Ansøgningsproces 2015 (historisk)
Historisk materiale vedrørende ansøgningsprocessen til den nye specialeplan med frist januar 2016:
Sundhedsstyrelsen har udgivet 36 reviderede specialevejledninger og igangsætter ansøgningsrunden.
Specialevejledningerne for alle 36 specialer inklusiv de resterende tre ikke tidligere udsendte specialer pædiatri, klinisk biokemi og klinisk genetik, er nu offentliggjort. Specialevejledningerne beskriver rammerne for varetagelse af den specialiserede del af sygehusydelserne, de såkaldte regionsfunktioner og højtspecialiserede funktioner.
De reviderede specialevejledninger danner grundlag for en ansøgningsproces, som forløber i perioden 1. juni 2015 til 15. januar 2016. I ansøgningsrunden kan regioner og privathospitaler ansøge om varetagelse af de specialfunktioner, der er angivet i de nye specialvejledninger.
Efter ansøgningsfristen er udløbet vil Sundhedsstyrelsen vurdere ansøgningerne, og der vil være mulighed for at gøre indsigelser imod Sundhedsstyrelsens afgørelser.
Processen med at gennemgå specialevejledningerne er overordnet beskrevet i notatet:
Status for revision af specialeplanen 2015
Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning er beskrevet i udgivelsen:
Specialeplanlægning - begreber, principper og krav
Den nuværende specialeplan, som blev lavet i 2010, vil være gældende indtil den nye specialeplan træder i kraft i 2016. Den gældende specialeplan bliver løbende justeret.
Overblik over justeringer til den kommende specialeplan og oprettelse af ny højtspecialiseret funktion indenfor ortopædisk kirurgi (opdatering 25. november 2015)
Siden udgivelsen af de kommende specialevejledninger i juni 2015 har Sundhedsstyrelsen løbende modtaget kommentarer til specialevejledningerne. På baggrund af kommentarerne er nogle specialevejledninger blevet ændret, og alle ændringer er beskrevet i et notat, som kan findes her på styrelsens hjemmeside. Der er primært tale om mindre justeringer og præciseringer. Notatet ligger her:
Ændringer til specialevejledninger til ansøgning
Der er desuden blevet oprettet en ekstra højt specialiseret funktion i ortopædisk kirurgi. Denne funktion handler om menisk- og brusktransplantation. Hvis man ønsker at ansøge om varetagelse af den nye specialfunktion, skal man benytte separat ansøgningsskema, som det fremgår af notatet. Ansøgningsarket er her:
Menisktransplantation - ansøgning for Ortopædisk transplantation
Særligt vedrørende ansøgninger fra regioner
Regionerne skal ved ansøgning anvende oplysningerne for deres enkelte geografiske lokaliteter fra SOR-registret i dette skema:
Til regionale ansøgninger - geografiske lokaliteter
De private sygehuse skal anvende CVR-registret.
Særligt vedrørende ansøgninger fra § 79 sygehuse
Private specialsygehuse, der er omfattet af § 79 stk. 2 i Sundhedsloven, skal søge direkte til Sundhedsstyrelsen, som et privat sygehus. I det omfang sygehuset har aftaler med en region, bedes dette beskrevet i ansøgningen fra det private sygehus. Regionen bedes ligeledes beskrive samarbejdet i deres egen ansøgning.
Særligt vedrørende ansøgninger fra private sygehuse
Volumenangivelser i ansøgninger fra private sygehuse
- Idet specialeplanen kun omfatter reguleringen af offentligt finansierede patienter, skal volumenangivelserne i ansøgningerne fra private hospitaler og klinikker for de enkelte funktioner således også kun omfatte forventet offentligt volumen, og ej selvbetalere eller forsikringspatienter.
- Øvrig erfaring, herunder med selvbetalere eller forsikringspatienter, kan beskrives i prosaansøgningen (word-dokumentet), og vil indgå i Sundhedsstyrelsens sagsbehandling.
- Volumenangivelserne skal være udtryk for den realistiske, forventede løbende tilstrømning af patienter til privathospitalet eller –klinikken inden for et kalenderår. Der skal således ikke angives, hvad den forventede kapacitet generelt er på privathospitalet eller –klinikken. Det er for at sikre, at der skabes et samlet realistisk billede af behovet i den enkelte region og på landsplan. Derfor skal det udelukkende fremgå hvilken efterspørgsel, som privathospitalet eller –klinikken forventer at generere af offentligt finansierede patienter – enten via konkrete aftaler med regionen eller via forventede samarbejder.
Patienter behandlet på private sygehuse i forhold til specialfunktioner
- Hvis et hospital – offentligt eller privat, ønsker at varetage specialfunktioner, herunder regions- og højtspecialiserede funktioner, hvor der indgår offentlig finansiering, kræver det Sundhedsstyrelsens forudgående godkendelse.
- Privathospitaler og –klinikker, der ønsker at varetage specialiserede funktioner for selvbetalende patienter samt patienter henvist af forsikringsselskaber, forudsætter derimod ikke Sundhedsstyrelsens godkendelse. I disse tilfælde er det alene autorisationslovens krav om omhu og samvittighedsfuldhed der er gældende.
- Privathospitaler som ikke er godkendt af Sundhedsstyrelsen til varetagelse af specialfunktioner, og som dermed ikke fremgår af Sundhedsstyrelsens specialevejledninger, kan således fortsat behandle patienter hvis disse ikke er omfattet af offentlig finansiering.
Ansøgningsprocessen - sådan gør du
Der kan ansøges indenfor 1 speciale ad gangen.
Som ansøger skal du indsende 1 udfyldt overordnet specialeansøgning i pdf-format, og 1 udfyldt ansøgningsark pr. geografisk lokalitet (offentlige) eller pr. P-nummer (private).
- Læs vejledningen for enten regionale eller private ansøgere
- Download ansøgningsmaterialet til din computer
- Udfyld ansøgningsmaterialet
- Indsend ansøgningsmaterialet via blanketten (kræver Erhvervs NemID)
1. Vejledning
Ansøgningsprocessen er udførligt beskrevet i følgende vejledninger:
For regionale (offentlige) ansøgere
2. Ansøgningsmaterialet
Nedenfor er en liste med de 36 specialer. For hvert speciale er der 1) specialevejledning, 2) overordnet specialeansøgning og 3) ansøgningsark.
Ved ansøgning skal du for hvert speciale anvende dokumenterne 'Overordnet specialansøgning' og 'ansøgningsark'.
Specialfunktionerne er forkortet i ansøgningsarkene, og du skal derfor se i specialevejledningerne for den fulde ordlyd, samt hvilke krav der stilles til varetagelsen.
Eksempel
- I dokumentet Overordnet specialeansøgning fra Region X med ansøgning for Sygehus Y skal filnavnet ændres fra: "Specialeansøgning for Anæstesiologi - ANSØGERNAVN" til: "Specialeansøgning for Anæstesiologi - Region X". Den overordnede ansøgning skal indsendes i pdf-format.
- I ansøgningsarket (excel) skal tilsvarende ændres fra: "Ansøgning for Anæstesiologi - ANSØGERNAVN - MATRIKELNAVN" til: "Ansøgning for Anæstesiologi - Region X - Sygehus Y". Ansøgningsarket indsendes som excel.