xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Ældre

Alkohol

Alkoholpolitik på kommunale arbejdspladser (G)

Kommunen vedtager en alkoholpolitik for kommunen som arbejdsplads, fx i forlængelse af personalepolitikken. Alkoholpolitikken bør udstikke retningslinjer for indtagelse af alkohol i arbejdstiden og handlevejledninger for, hvordan ledelse og kolleger skal reagere ved bekymring for en medarbejders brug af alkohol. De enkelte arbejdspladser i kommunen kan med fordel udarbejde lokalt tilpassede alkoholpolitikker.

Inspiration til handling: ”Alkoholpolitik og alkoholproblemer på arbejdspladsen”13, ”Sundhed og trivsel på arbejdspladsen”43, ”Inspirationshæfte: Alkoholforebyggelse i kommunen – 20 modelkommuners arbejde med at styrke den forebyggende indsats”25.

Understøtte alkoholpolitik på private arbejdspladser (U)

Kommunen støtter private arbejdspladser i at udarbejde og implementere alkoholpolitikker, fx via konsulentbistand eller ved at samarbejde med fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer.

Inspiration til handling: ”Alkoholpolitikker og alkoholproblemer på arbejdspladsen”60, “Health and social responses to drug problems”57, “Misbrugspolitik og handlingsplan på arbejdspladsen”61.

Alkohol- og rusmiddelpolitik på tværs af ungdomsuddannelsesinstitutioner (G)

Kommunen indgår dialog og samarbejde med lokale ungdomsuddannelser for at sikre en ensartet rusmiddelpolitik på tværs af uddannelserne. En tværgående alkohol- og rusmiddelpolitik skal sikre fælles rammer og normer for unges alkoholforbrug samt ansvarlig udskænkning på ungdomsuddannelserne. Fokus skal være på udfordringer og løsninger i forhold at udarbejde og håndhæve en alkohol- og rusmiddelpolitik, ligesom der skal være fokus på at sikre en ensartethed af alkohol- og rusmiddelpolitikker. Endelig bør det sikres, at forældre involveres i diskussioner om rammerne for alkohol på ungdomsuddannelser.

Inspiration til handling: ”Til ungdomsuddannelsernes lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning”21, ”Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager – med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer”22, ”Festkultur og rusmidler i Gymnasieskolen”34, ”Inspirationsmaterialer fra satspuljen Unge, alkohol og stoffer”45.

Ansvarlig udskænkning (G)

Kommunen håndterer alkoholbevillingsområdet efter metoden ”Ansvarlig udskænkning”, hvor hensyn til sundhed indgår i bevillingsnævnets arbejde, og hvor der sidder repræsentanter for sundhedsområdet i bevillingsnævnet. Kommunen kan desuden etablere et fast samarbejdsforum, der sikrer, at bevillingsopgaven og opgaven med lejlighedstilladelser løses i et samarbejde mellem politi, alkoholbevillingsindehavere (restauratører mv.), ungdomsuddannelsesinstitutioner, foreninger, sportshaller og andre, der typisk får lejlighedstilladelser. I samarbejdet indgås aftaler om at sikre et trygt natteliv, ligesom behovet for kurser for udskænkningspersonale vurderes og etableres. Herudover udarbejder kommunen en samlet restaurationsplan, hvor reduktion af tilgængeligheden af alkohol kan være et centralt fokus.

Inspiration til handling: ”Ansvarlig udskænkning”15, ”Inspirationshæfte Ansvarlig udskænkning - 9 lokalområders samarbejde om en aktiv bevillingspolitik”30.

Retningslinjer for udskænkning ved leje af kommunens lokaler (G)

Kommunen stiller krav til foreninger eller lignende, som lejer kommunens haller, festlokaler etc., om, at der ikke udskænkes alkohol til børn og unge under 18 år.

Inspiration til handling: ”Ansvarlig udskænkning”15, ”Inspirationshæfte Ansvarlig udskænkning - 9 lokalområders samarbejde om en aktiv bevillingspolitik”30.

Forebyggende samtale om alkohol til borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug (G)

Kommunen tilbyder en kort rådgivende samtale til borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug af alkohol samt til pårørende. Samtalen skal gennemføres af personale, der er kvalificeret til at gennemføre disse samtaler. Tilbuddet tilpasses og placeres, så det svarer til målgruppens behov, fx som et anonymt tilbud eller placeret i sundhedscentre eller som et udgående tilbud til fx uddannelsesinstitutioner eller ældre.

Inspiration til handling: ”Inspirationshæfte Alkoholforebyggelse i kommunen - 20 modelkommuners arbejde med at styrke den forebyggende indsats”25, ”Kommunale eksempler alkoholforebyggelse i kommunen – 20 modelkommuners arbejde med at styrke den forebyggende indsats”26, ”Guide til implementering af to anbefalinger om tidlig indsats fra forebyggelsespakken om alkohol”47.

Støtteindsats til børn og unge i familier med alkoholproblemer (G)

Kommunen etablerer en støtteindsats til børn og unge i familier med alkoholproblemer. Indsatsen skal tilpasses det enkelte barn eller unges behov, og der skal være mulighed for både individuelle og gruppebaserede indsatser. Tilbuddet skal ses i sammenhæng med tilsvarende indsatser for børn og unge i familier med stofproblemer samt andre sociale indsatser til sårbare børn og unge.

