xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Kighostevaccination til gravide

Alle gravide tilbydes gratis vaccination mod kighoste for at forebygge kighoste hos spædbørn under 3 måneder, indtil de selv er gamle nok til at blive vaccineret mod kighoste som en del af børnevaccinationsprogrammet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide bliver vaccineret mod kighoste i andet eller tredje trimester. Man kan blive vaccineret hos egen læge i forbindelse med anden eller tredje rutinemæssige graviditetsundersøgelse i hhv. uge 25 eller i uge 32 eller i forbindelse med anden kontakt i andet eller tredje trimester.

Vaccination mod kighoste anbefales indtil én uge før forventet fødsel, da man herefter forventeligt ikke opnår en beskyttende effekt hos det nyfødte spædbarn.

Hvis man er gravid med tvillinger eller trillinger, eller man af en anden årsag er i risiko for at føde for tidligt, kan man blive vaccineret tidligere i din graviditet, dog tidligst ved fulde 16 graviditetsuger.

Det anbefales, at du bliver vaccineret mod kighoste ved hver graviditet.

 

Fagligt grundlaf for indførsel kighostevaccination til gravide

Sundhedsstyrelsen har i 2023 udarbejdet et fagligt grundlag om kighostevaccination af gravide for at kunne vurdere, om kighostevaccination burde indføres som et permanent tilbud til alle gravide i andet eller tredje trimester. På baggrund af det faglige grundlag vurderede Sundhedsstyrelsen, at det var hensigtsmæssigt, at kighostevaccination blev indført som et permanent tilbud til alle gravide i andet eller tredje trimester for at beskytte spædbørn under 3 måneder mod kighoste.

Links

Læs Sundhedsstyrelsens faglige grundlag for kighostevaccination til gravide

Læs Sundhedsstyrelsens faglige indstilling til indførelse af permanent tilbud om kighostevaccination til gravide

Opdateret 21 DEC 2023