xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Kun med Kondom bliver til Pas på hinanden

Kun med kondom-kampagnen har gennem de sidste 7 år haft en facebook-side med diskussioner, quiz og film. Siden har ændret navn til Pas på hinanden og får fremover et bredere sundhedsfokus. Det bliver fejret 9. november med en livestreaming om trivsel.

08 NOV 2016

Kun med kondom-kampagnen har gennem de sidste 7 år haft en facebook-side med diskussioner, quiz og film. Siden har ændret navn til Pas på hinanden og får fremover et bredere sundhedsfokus. Det bliver fejret 9. november med en livestreaming om trivsel.

Facebooksiden Kun med kondom har fra starten haft fokus på Kun med kondom-kampagnen i september, men i de senere år har siden også været aktiv på andre tider af året. Der har været mange aktive unge som har deltaget i aktiviteter på siden, og i dag er der cirka 45.000 likes. 

”Vi har primært haft fokus på kondom og sikker sex på facebooksiden. Men seksuel sundhed og trivsel hænger jo også sammen med mange andre forhold i livet end bare kondomer, og derfor har vi besluttet at ændre navnet på siden, så det afspejler det bredere fokus”, siger Niels Sandø, chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen. 

Det første tema, der bliver set på, er trivsel. Emil Nørlund som er vært på DRs radioprogram Tværs, vil onsdag den 9. november have en livestream, hvor han sammen med et panel diskuterer, hvorfor der er mange unge, der rapporterer, at de ikke trives. Debatten kan følges via facebooksiden. 

De kommende dage og uger vil der være diskussioner, film, livestreams og konkurrencer, der også handler om trivsel på andre måder. I december vil der være fokus på festkultur. 

”Siden handler stadig om at lytte og sætte grænser, men også om at det er god stil at tage lidt ekstra hånd om hinanden, at spørge om lov, at være forsigtig, at tjekke om den anden har det godt, at sætte sig i andres sted, at træde til og i sidste ende at passe på hinanden”, siger Niels Sandø. 

Følgere af siden vil dermed opleve, at der fremover kommer mere aktivitet på siden, ikke kun i en kampagneperiode, men hele året rundt. 

Facebooksiden Pas på hinanden