Inspiration til handling: ”Børn som lever med forældres alkohol- og stofproblemer”48, ”Børn i familier med alkoholproblemer – gode eksempler på kommunal praksis”16, ”En børnehavefe, en skolealf – og anden støtte til børn fra familier med alkoholproblemer”28, ”Når forældre har alkoholproblemer – pædagogisk støtte til børn i dagtilbud”29, ”Den nødvendige samtale – når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel”27, ”Sårbare børn. Børn, forældre og rusmiddelproblemer” 49, ”Når mor og far drikker – 8 faktablade”23.

Kommunen informerer om tilbud (G)

Kommunen informerer om rådgivning og behandling, herunder at rådgivningen og behandlingen er gratis, samt at der er mulighed for at være anonym mv. Ligeledes sikres det, at kommunen formidler information om muligheden for rådgivning på Alkolinjen. Informationen gives fx via kommunens hjemmeside og trykte materialer.

Inspiration til handling: Henvisning til Alkolinjen tlf. 80 200 500 og www.alkolinjen.dk

Informationsindsatser til ældre (G)

Kommunen arrangerer foredrag og temadage målrettet kommunens ældre borgere, hvor emnet alkohol og konsekvenser af alkoholindtag indgår, fx i regi af sundhedscenter, plejecenter eller på kommunens informationsdage for nye pensionister.

Inspiration til handling: ”Forebyggelse på ældreområdet – håndbog til kommunerne”64.

Understøtte nationale informationskampagner (G)

Kommunen understøtter de nationale informationskampagner om alkohol ved at benytte det nationale fokus på alkohol, som et afsæt til at styrke kommunale informations- og forebyggelsesindsatser om alkohol, fx understøtte ansvarlig udskænkning og udvikling af rusmiddelpolitikker på ungdomsuddannelser og arbejdspladser. Herudover kan kommunen bidrage ved at formidle information til særlige målgrupper og arenaer.

Inspiration til handling: www.sst.dk/kampagner

Systematisk tidlig opsporing i jobcentre og ved forebyggende hjemmebesøg (G)

Kommunen sikrer, at der systematisk gennemføres korte opsporende samtaler om alkohol i jobcentre og i forbindelse med de forebyggende hjemmebesøg hos ældre borgere. Det skal ligeledes sikres, at der henvises til behandling eller kort intervention, når der er behov for det. Til brug herfor udarbejdes handlevejledninger til personale. De kan fx indeholde oplysninger om rådgivning og behandling i kommunen eller på Alkolinjen, handleanvisning om underretninger i familier med alkoholproblemer samt en guide til opsporende samtale om alkohol.

Inspiration til handling: ”Guide til implementering - Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale”47, ”Afsluttende evaluering af ”Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper” – tidlig opsporing og indsatser i jobcentre”63, ”Forebyggelse på ældreområdet. Håndbog til kommunerne”64, ”Spørg til alkohol – det kan gøre en forskel”14. Henvisning til Alkolinjen tlf. 80 200 500 og www.alkolinjen.dk

Handlevejledning for opsporing af alkoholproblemer ved bekymring (G)

Der udarbejdes handleplaner for personale med borgerkontakt med henblik på håndtering af bekymring om alkoholproblemer hos borgere. Herunder skal det sikres, at medarbejdere har information om, hvordan de kan tage en samtale om alkohol, og ved, hvor de kan henvise borgere til yderligere hjælp.

Inspiration til handling: ”Alkoholpolitiske handleplaner – en håndbog for kommuner”31, ”Spørg til alkohol – det kan gøre en forskel”14, ”Handlevejledning til Sagsbehandlere i Voksenforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug”32, Handlevejledning til Sagsbehandlere i Børneforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug”33, ”Hvad gør du, når din klient drikker? Til sagsbehandlere i socialforvaltningerne”68.

Handlevejledninger ved bekymring om alkoholproblemer i familier (G)

Kommunen udarbejder handlevejledninger til medarbejdere med borgerkontakt til brug ved tidlig opsporing, når der opleves bekymring eller mistanke om alkoholproblemer i familier. Handlevejledningen kan indeholde oplysning om muligheder for rådgivning og behandling i kommunen og om underretninger i familier med alkoholproblemer samt guide til opsporende samtale om alkohol. Handlevejledningen til skoler, daginstitutioner, sundhedspleje mv. bør indeholde vejledning til underretning samt beskrive, hvordan institutionen kan støtte børn, der belastes af forældres brug af alkohol.

