xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

NKR: Behandling af anorexia nervosa - ikke gældende

Anbefalingerne er ikke længere gældende

ANBEFALINGER 12 SEP 2016

Denne nationale kliniske retningslinje indeholder anbefalinger vedrørende behandling af børn, unge og voksne med anoreksi.

Retningslinjen skal ses i sammenhæng med øvrige retningslinjer og vejledninger på området.

Retningslinjen anbefaler blandt andet, at behandlingen fokuserer på kernesymptomerne ved anoreksi. Med kernesymptomer forstås både undervægt samt psykologiske og adfærdsmæssige symptomer på anoreksi. Psykologiske symptomer har med patientens tanke- og følelsesmønstre at gøre, mens adfærdsmæssige symptomer fx kan omfatte ekstreme diæter og tvangsmotion.

Familie og netværk spiller en afgørende rolle i behandlingen af anoreksi, og retningslinjen anbefaler at inddrage patientens nærmeste aktivt i behandlingen. For børn og unge bør en familiebaseret spiseforstyrrelsesbehandling være førstevalg.

I de tilfælde, hvor en behandling kræver indlæggelse, er anbefalingen, at patienten bliver udskrevet til fortsat specialiseret ambulant behandling, så snart patienten begynder at tage på i vægt og kan spise selv med eller uden støtte.

Retningslinjen er vurderet forældet i 2023

Litteratursøgningerne er forældede, og der kan derfor være kommet ny evidens på området, som kan have indflydelse på anbefalingerne. Anbefalingerne er derfor ikke længere gældende.

Sundhedsstyrelsen kategoriserer ældre nationale kliniske retningslinjer og anbefalinger som ikke gældende, når litteratursøgningen er mere end 3 år gammel, eller der ikke er foretaget en faglig vurdering af anbefalingerne inden for de sidste 3 år.

Nationale kliniske retningslinjer og anbefalinger klassificeres af Sundhedsstyrelsen som faglig rådgivning, hvilket indebærer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at følge anbefalingerne. Anbefalinger er ikke juridisk bindende, og det vil altid være det faglige skøn i den konkrete kliniske situation, der er afgørende for, at beslutningen er passende og den korrekte sundhedsfaglig ydelse.

Det kan ikke udelukkes, at anbefalingerne i de ikke gældende retningslinjer er et udtryk for den bedste kliniske praksis i dag, men det er op til den enkelte kliniker eller aftager af anbefalingerne fx et faglige selskab at foretage denne faglige vurdering. Ligeledes er det op til den enkelte driftsherre af sundhedsvæsenet at vurdere om, anbefalingen fortsat bør følges i deres organisation. Det er vigtigt, at den faglige rådgivning Sundhedsstyrelsen anbefaler fagpersoner, borgere, regioner og kommuner mv. at følge er retvisende, og det kan Sundhedsstyrelsen ikke stå inde for, når retningslinjerne og anbefalingerne er af ældre dato.

Retningslinje

National klinisk retningslinje for behandling af anorexia nervosa (pdf)

National klinisk retningslinje for behandling af anorexia nervosa (magicapp.org)

Quick guide

Quick guide

Kommissorium

Kommissorium

Høring

Høringsportal

Baggrundsmateriale

Fokuserede spørgsmål

GRADE evidensprofiler

Evidensprofiler indgår samlet i retningslinjen.