xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Materiale til fagfolk om kræftpakkeforløb

Pakkeforløb for kræft indeholder en række dokumenter, som tilsammen beskriver hele kræftforløbet, herunder indgangen til den konkrete kræftpakke, udrednings-, behandling- og opfølgningsforløbet samt standardforløbstider.

I de kræftpakker, som er revideret i forbindelse med Kræftplan IV, er opfølgningsprogrammerne indarbejdet i kræftpakkeforløbene, mens forløbsbeskrivelserne i de kræftpakker, som ikke er revideret i forbindelse med Kræftplan IV, er fordelt i to publikationer: pakkeforløbet og et tilhørende opfølgningsprogram. 

Se oversigten over kræftpakkeforløb og opfølgningsprogrammer her

Oversigt over kræftpakkeforløb

Læs mere om begreber, forløbstider og monitering af kræftpakkeforløb og opfølgningsprogrammer (for fagfolk)

Det sundhedsfaglige indhold i pakkeforløbene og opfølgningsprogrammerne, herunder de kliniske beskrivelser, er i vid udstrækning baseret på de Danske Multidisciplinære Cancer Gruppers retningslinjer (kliniske retningslinjer på kræftområdet, som understøtter evidensbaseret klinisk beslutningstagning og bidrager til høj og ensartet kvalitet i kræftbehandlingen på tværs af landet). De enkelte patientforløb skal dog altid tage udgangspunkt i det enkelte menneskes sygdomsstadie og præferencer. Inddragelse af patienten, herunder fælles beslutningstagning, bør derfor være et centralt element i forløbet.

I kræftpakkebeskrivelserne og opfølgningsprogrammerne lægges der vægt på, at der løbende foretages behovsvurdering i samarbejde med patienten, og at der ved behov for en rehabiliterings-, palliations- og/eller genoptræningsindsats henvises til en afklarende samtale i kommunen eller igangsættes øvrige relevante indsatser. Kræftpakkerne og opfølgningsprogrammerne beskriver også rammerne for, hvordan der skal tages stilling til håndtering af senfølger og opsporing af tilbagefald. 

Opdateret 30 NOV 2022