Inspiration til handling: ”Alkoholpolitiske handleplaner – en håndbog for kommuner”31, ”Spørg til alkohol – det kan gøre en forskel”14, ”Den nødvendige samtale – når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel”27, ”Hvad gør du, når din klient drikker? Til sagsbehandlere i socialforvaltningerne”68, ”Handlevejledning til Sagsbehandlere i Voksenforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug”32, Handlevejledning til Sagsbehandlere i Børneforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug”33, ”Børn som lever med forældres alkohol- og stofproblemer”48, ”Børn i familier med alkoholproblemer – gode eksempler på kommunal praksis”16, ”En børnehavefe, en skolealf – og anden støtte til børn fra familier med alkoholproblemer”28, ”Når forældre har alkoholproblemer – pædagogisk støtte til børn i dagtilbud”29, ”Sårbare børn. Børn, forældre og rusmiddelproblemer”49

Fysisk aktivitet

Fysiske rammer der inspirerer til fysisk aktivitet, ved ældreboliger og plejecentre (U)

Kommunen sikrer, at de fysiske rammer såvel udendørs som indendørs indrettes, så de inspirerer til bevægelse for en bred gruppe af ældre under hensyntagen til, at der kan være forskellige behov, bl.a. afhængigt af fysisk, kognitivt og socialt funktionsniveau.

Tilbud til borgere med særlige behov (G)

Kommunen tilbyder aktivitetstilbud rettet mod borgere med særlige behov, fx svært overvægtige, ældre med nedsat fysisk funktionsevne, personer med psykisk sygdom, personer med handikap, personer udenfor arbejdsmarkedet og socialt udsatte. Tilbuddene kan udvikles og gennemføres i et partnerskab mellem kommunen og idrætsforeninger, oplysningsforbund, interesseorganisationer og/eller private aktører.

Inspiration til handling: ”Tilbud der gør en forskel – Idræt til børn og unge med særlige behov”33, ”Struktur på sundheden – inspiration til sundhedsindsatser til borgere med psykiske lidelser”34.

Forebyggende hjemmebesøg til ældre (G)

Ved de forebyggende hjemmebesøg opspores ældre med lavt fysisk aktivitetsniveau og/eller nedsat fysisk funktionsevne, og der gives tilbud om et målrettet forebyggende tilbud, evt. ved henvisning til tilbud i kommunen.

Inspiration til handling: ”Opsporing af ældre i særlig risiko for nedsat funktionsevne. En guide til kommuner vedrørende forebyggende hjemmebesøg”45, ”Forebyggelse på ældreområdet. Håndbog til kommunerne”6.

Opsporing af ældre med nedsat fysisk funktionsevne og/eller lavt fysisk aktivitetsniveau (G)

Hjemmepleje, hjemmesygeplejen, visitatorer, demenskoordinatorer og medarbejdere tilknyttet samværs- og aktivitetstilbud bidrager systematisk til opsporing af ældre med nedsat fysisk funktionsevne og/eller lavt fysisk aktivitetsniveau. Borgerne i målgruppen for tidlig opsporing har meget forskellig helbredstilstand og funktionsevne. Det kan både være borgere, der karakteriseres som ældre, medicinske patienter, men det kan også være øvrige ældre borgere, der modtager personlig og/eller praktisk hjælp. Det er vigtigt at være opmærksom på, at målgruppen for tidlig opsporing ikke er akut syge borgere.

Inspiration til handling: ”Forebyggelse på ældreområdet. Håndbog til kommunerne”6, ”Opsporing af ældre i særlig risiko for nedsat funktionsevne. En guide til kommuner vedrørende forebyggende hjemmebesøg”45, ”Tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne hos ældre mennesker. Anbefalinger til arbejdsgange og anvendelse af redskaber”46.

Hygiejne

Hygiejnepolitik (G)

Kommunen udarbejder, vedtager og følger løbende op på en hygiejnepolitik som en del af kommunens sundhedspolitik. En hygiejnepolitik anbefales som minimum at omfatte:

  • Organiseringen af hygiejne i kommunen og samarbejdsrelationer
  • Overordnede mål og ansvarsfordeling
  • Prioriterede indsatsområder (målgrupper og arenaer, herunder særligt sårbare borgere)
  • Henvisning til generelle infektionshygiejniske retningslinjer
  • Forebyggelse og håndtering af spredning af resistente eller særligt alvorlige og smitsomme mikroorganismer fx i samarbejde med den regionale infektionshygiejniske enhed
  • Kompetenceudvikling
  • Formidling af politikken i kommunen.

Inspiration til handling: Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), standardsættet for kommuner, fx standard for sygepleje, se www.ikas.dk

Etablering af en hygiejneorganisation (G)

Kommunen etablerer en tværgående hygiejneorganisation med inddragelse af regionen. Store kommuner kan have deres egen organisering af infektionshygiejne, og mindre kommuner kan samarbejde om en fælles organisering. Hygiejneorganisationen styrkes, hvis den organiseres på tværs af forvaltninger og afdelinger.

Inspiration til handling: Inspiration kan søges hos kommuner, der allerede har organiseret infektionshygiejnen26. Se også www.ssi.dk/infektionshygiejne (under ”organisering”, ”primærsektor”).

Samarbejdsaftaler mellem region og kommune (G)

Kommunen indgår en samarbejdsaftale med regionen om hygiejnerådgivning, fx med afsæt i sundhedsaftalerne. En samarbejdsaftale kan indeholde aftale om rådgivning, undervisning og overvågning. En sådan aftale kan understøtte en sammenhængende indsats på tværs af kommuner og understøtte vidensdeling mellem kommuner og regioner.

Inspiration til handling: Inspiration kan søges hos de kommuner, der allerede har lavet samarbejdsaftaler med regionen26.

