Hvad betyder specialeplanen for mig som patient?
Hvis du fejler noget, der er meget svært at behandle, eller du har en meget sjælden sygdom, kan du få at vide, at du kun kan blive behandlet et eller få steder i Danmark. Det kaldes specialfunktioner.
Det er Sundhedsstyrelsen, der har det overordnede ansvar for vurdere, hvilke sygehuse der kan tilbyde den form for behandling. Det gør vi for at sikre, at du som patient kan forvente den bedst mulige kvalitet i behandlingen.
Generelt er det sådan, at jo sværere en behandling er, jo færre vil få lov til at udføre den, så vi sikrer, at specialisterne bliver ved med at have rutinen i at varetage patienterne, og at de har den nødvendige viden og adgang til det nødvendige udstyr.
Hvad er specialeplanen?
En oversigt over sygehusenes specialfunktioner er samlet i en specialeplan. Det er Sundhedsstyrelsen, der har ansvaret for planen og som beslutter, hvilke sygehuse, der må varetage de enkelte specialfunktioner.
Den gældende specialeplan trådte i kraft den 1. juni 2017 og indeholder vejledninger og anbefalinger inden for alle lægefaglige specialer og et enkelt tandlægespeciale. Mulighederne for behandling udvikler sig hele tiden, og det er vigtigt, at specialeplanen afspejler dette. Derfor er der løbende sket justeringer og tilpasninger af specialeplanen siden den trådte i kraft. Fx hvis en behandling ikke længere er så kompleks, at den behøver være samlet på få sygehuse, eller hvis der er kommet nye teknologiske eller faglige muligheder til, som kan komme patienterne til gavn.
Lidt mere om sygehusbehandling
9 ud af 10 behandlinger kan du få på sygehuse i hele landet, fx behandling af et brækket ben eller i forbindelse med en fødsel. Disse almindelige behandlinger kaldes hovedfunktioner, og udgør størstedelen af behandlingerne på danske sygehuse. De resterende ca. 10 procent er specialfunktioner, som kun tilbydes få steder i landet. Hvis du som patient får at vide, at der kun er få steder i landet, som varetager den behandling, du skal have, så er der sikkert tale om en specialfunktion.
Specialfunktionerne dækker over:
- Komplekse behandlinger, som kræver læger og sygeplejersker med helt særlige kompetencer.
- Behandlinger, der forekommer meget sjældent
- Behandlinger, der er særligt dyre at udføre, for eksempel fordi de kræver meget avanceret udstyr.
Hvorfor er det ikke alle sygehuse, der kan varetage specialfunktionerne?
Nogle behandlinger og indgreb er så svære at udføre, at der er brug for læger og sygeplejersker, der er specialiserede inden for netop dette område. Samtidigt er det også vigtigt, at sygehuset er rustet til at give patienterne den rette behandling både før og efter indgrebet.
Hvis det er et indgreb, der foretages sjældent, er det en god idé at samle dem på færre sted, så personalet får den fornødne erfaring, og også løbende kan opretholde denne, i stedet for at indgrebet udføres enkelte gange om året på flere forskellige sygehuse. Dyrt udstyr kan også være grunden til, at kun få sygehuse kan tilbyde behandlingen.
Hvem beslutter, hvor specialfunktionerne skal placeres, og hvor mange der skal være?
Sundhedsstyrelsen træffer beslutning om, hvilke sygehuse, der kan godkendes til at varetage specialfunktioner. Beslutningen sker bl.a. på baggrund af rådgivning fra lægefaglige- og andre sundhedsfaglige eksperter samt regionerne