xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Overdragelse og overførsel af radioaktivt materiale

Modtagelse og levering af radioaktivt materiale.

ANBEFALINGER 03 MAR 2021

Denne vejledning har til formål at oplyse om reglerne og procedurerne forbundet med overdragelse og overførsel af radioaktivt materiale. Reglerne findes i strålebeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser (strålebeskyttelseslovgivningen) samt i Rådets forordning nr. 93/1493/Euratom af 8. juni 1993 om overførsel af radioaktive stoffer mellem medlemsstaterne.

Vejledningen er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, der varetager myndighedsopgaver vedrørende sikkerhed og strålebeskyttelse, hvor der forekommer, anvendes eller frembringes ioniserende stråling.

Vejledningen henvender sig til modtagere og leverandører af radioaktivt materiale.

Vejledningen omfatter dels overdragelse af radioaktivt materiale herunder radioaktivt affald internt i Danmark og dels overførsel og overdragelse af radioaktivt materiale bortset fra radioaktivt affald til/fra lande i EU og lande uden for EU.

For regler for overførsel af radioaktivt affald til/fra udlandet henvises til Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 672 af 1. juli 2019 om grænseoverskridende overførsel af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel.

Indhold

1. Begreber
2. Tilladelse eller underretning
3. Regler og procedurer for modtagelse af radioaktivt materiale
4. Regler og procedurer for levering af radioaktivt materiale
5. Love, bekendtgørelser og vejledninger m.v.