Lokale retningslinjer for hygiejne på kommunens skoler, institutioner, plejecentre, botilbud mv. (G)

Kommunen udarbejder lokale retningslinjer for kommunens skoler, institutioner, plejecentre og botilbud mv., der kan bruges som værktøj i forhold til at sikre god hygiejne, herunder sikre den nødvendige viden hos medarbejderne om smitteveje, hånd- og uniformshygiejne og generelle infektionshygiejniske retningslinjer.

Inspiration til handling: ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om generelle forholdsregler”51, ”Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler mv.”52, ”Hygiejne i daginstitutioner. Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed”61, ”Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren”34

Gode fysiske rammer i skoler, institutioner, plejecentre, botilbud mv. (G)

Kommunen etablerer fysiske rammer, der fremmer god hygiejne. Fx bør der være gode og tilstrækkeligt antal håndvaske- og toiletfaciliteter til rådighed, herunder håndvaske med håndfrit armatur, flydende sæbe, håndsprit og engangshåndklæder. Gode rammer kan med fordel indgå i institutionernes handleplaner og bør medtænkes ved renovering og nybygning i samarbejde med den kommunale hygiejneorganisation.

Inspiration til handling: ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for nybygning og renovering i sundhedssektoren”62 og ”Hygiejne i daginstitutioner. Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed”61.

Lokal overvågning af udbrud (G)

Kommunen kender til og bidrager til den eksisterende overvågning af anmeldelsespligtige sygdomme. Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut registrerer anmeldelserne på henholdsvis lokalt/regionalt plan og nationalt plan, bl.a. for at have opmærksomhed på eventuelle udbrud og behov for intervention. Fødevarestyrelsen og de regionale infektionshygiejniske enheder deltager ligeledes i overvågningen. Meldesystemet for smitsomme sygdomme er under revision og vil fremover komme til at indeholde data om langt flere infektioner, herunder norovirus-infektion (Roskildesyge). Hygiejneorganisationen definerer i samarbejde med ovennævnte parter, hvordan hver enkelt infektion overvåges.

Inspiration til handling: ”Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.”52.

Adgang til rådgivning ved infektionsudbrud (G)

Kommunale institutioner har adgang til hygiejnisk rådgivning i kommunen i forbindelse med infektionsudbrud og smitte med resistente eller særligt smitsomme mikroorganismer. Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning, kan kontaktes ved udbrud, enten gennem en repræsentant fra den kommunale hygiejneorganisation eller den kommunale sundhedstjeneste. I mangel på en kommunal hygiejneorganisation kontaktes Styrelsen for Patientsikkerhed direkte fra hjemmeplejen, plejecenteret eller bostedets medarbejdere. I tilfælde af udbrud i dagtilbud og skoler kontaktes sundhedsplejen eller den kommunale sundhedstjeneste, der kontakter Styrelsen for Patientsikkerhed ved behov. Almen praksis informerer patienter om forholdsregler for at undgå smittespredning.

Inspiration til handling: Kommunens egen sundhedsberedskabsplan, ”Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.”52, ”Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA”35.

God rengøringsstandard på kommunens skoler, dagtilbud, plejecentre, botilbud mv. (G)

Kommunen sikrer god rengøringsstandard i kommunens institutioner og på kommunale arbejdspladser.

Inspiration til handling: ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for rengøring i hospitals-og primærsektoren, herunder dagtilbud og skoler”63.

Implementering af infektionshygiejniske retningslinjer (G)

Hjemmepleje og plejecentre, botilbud mv. arbejder efter Statens Serum Instituts generelle infektionshygiejniske retningslinjer, både i borgerens hjem og på institutioner. Det gælder i arbejdet med ældre, kronisk syge børn, for tidligt fødte børn, misbrugere, hjemløse og borgere med udviklingsforstyrrelser, borgere med multiple funktionsnedsættelser eller psykisk sygdom.

Inspiration til handling: ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om generelle forholdsregler i sundhedssektoren”51.

Genbrug af hjælpemidler og udstyr (G)

Kommunen arbejder efter lokale infektionshygiejniske retningslinjer i forbindelse med genbrug af hjælpemidler, fx hospitalssenge, trykaflastende madrasser og kørestole. Retningslinjerne er også vigtige, når det gælder transport, rengøring og desinfektion. Kommunens udstyr, som fx vaske- og opvaskemaskiner, bør opfylde hygiejniske krav, og personalet skal være i stand til at rengøre og desinficere udstyret.

Inspiration til handling: ”Forebyggelse af spredning af MRSA”35, ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om generelle forholdsregler i sundhedssektoren”51, ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for desinfektion i sundhedssektoren”64. Desuden vurderer Statens Serum Institut, Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI), desinfektionsmidler og –metoder. En liste over vurderede produkter med fokus på effekt, allergi, giftighed og skånsomhed over for det, der skal desinficeres, kan findes på www.ssi.dk

Arbejdsdragt i sundheds- og plejesektoren (G)

Personalet på plejecentre, botilbud mv. anvender arbejdsdragt, når personalet undersøger, behandler eller plejer syge eller borgere, og når personalets tøj kan komme i direkte kontakt med borgeren/patienten eller i direkte kontakt med borgerens/patientens udskillelser eller ting, som borgeren/patienten har tæt berøring med, fx sengetøj.

