xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Hjælpeværktøjer: Fasthold ændringerne ved implementering af NKR

Faktorer for fastholdelse

Implementering af NKR betyder, at der indføres ændringer vedrørende patientforløb, procedurer og arbejdsgange; disse ændringer sammenfattes på denne side som ”ny praksis”.

Ifølge ”Sustainability Model” er der ti faktorer, der bidrager til at sikre at ”ny praksis” kan fastholdes. Det drejer sig om:

Vedrørende ny praksis:

1) Fordele, ud over fordele for patienten(Benefits beyond helping patients): Ny praksis øger effektiviteten og letter personalets arbejde.

2) Dokumentationens troværdighed(Credibility of evidence): Fordelene ved ny praksis er åbenlyse, veldokumenterede og betragtes som troværdige af personalet.

3) Tilpasningsevne (Adaptability): Ny praksis kan tilpasses andre ændringer i institutionen, og der findes et system, der muliggør løbende forbedringer.

4) Monitorering af forandringsprocessen(Monitoring progress): Der findes et system, som monitorerer fremskridt, handler på basis heraf og sørger for at resultaterne formidles.

Vedrørende personalet:

5) Involvering og oplæring (Training and involvement): Personalet er blevet involveret fra begyndelsen af forandringsarbejdet og har modtaget en tilstrækkelig oplæring til at understøtte fastholdelsen af den forbedrede praksis.

6) Holdninger og motivation (Attitudes): Personalet oplever medejerskab i forhold til forandringsprocessen og tror på, at ændringstiltaget vil kunne fastholdes.

7) Den overordnede ledelses engagement(Senior leaders): Ledelsen påtager sig ansvaret for arbejdet med at fastholde forandringen, og personalet deler generelt information med og søger aktivt råd hos ledelsen.

8) Den kliniske ledelses engagement (Clinical leaders): Den kliniske ledelse påtager sig ansvaret for arbejdet med at fastholde forandringen, og personalet deler generelt information med og søger aktivt råd hos ledelsen.

Vedrørende organisationen:

9) Strategisk målsætning, værdigrundlag og kultur(Fit with goals and culture): Organisationen har gode erfaringer med fastholdelse; forandringsarbejdets målsætninger er forenelige med organisationens strategiske mål.

10) Infrastruktur til understøttelse af fastholdelse (Infrastructure): Personale, fysiske rammer og teknisk udstyr såvel som jobbeskrivelser, politikker, procedurer og kommunikationssystemer er velegnede til at understøtte den forbedrede arbejdsproces.

Opdateret 22 MAJ 2019