Luftforurening
Luftforeningen i Danmark er faldet de seneste årtier, men luftforurening giver stadig anledning til helbredsskader i den danske befolkning.
Udendørs luftforening er en kompleks blanding af partikler og gasser. WHO estimerede i 2016, at udendørs luftforurening på verdensplan medfører 4,2 mio. for tidlige dødsfald om året som følge af udsættelse for partikler på 2,5 µm og derunder. 91 pct. af disse dødsfald forekommer i lav- og middelindkomstlande. 58 pct. af disse for tidlige dødsfald skyldes blodpropper i hjerte og hjerne, 18 pct. skyldes KOL og 18 % skyldes nedre luftvejsinfektion (lungebetændelse) og 6 pct. skyldes lungecancer.
Luftforureningen i Danmark har siden 1982 været overvåget gennem et landsdækkende luftmåleprogram, hvor resultaterne viser, at for de fleste forureninger er niveauerne faldende. Forskning viser imidlertid, at udsættelse for den luftforurening, der findes i dag, fortsat giver anledning til negative helbredseffekter i befolkningen.
De seneste danske beregninger fra januar 2020 viser, at luftforureningen i Danmark i perioden 2016-2018 var årsag til gennemsnitligt 4200 for tidlige dødsfald årligt. 3000 af de for tidlige dødsfald skyldes kilder til luftforurening i udlandet, mens 1800 tilfælde skyldes danske kilder. Danske kilder bidrager endvidere med ca. 1200 for tidlige dødsfald årligt i Europa. Antallet af for tidlige dødsfald årligt i Danmark er faldet med ca. 38 % siden 1990.
Endvidere er det beregnet, at luftforureningen i perioden 2016-2018 i gennemsnit var årsag til 3000 tilfælde årligt af kronisk bronkitis hos voksne og 19.000 tilfælde hos børn, 56 tilfælde af lungekræft, godt 3000 indlæggelser for åndedrætsbesvær, knapt 1000 indlæggelser for hjerte-kar-sygdomme, godt 1200 tabte arbejdsdage og ca. 3,7 mio. dage med nedsat aktivitet.
De samlede eksterne omkostninger, der er relateret til luftforureningen i Danmark anslås til ca. 79 milliarder kr. som årligt gennemsnit for perioden 2016-2018. Heraf udgør bidraget fra udlandet 70 %, mens bidraget fra Danmark. udgør 30%. De eksterne omkostninger er faldet med ca. 38 % siden 1990.
Regulering og overvågning
EU regulerer luftkvaliteten gennem en række direktiver, der implementeres i medlemsstaterne og derved bliver til national lov. I Danmark hører regulering af luftkvaliteten under Miljøstyrelsen.
I Danmark overvåger Miljøstyrelsen i samarbejde med Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) på Aarhus Universitet luftkvaliteten på en række målestationer, der måler luftens indhold af partikler (PM 10, PM 2,5 og ultrafine partikler), nitrogendioxid, nitrogenoxider, svovldioxid, bly, benzen, kulilte og ozon samt visse tungmetaller.
Ozoninformation og varsling
Den jordnære ozon – ikke at forveksle med ozonlaget – adskiller sig fra de øvrige gasser ved, at den ikke udledes til luften, men dannes i forbindelse med såkaldte fotokemiske processer, der ilter organiske forbindelser i atmosfæren under indvirkning af høje temperaturer og sollys. Betingelserne for dannelse af ozon er specielt gode i Centraleuropa og omkring Middelhavet, mens betingelserne for dannelse er mindre gode i Danmark.
Størstedelen af ozonen i Danmark får vi transporteret op til os som forurenet luft fra landene sydpå. Varmt vejr og hedebølge kan betyde, at ozonniveauet stiger. Årsagen er en kombination af solrigt vejr og transport af den forurenede luft fra Centraleuropa.
Ozon irriterer slimhinderne i øjne og luftveje, og det er derfor især mennesker med følsomme luftveje, som det f. eks. ses hos mennesker med astma og KOL, der vil kunne få symptomer. For dem er det en god idé at undlade at dyrke motion udendørs i de perioder, hvor ozonkoncentrationen er meget høj.
Særligt følsomme mennesker vil med fordel kunne opholde sig indendørs, hvor ozonkoncentrationen normalt er lavere og eventuelt aftale ændringer i deres medicin med deres læge.
I de tilfælde, hvor ozonniveauerne når op over en af EU fastsat tærskelværdi (180 mikrogram pr. kubikmeter målt over en time), vil der fra Miljøstyrelsen blive udsendt information herom, således at befolkningen kan tage sine forholdsregler. Det sker en enkelt gang om året med 1-3 års mellemrum.
Miljømyndighederne skal udsende et egentligt ozonvarsel, hvis koncentrationen når den grænse, EU har fastsat (240 mikrogram pr. kubikmeter målt over en time). Under danske forhold er det meget usandsynligt, at denne værdi overskrides.