Inspiration til handling: ”Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren”34.

Tilsyn med hygiejne i dagtilbud og skoler (G)

Den kommunale sundhedstjeneste tilbyder vejledning om og tilsyn med sundhedsmæssige forhold, herunder oplysning om hygiejne til daginstitutioner, kommunale dagplejer samt skoler. Styrelsen for Patientsikkerhed kan bistå den kommunale sundhedstjeneste i denne rådgivning, og fører ved behov ligeledes tilsyn med de sundhedsmæssige forhold på dag- og døgninstitutioner.

Inspiration til handling: ”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge”65, ”Forebyggelsespakke - Indeklima i skoler”66, ”Hygiejne i daginstitutioner. Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed”61.

Inddragelse af forældre og personale i dagtilbud og skoler (G)

Dagtilbud og skoler inddrager forældre og personale i gode håndhygiejnerutiner for børn og unge, fx kan emnet tages op på personale-, bestyrelses- og forældremøder. Hygiejne og sygefravær kan være fast punkt på dagsordenen, og der kan arrangeres temauge(r) om emnet.

Rådgivning om hygiejne til ungdomsuddannelser (U)

Kommunen tilbyder ungdomsuddannelser råd og vejledning til udarbejdelse af hygiejnepolitik og syge-/raskmeldingspolitik. Der kan desuden rådgives med henblik på at reducere smitte ved at opfordre til korrekt og konsekvent håndhygiejne og hoste-etikette. Ved aktuelle aktuelle problematikker, fx kønssygdomme, fnat og lignende, kan kommunen ligeledes tilbyde rådgivning.

Inspiration til handling: ”Forebyggelsespakke - Seksuel sundhed”67.

Rådgivning om fysiske rammer i dagtilbud og skoler (G)

Den kommunale sundhedstjeneste rådgiver, ofte i samarbejde med teknisk forvaltning, løbende om gode fysiske rammer, herunder indeklima, rengøring og udluftning i skoler og dagtilbud. Ved nybyggeri og renovering rådgiver teknisk forvaltning, ofte i samarbejde med den kommunale sundhedstjeneste, om gode fysiske rammer.

Inspiration til handling: ”Forebyggelsespakke - Indeklima i skoler”66, ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for nybygning og renovering i sundhedssektoren”62, ”Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.”52 samt Arbejdstilsynets regler for nybygning og renovering, se www.amid.dk.

Information til borgerne om håndhygiejne, raskmelding mv. (G)

Kommunen sikrer løbende, at borgerne informeres om håndhygiejnens betydning for smittespredning og om hensigtsmæssig syge- og raskmelding ved smitsom sygdom via lokale opmærksomhedsskabende aktiviteter. Fx ved at støtte op om nationale initiativer som den landsdækkende hygiejneuge, uge 38 og den årlige skoletoiletdag. Almen praksis kan med fordel inddrages i forebyggelse af smittespredning blandt patienter, bl.a. ved at oplyse om håndhygiejnens betydning for forebyggelse af smittespredning.

Inspiration til handling: Rådet for Bedre Hygiejne: www.bedrehygiejne.dk

Undervisning af børn og unge i håndhygiejne (G)

Kommunen sikrer, at børn i dagtilbud og skoler løbende får tilbud om undervisning i korrekt håndhygiejne og forebyggelse af infektioner. Indsatsen kan med fordel følges op af årlig egenkontrol.

Inspiration til handling: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab”68. Se desuden www.e-bug.eu, der er et undervisningsmateriale til skolernes mellem- og udskolingstrin om mikroorganismer, hygiejne og brug af antibiotika.

Ældre informeres om god hygiejne, herunder influenzavaccination, ved forebyggende hjemmebesøg (G)

Kommunen informerer ældre borgere om god hygiejne, herunder det gratis influenzavaccinations tilbud, fx ved forebyggende hjemmebesøg.

Inspiration til handling: www.influenzakampagne.dk

Mad og måltider

Handleplaner for mad og måltider i hjemmeplejen og plejebolig (G)

Kommunen udarbejder lokale handleplaner for mad og måltider. Fokusområder i handleplanerne kan være:

  • Løbende ernæringsvurdering af ældre, der modtager hjemmepleje eller bor i plejebolig
  • Ernæringsvurdering kan ligeledes indgå som et centralt element i forebyggende og rehabiliterende indsatser i hjemmeplejen og plejebolig
  • Afdækning af den enkelte borgers ernæringsbehov og -ønsker samt tilpasning af madens ernæringsindhold hertil
  • Etablering af hensigtsmæssige rammer for levering og servering af maden
  • Inddragelse af borgerne, i videst muligt omfang, i at tilberede ernæringsrigtig mad og skabe et godt spisemiljø, så måltidsoplevelsen bliver bedst mulig
  • Styrkelse af det tværsektorielle samarbejde om ernæringsindsatser hos ældre gennem klar ansvarsfordeling og retningslinjer for indsatsen
  • Tværfagligt samarbejde om ernæringsindsatser samt sikring af de rette kompetencer og viden i personalegrupper vedrørende mad, måltider og ernæring.

