Konsekvenser ved anvendelse af reminiscens

Reminiscens er en psykosocial pleje-/omsorgsmetode, der siden begyndelsen af 1980’erne har været anvendt i plejen af ældre. Reminiscensmetoden kan defineres som en ’systematisk anvendelse af minder og erindringer som et bidrag til at genopvække eller forstærke følelsen af personlig identitet og selvværd hos svage ældre, herunder mennesker med demens’. (1)

Blandt ledere og ansatte inden for social- og sundhedsområdet er der stigende interesse for reminiscensmetoden og dens mulige bidrag til den daglige omsorg af ældre personer.

Indholdet af publikationen bygger på systematisk evaluering af effekten af reminiscens baseret på effektdata om beboere, personale og pårørende.

En vurdering af metodens konsekvenser ud fra nuværende erfaringer er dog vanskelig, da der ikke er nogen standardtilgang til håndteringen og anvendelsen af reminiscens på social- og sundhedsområdet. Således anvendes metoden med forskellige formål, på forskellige målgrupper og med forskellige implementeringformer.

På baggrund af den store variation i den måde, hvorpå reminiscens er blevet anvendt, samt at der kun eksisterer få systematiske studier på området, er evidensen for metodens virkning som pleje/omsorgsmetode begrænset. Undersøgelsen blev derfor igangsat for at undersøge konsekvenserne ved anvendelse af reminiscens på danske plejeenheder.

Undersøgelsen blev gennemført som et randomiseret interventionsstudie. Dette blev gjort, så resultater fra de enheder, der fik implementeret reminiscens, kunne sammenlignes med enheder, der fortsatte med den sædvanlige pleje. Tanken ved denne tilgang er, at eventuelle forskelle mellem de to grupper afspejler brugen af reminiscens. Denne tilgang til evaluering af et tiltag er en sjælden anvendt metode inden for det sociale forskningsområde i Danmark.

Socialstyrelsen (tidligere Styrelsen for Social Service under Socialministeriet) bevilgede i 2003 økonomisk støtte til Reminiscenscenteret i Ringkjøbing Amt ved Remisen Brande (ved Birgit Vinge og Anders Møller Jensen) i forbindelse med afprøvning af reminiscens på plejehjem i det daværende Ringkjøbing Amt.

Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med Nørrebro Erindringscenter - Dansk Center for Reminiscens (ved Ove Dahl og Marianne Kjer). CAST – Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering ved Syddansk Universitet blev af Socialstyrelsen inviteret til at drøfte, hvorledes effekten af reminiscens kunne dokumenteres. I løbet af disse drøftelser blev det klart, at der var interesse for at gennemføre en systematisk evaluering med detaljeret indsamling af effektdata i forhold til beboerne, personale og pårørende.