som risiko for underernæring. Nogle borgere i ernæringsrisiko vil være underernærede. Underernæring medfører vægttab og reduceret muskelmasse, der igen fører til nedsat fysisk og mental funktion. Derfor er det vigtigt at identificere ældre i ernæringsrisiko så tidligt i forløbet som muligt.
Årsagerne til ernæringsrisiko og underernæring er mange og komplekse, men det er vigtigt at være opmærksom på følgende tilstande, der alle kan påvirke og reducere indtaget af mad og drikke:
- akut sygdom
- forværring af kronisk sygdom
- nedsat appetit
- medicinindtag
- mundtørhed
- dårlig tandstatus
- sygdom i mundhulen
- nedsat tygge og synkefunktion
- afhængighed af hjælp til at spise
- nedsat fysisk og kognitiv funktionsevne fx lammelse, nedsat syn, demenssygdomme
- psykosociale omstændigheder fx ensomhed eller tab af nærtstående
Opdateret 28 APR 2025