Inspiration til handling: ”Anbefalinger for den danske institutionskost”8, ”National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre i hjemmeplejen og plejeboligen”6, materiale udviklet i ”God mad – godt liv”90, www.økologiskspisemærke.dk75, www.bedremåltider.dk91 og ”Den Nationale Kosthåndbog”63.

Fokus på mad- og måltidsvaner ved de forebyggende hjemmebesøg til ældre (fra 75 år) (G)

Ved de forebyggende hjemmebesøg kan der med fordel sættes fokus på vejledning om sunde mad- og måltidsvaner. Der er opmærksomhed på den ældres mad- og drikkevaner samt ernæringstilstand, og der ydes sparring og vejledning til den ældre og eventuelt pårørende. Ved behov henvises til tilbud i kommunen, fx kommunens madservice, rådgivning i sundhedscenter, samt til almen praksis.

Inspiration til handling: Materiale udviklet i ”God mad – godt liv”90, som fx ”Når du skal tage på”97, ”Forebyggelse på ældreområdet. Håndbog til kommunerne”98, ”Opsporing af ældre i særlig risiko for nedsat funktionsevne. En guide til kommuner vedrørende forebyggende hjemmebesøg”99 og ”Råd om mad når du er over 65 år – supplement til De officielle Kostråd”66.

Vurdering af ældres ernæringstilstand (G)

Medarbejdere i kontakt med ældre er opmærksomme på ældres vægt, da selv et mindre uplanlagt vægttab på 1 kg eller derover nedsætter funktionsevnen. Vejning foretages som led i den almindelige kontakt til ældre, fx ved visitation til hjemmepleje, hjemmesygepleje, madservice, ved indflytning i plejebolig, under rehabilitering og/eller genoptræning samt i almen praksis efter behov.

Inspiration til handling: ”Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat fysisk funktionsniveau og underernæring – sammenfatning af anbefalinger”63, ”Ernæringsvurdering”100, ”Anbefalinger for den danske institutionskost”8, ”Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom”101, ”Tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne hos ældre mennesker. Anbefalinger til arbejdsgange og anvendelse af redskaber”102 og ”Forebyggelse på ældreområdet. Håndbog til kommunerne”98.

Temaaftener om sund aldring (U)

Gruppen af borgere over 65 år vil i de kommende år stige 108, og det er vigtigt at satse på forebyggelse så tidligt som muligt. Forebyggelse bidrager til at sikre god livskvalitet og det at kunne klare almindelige gøremål og sig selv længst muligt. Kommunen kan derfor med fordel udbyde temaaftner om sund aldring.

Inspiration til handling: ”Råd om mad når du er over 65 år – supplement til De officielle Kostråd” 66 og ”Forebyggelse på ældreområdet. Håndbog til kommunerne”98.

Mental sundhed

Understøtte forenings- og fællesskabsaktiviteter for ældre (G)

Kommunen understøtter forenings- og fællesskabsaktiviteter med fokus på samvær og netværk for ældre. Der skal være særlig opmærksomhed på at sikre rekruttering blandt ældre borgere med risiko for ensomhed og isolation (fx efter dødsfald af partner) eller enlige ældre. Der kan ligeledes være fokus på at invitere yngre ældre til deltagelse i foreningsaktiviteter, så de kan opbygge og fastholde et netværk i forbindelse med, at de træder tilbage fra arbejdsmarkedet. Centrale samarbejdspartnere uden for kommunen er fx foreningslivet.

Inspiration til handling: ”Forebyggelse på ældreområdet”58, ”Håndbog i rehabiliteringsforløb på ældreområdet”59, ”Styrket indsats mod ensomhed hos ældre mennesker med meget hjemmehjælp”60 samt ”Indsatser der fremmer ældres mentale sundhed”61.

Etablere beboerkonferencer for ældre med demens på plejecentre (G)

Kommunale plejecentre etablerer beboerkonferencer med fokus på fremme af mental sundhed hos demensramte med udgangspunkt i den enkelte beboers behov. Beboerkonferencen er et centralt element ift. at forebygge udadreagerende adfærd, men kan også anvendes til forebyggelse af anden form for dårlig mental sundhed. Konferencer kan både afholdes regelmæssigt og ved akut opståede situationer.

Inspiration til handling: www.sst.dk - søg på ”beboerkonference”.

Styrke mental sundhed hos mennesker med kronisk sygdom (G)

Kommunen tilbyder indsatser til borgere med kronisk sygdom, hvor indsatsen fokuserer på at fremme mental sundhed, håndtere symptomer, etablere en velfungerende dagligdag og styrke sociale relationer. Indsatsen kan med fordel foregå i samarbejde med andre kommuner eller regionen. Indsatsen kan ikke erstatte udredning og behandling.

Inspiration til handling: www.sst.dk - søg på ”patientuddannelse for kronisk syge” og ”Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom”, www.patientuddannelse.info - søg på ”Lær at tackle kronisk sygdom” og ”Læring og mestring – patientuddannelse på deltagernes præmisser”63, www.steno.dk - søg på ”patientuddannelse”64, 65, 66.

Målrette forebyggende hjemmebesøg til opsporing af dårlig mental sundhed blandt ældre (G)

I forbindelse med de forebyggende hjemmebesøg og i regi af hjemmeplejen opspores borgere med symptomer på dårlig mental sundhed (fx ensomhed) og psykisk sygdom (fx depression, selvmordsrisiko og demens) og der henvises til relevante kommunale og frivillige tilbud eller nærmere udredning og behandling.

