Forebyggelsespakker: Sundhedsplejen
Alkohol
Alkoholpolitik på kommunale arbejdspladser (G)
Kommunen vedtager en alkoholpolitik for kommunen som arbejdsplads, fx i forlængelse af personalepolitikken. Alkoholpolitikken bør udstikke retningslinjer for indtagelse af alkohol i arbejdstiden og handlevejledninger for, hvordan ledelse og kolleger skal reagere ved bekymring for en medarbejders brug af alkohol. De enkelte arbejdspladser i kommunen kan med fordel udarbejde lokalt tilpassede alkoholpolitikker.
Inspiration til handling: ”Alkoholpolitik og alkoholproblemer på arbejdspladsen”13, ”Sundhed og trivsel på arbejdspladsen”43, ”Inspirationshæfte: Alkoholforebyggelse i kommunen – 20 modelkommuners arbejde med at styrke den forebyggende indsats”25.
Handlevejledning for opsporing af alkoholproblemer ved bekymring (G)
Der udarbejdes handleplaner for personale med borgerkontakt med henblik på håndtering af bekymring om alkoholproblemer hos borgere. Herunder skal det sikres, at medarbejdere har information om, hvordan de kan tage en samtale om alkohol, og ved, hvor de kan henvise borgere til yderligere hjælp.
Inspiration til handling: ”Alkoholpolitiske handleplaner – en håndbog for kommuner”31, ”Spørg til alkohol – det kan gøre en forskel”14, ”Handlevejledning til Sagsbehandlere i Voksenforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug”32, Handlevejledning til Sagsbehandlere i Børneforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug”33, ”Hvad gør du, når din klient drikker? Til sagsbehandlere i socialforvaltningerne”68.
Handlevejledninger ved bekymring om alkoholproblemer i familier (G)
Kommunen udarbejder handlevejledninger til medarbejdere med borgerkontakt til brug ved tidlig opsporing, når der opleves bekymring eller mistanke om alkoholproblemer i familier. Handlevejledningen kan indeholde oplysning om muligheder for rådgivning og behandling i kommunen og om underretninger i familier med alkoholproblemer samt guide til opsporende samtale om alkohol. Handlevejledningen til skoler, daginstitutioner, sundhedspleje mv. bør indeholde vejledning til underretning samt beskrive, hvordan institutionen kan støtte børn, der belastes af forældres brug af alkohol.
Inspiration til handling: ”Alkoholpolitiske handleplaner – en håndbog for kommuner”31, ”Spørg til alkohol – det kan gøre en forskel”14, ”Den nødvendige samtale – når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel”27, ”Hvad gør du, når din klient drikker? Til sagsbehandlere i socialforvaltningerne”68, ”Handlevejledning til Sagsbehandlere i Voksenforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug”32, Handlevejledning til Sagsbehandlere i Børneforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug”33, ”Børn som lever med forældres alkohol- og stofproblemer”48, ”Børn i familier med alkoholproblemer – gode eksempler på kommunal praksis”16, ”En børnehavefe, en skolealf – og anden støtte til børn fra familier med alkoholproblemer”28, ”Når forældre har alkoholproblemer – pædagogisk støtte til børn i dagtilbud”29, ”Sårbare børn. Børn, forældre og rusmiddelproblemer”49.
Fysisk aktivitet
Samarbejde om fremme af fysisk aktivitet på tværs af forvaltningsområder (G)
Borgernes muligheder for at være fysisk aktive i hverdagen er i høj grad bestemt af en række forhold, som går på tværs af forvaltninger. Det gælder fx byplanlægning, infrastruktur, adgang til idrætsfaciliteter, fysiske rammer i dagtilbud og skoler, dagtilbud og skolers arbejde med bevægelse og fysisk aktivitet, tilbud i de lokale idrætsforeninger og kommunale arbejdspladsers fokus på fysisk aktivitet. Det anbefales, at der samarbejdes på tværs af kommunens forvaltninger om fremme af fysisk aktivitet blandt kommunens borgere.
Inspiration til handling: ”Sundhed på tværs”21.
Byplanlægning der fremmer fysisk aktivitet i hverdagen (G)
Når kommunen planlægger og videreudvikler områder i byerne, bør det indgå som et element, at den fysiske indretning skal fremme bevægelse i hverdagen. Gadernes udseende, placering af butikker, job og skoler inden for gåafstand fra boligområder, er nogle af de faktorer i byplanlægningen, der har indflydelse på, hvor fysisk aktive borgerne er.
Inspiration til handling: “WHO: Towards More Physical Activity in Cities. Transforming public spaces to promote physical activity – a key contributor to achieving the Sustainable Development Goals in Europe”22, ”WHO: Checklist of Essential Features of Age-Friendly Cities”23.
Fysisk rammer der indbyder til fysisk aktivitet i kommunes institutioner (G)
Kommunen sikrer, at de fysiske rammer, herunder legepladser, øvrige ude samt indendørsarealer, indbyder til aktiv leg og fysisk aktivitet i dagtilbud, skoler, SFO’er og klubtilbud. Brugen af rammerne understøttes fx gennem pædagogiske aktiviteter og mere strukturerede indsatser, som fx aktive frikvarterer.
Inspiration til handling: ”Drøn på skolegården”25, 26, ”Sunde Børn Bevæger Skolen: Legepatruljen, GameBoosters, Kickstarter”27.
Aktiv bevægelseskultur i kommunens institutioner (G)
Kommunen sikrer, at bevægelseskulturen i dagtilbud, skoler, SFO’er og klubtilbud understøtter, at børnene er fysisk aktive. I arbejdet med bevægelseskulturen foreslås det, at der fokuseres på:
- Mere fysisk aktivitet i løbet af dagen.
