xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Koncept for systematisk inddragelse af pårørende

Pårørende spiller en vigtig rolle i recoveryprocessen for mennesker med psykiske lidelser og de kan være værdifulde samarbejdspartnere for medarbejderne i det enkelte botilbud, i ambulatoriet, på hospitalsafsnit mm. En aktiv pårørendeinddragelse bidrager endvidere til at mindske den belastning, det i perioder kan være når man er pårørende til et menneske med en psykisk lidelse.

24 SEP 2014

Socialstyrelsen har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen udviklet ”Koncept for systematisk inddragelse af pårørende”, der består af otte anbefalinger, som beskriver, hvordan kommuner og regioner tilrettelægger en systematisk inddragelse af pårørende lokalt. Både på et overordnet organisatorisk niveau i forbindelse med udarbejdelse af planer, pårørendepolitikker, strategier og lignende og på et konkret praksisniveau, når planen skal udmøntes i det enkelte botilbud, i ambulatoriet, på hospitalsafsnit mm. Konceptet bygger bl.a. på Sundhedsstyrelsens anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge, der blev udgivet i 2012.

I årene 2014-2017 gennemfører Socialstyrelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen et projekt, der har fokus på at understøtte regioners og kommuners indsats i forhold til at inddrage pårørende til borgere med en psykisk lidelse.

Formålet med projektet er at styrke kommuner og regioners inddragelse af pårørende til mennesker med en psykisk lidelse, så de pårørende i højere grad inddrages og anerkendes som en ressource i indsatsen. Projektet skal sikre en tidlig og struktureret inddragelse af pårørende med henblik på at understøtte borgerens recoveryproces, herunder fremme livskvalitet, reducere tilbagefald og genindlæggelser samt øge livskvaliteten hos de pårørende.

Koncept for systematisk inddragelse af pårørende

Se også

Koncept for systematisk inddragelse af pårørende, 2018