Inspiration til handling: ”Opsporing af ældre i særlig risiko for nedsat funktionsevne. En guide til forebyggende hjemmebesøg”72, ”Tidlig opsporing af sygdomstegn hos ældre medicinske patienter – værktøjer til hverdagsobservationer”73, ”National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens”74.

Overvægt

Forebyggelse af overvægt på botilbud og samværs- og aktivitetstilbud (G)

Medarbejdere på botilbud og samværs- og aktivitetstilbud medvirker til at forebygge overvægt blandt brugerne, fx ved at understøtte sundere mad, øge det fysiske aktivitetsniveau samt skabe kultur og omgivelser, der fremmer sunde madvaner og fysisk aktivitet. Ledelsen støtter medarbejderne i arbejdet med sundhedsfremme, fx gennem kompetenceudvikling. Beboere og brugere kan med fordel inddrages i det sundhedsfremmende arbejde.

Inspiration til handling: ”Sundhed i sociale tilbud – til voksne med særlige behov”78, ”Tilbud der gør en forskel – Idræt til børn og unge med særlige behov”79, “Mad til forhandling. Udviklingshæmmede, livsstil og overvægt”80, ”Det gør en forskel. Om livsstilsændringer i socialpsykiatrien”81, ”Struktur på sundheden – inspiration til sundhedsindsatser til borgere med psykiske lidelser”82, ”Forebyggelsespakke – Mad & måltider”1 og ”Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet”2.

Forebyggelse af overvægt blandt ældre på plejecentre, i hjemmeplejen og i hjemmesygeplejen (G)

Medarbejdere på plejecentre, i hjemmeplejen og i hjemmesygeplejen medvirker til at forebygge overvægt blandt ældre, fx ved at understøtte sundere mad, øge det fysiske aktivitetsniveau samt skabe kultur og omgivelser, der fremmer sunde madvaner og fysisk aktivitet. Ledelsen støtter medarbejderne i arbejdet med sundhedsfremme, fx gennem kompetenceudvikling. De ældre kan med fordel inddrages i det sundhedsfremmende arbejde.

Inspiration til handling: ”Forebyggelsespakke – Mad & måltider”1, ”Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet”2, ”Forebyggelse på ældreområdet. Håndbog til kommunerne”83, ”National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre i hjemmeplejen og plejeboligen”22 og ”Råd om mad når du er over 65 år – supplement til De officielle Kostråd”84.

Forebyggelse af mobning og stigmatisering relateret til overvægt på kommunens arbejdspladser, botilbud og samværs- og aktivitetstilbud (G)

Som led i arbejdet med de ansattes trivsel på kommunens arbejdspladser arbejdes der med at forebygge mobning og stigmatisering relateret til overvægt på arbejdspladsen. Tilsvarende inddrages forebyggelse af mobning og stigmatisering på botilbud og samværs- og aktivitetstilbud. Fx kan emnet integreres i trivselspolitikker og handleplaner.

Inspiration til handling: Anbefalingerne i ”Forebyggelsespakke – Mental sundhed”3 og ”Stigmatisering – debatoplæg om et dilemma i forebyggelsen”36.

Tilbud til voksne med moderat overvægt, primært efter henvisning (U)

Kommunen har et forebyggelsestilbud til voksne med moderat overvægt, som ønsker at tabe sig. Tilbuddet retter sig primært mod borgere, hvor den praktiserende læge eller sygehuset vurderer, at der vil være et sundhedsmæssigt udbytte af et vægttab, og hvor en eventuel spiseforstyrrelse er udelukket. Indsatsen inddrager aktivt borgeren og omfatter mad og måltider, fysisk aktivitet og støtte til adfærdsændring samt en vurdering af psykosociale forhold. Kommunen sikrer, at tilbuddene også tilgodeser specifikke målgrupper, som kvinder, der har udviklet overvægt i forbindelse med graviditet, voksne med anden etnisk baggrund end dansk fra visse lande, borgere med psykisk sygdom og borgere med psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser.

Inspiration til handling: ”Slutevaluering af satspuljen: ”Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne”104, ”Små skridt til vægttab – der holder”105, ”10 veje til vægttab”106, www.diaetist.dk, www.altomkost.dk, ”Kortlægning af livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt i regioner og kommuner”97, ”Forebyggelsespakke – Mad & måltider”1, ”Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet”2 og ”Forebyggelsespakke – Mental sundhed”3.

Vejledning om vægt ved forebyggende hjemmebesøg til ældre (G)

Ved de forebyggende hjemmebesøg til ældre vejledes der om den sundhedsmæssige betydning af normalvægt i forbindelse med vejledning om sunde mad- og måltidsvaner og fysisk aktivitet. Den ældre tilbydes vejning ved hvert forebyggende hjemmebesøg. Ved behov henvises til almen praksis.

Inspiration til handling: ”Forebyggelsespakke – Mad & måltider”1, ”Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet”2, ”Adipositas – sygdom, behandling og organisation”6, ”Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat funktionsevne og underernæring – sammenfatning af anbefalinger”107, ”Opsporing af ældre i særlig risiko for nedsat funktionsevne. En guide til kommuner vedrørende forebyggende hjemmebesøg”108 og ”Råd om mad når du er over 65 år – supplement til De officielle Kostråd”84.

Vejledning om vægt ved hjemmesygeplejens besøg i hjemmet (U)

Ved hjemmesygeplejerskens besøg i hjemmet hos ældre vejledes der om den sundhedsmæssige betydning af normalvægt og sunde mad- og måltidsvaner samt fysisk aktivitet. Den ældre tilbydes vejning ved visitation og minimum én gang om måneden, dog hyppigere ved sygdom. Ved behov henvises til almen praksis.

Inspiration til handling: ”Forebyggelsespakke – Mad & måltider”1, ”Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet”2, ”Adipositas – sygdom, behandling og organisation”6, ”Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat funktionsevne og underernæring – sammenfatning af anbefalinger”106 og ”Råd om mad når du er over 65 år – supplement til De officielle Kostråd”84.

Opsporing af voksne med overvægt eller risiko for udvikling af overvægt (G)

Sundhedsprofessionelle i kommunen, fx i sundhedscentre og hjemmeplejen, identificerer voksne med overvægt eller med øget risiko for at udvikle overvægt og henviser ved behov til i almen praksis. Andre kommunale medarbejdere kan understøtte opsporingen i relevante arenaer, fx jobcentre og væresteder.

Inspiration til handling: ”Opsporing og behandling af overvægt hos voksne”9.

Opsporing af børn og voksne med overvægt eller risiko for udvikling af overvægt på botilbud og samværs- og aktivitetstilbud (G)

Ansatte på botilbud og samværs- og aktivitetstilbud identificerer børn, unge og voksne med overvægt og opfordrer ved behov til opfølgning i almen praksis eller fx sundhedscenter, for børns vedkommende hos sundhedsplejen.

Inspiration til handling: ”Opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn”95, ”Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen. Vejledning til skolesundhedstjenesten”11og ”Opsporing og behandling af overvægt hos voksne”9.

Opsporing af ældre med overvægt eller i risiko for udvikling af overvægt på plejecentre, i hjemmeplejen og i hjemmesygeplejen (G)

Medarbejdere på plejecentre, i hjemmeplejen og i hjemmesygeplejen identificerer ældre med overvægt og opfordrer ved behov til opfølgning i almen praksis eller fx sundhedscenter. For at identificere ældre i risiko for udvikling af svær overvægt kan medarbejdere i kontakt med ældre systematisk spørge ind til den ældres vægt og eventuelle uhensigtsmæssige vægtudvikling. Det kan fx ske ved forebyggende hjemmebesøg, ved visitation til forskellige former for hjælp eller i forbindelse med fysioterapi, ergoterapi eller omsorgstandpleje.

Inspiration til handling: ”Forebyggelse på ældreområdet. Håndbog til kommunerne”83.

Opsporing af ældre med overvægt eller i risiko for udvikling af overvægt ved forebyggende hjemmebesøg (G)

I forbindelse med de forebyggende hjemmebesøg til ældre identificeres ældre med overvægt. Dette kombineres med en vurdering af den ældres funktionsevne. Ved de forebyggende hjemmebesøg er det desuden vigtigt at opspore ældre med undervægt. Ved behov henvises til yderligere udredning på sygehus eller i almen praksis og til relevante tilbud i kommune, i almen praksis eller på sygehus.

Inspiration til handling: ”Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat fysisk funktionsniveau og underernæring – sammenfatning af anbefalinger”107, ”Opsporing af ældre i særlig risiko for nedsat funktionsevne. En guide til kommuner vedrørende forebyggende hjemmebesøg”108 og ”Adipositas – sygdom, behandling og organisation”6.

Seksuel sundhed

Fysiske rammer til privatliv i plejeboliger og botilbud (G)

Kommunen indretter plejeboliger og botilbud for borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, så beboerne har mulighed for et privatliv og for udviklingen af et positivt seksualliv for alle seksuelle orienteringer og kønsidentiteter.

Politikker for seksuel trivsel i kommunens plejeboliger, botilbud samt samværs- og aktivitetstilbud (G)

Kommunen udarbejder politikker for seksuel trivsel i kommunens plejeboliger, botilbud samt samværs- og aktivitetstibud for borgere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Politikkerne bidrager til at skabe trygge rammer for, at personalet kan tale fordomsfrit og åbent med borgerne om seksualitet og samliv. Der bør være mulighed for relevant videre- og efteruddannelse af personalet.

Inspiration til handling: ”Seksualitet på dagsordenen – en håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse”47 kan findes på www.socialstyrelsen.dk under udgivelser.

Information til borgere med kroniske sygdomme (G)

Borgere med kroniske lidelser får information om, hvordan seksualitet og parforhold kan påvirkes af disse sygdomme, og hvordan eventuelle udfordringer kan håndteres. I det omfang det skønnes relevant, bringes seksuelle emner op i rehabiliteringstilbud til borgere med kronisk sygdom. Det samme gælder i den palliative pleje, hvor støtte til intim kontakt kan være værdifuld. Der er opmærksomhed på særlige behov hos unge mennesker med kronisk sygdom.

Opdateret 04 APR 2019