- Mindre stillesiddende tid med mobiltelefoner, tablets, spilkonsoller og computere.
- Fremme af gang og cykling mellem hjem og dagtilbud, skole, fritidshjem og klub og ved udflugter i skoletiden.
- Fysiske rammer både ude og inde, der understøtter fysisk aktivitet.
- Regler og normer, der støtter fysisk udfoldelse hos børnene.
Tilbud til børn med motoriske vanskeligheder (G)
Kommunen tilbyder motorisk træning til børn med motoriske vanskeligheder. Træningen kan evt. tilrettelægges som forløb i dagtilbud eller i skolen.
Fremme af fysisk aktivitet og motorik i dagtilbud (G)
Med udgangspunkt i det pædagogiske tema ”krop og bevægelse” og eventuelt også i tilknytning til andre læreplanstemaer arbejdes der med bevægelse og stimulering af børns motorik i dagtilbud.
Inspiration til handling: ”Støt dit barn til aktiv leg og bevægelse”30, ”Kroppen på Toppen”35, ”Krop og bevægelse i dagtilbud”36, ”Hoppeline”37.
Opsporing af børn med motoriske vanskeligheder og/eller lavt fysisk aktivitetsniveau (G)
Sundhedsplejersker, kommunallæger, pædagoger i dagtilbud og kommunens Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) samarbejder om at opspore børn med motoriske vanskeligheder og/eller meget lavt fysisk aktivitetsniveau. I samarbejde med forældre arbejder disse faggrupper på at forbedre børnenes motorik og fysiske aktivitetsniveau. Sundhedsplejersken vurderer barnets motoriske udvikling ved indskolingsundersøgelsen og henviser ved behov til relevant fagperson.
Hygiejne
Lokale retningslinjer for hygiejne på kommunens skoler, institutioner, plejecentre, botilbud mv. (G)
Kommunen udarbejder lokale retningslinjer for kommunens skoler, institutioner, plejecentre og botilbud mv., der kan bruges som værktøj i forhold til at sikre god hygiejne, herunder sikre den nødvendige viden hos medarbejderne om smitteveje, hånd- og uniformshygiejne og generelle infektionshygiejniske retningslinjer.
Inspiration til handling: ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om generelle forholdsregler”51, ”Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler mv.”52, ”Hygiejne i daginstitutioner. Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed”61, ”Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren”34.
Gode fysiske rammer i skoler, institutioner, plejecentre, botilbud mv. (G)
Kommunen etablerer fysiske rammer, der fremmer god hygiejne. Fx bør der være gode og tilstrækkeligt antal håndvaske- og toiletfaciliteter til rådighed, herunder håndvaske med håndfrit armatur, flydende sæbe, håndsprit og engangshåndklæder. Gode rammer kan med fordel indgå i institutionernes handleplaner og bør medtænkes ved renovering og nybygning i samarbejde med den kommunale hygiejneorganisation.
Inspiration til handling: ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for nybygning og renovering i sundhedssektoren”62 og ”Hygiejne i daginstitutioner. Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed”61.
Adgang til rådgivning ved infektionsudbrud (G)
Kommunale institutioner har adgang til hygiejnisk rådgivning i kommunen i forbindelse med infektionsudbrud og smitte med resistente eller særligt smitsomme mikroorganismer. Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning, kan kontaktes ved udbrud, enten gennem en repræsentant fra den kommunale hygiejneorganisation eller den kommunale sundhedstjeneste. I mangel på en kommunal hygiejneorganisation kontaktes Styrelsen for Patientsikkerhed direkte fra hjemmeplejen, plejecenteret eller bostedets medarbejdere. I tilfælde af udbrud i dagtilbud og skoler kontaktes sundhedsplejen eller den kommunale sundhedstjeneste, der kontakter Styrelsen for Patientsikkerhed ved behov. Almen praksis informerer patienter om forholdsregler for at undgå smittespredning.
Inspiration til handling: Kommunens egen sundhedsberedskabsplan, ”Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.”52, ”Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA”35.
God rengøringsstandard på kommunens skoler, dagtilbud, plejecentre, botilbud mv. (G)
Kommunen sikrer god rengøringsstandard i kommunens institutioner og på kommunale arbejdspladser.
Inspiration til handling: ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for rengøring i hospitals-og primærsektoren, herunder dagtilbud og skoler”63.
Implementering af infektionshygiejniske retningslinjer (G)
Hjemmepleje og plejecentre, botilbud mv. arbejder efter Statens Serum Instituts generelle infektionshygiejniske retningslinjer, både i borgerens hjem og på institutioner. Det gælder i arbejdet med ældre, kronisk syge børn, for tidligt fødte børn, misbrugere, hjemløse og borgere med udviklingsforstyrrelser, borgere med multiple funktionsnedsættelser eller psykisk sygdom.
Inspiration til handling: ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om generelle forholdsregler i sundhedssektoren”51.
Tilsyn med hygiejne i dagtilbud og skoler (G)
Den kommunale sundhedstjeneste tilbyder vejledning om og tilsyn med sundhedsmæssige forhold, herunder oplysning om hygiejne til daginstitutioner, kommunale dagplejer samt skoler. Styrelsen for Patientsikkerhed kan bistå den kommunale sundhedstjeneste i denne rådgivning, og fører ved behov ligeledes tilsyn med de sundhedsmæssige forhold på dag- og døgninstitutioner.
Inspiration til handling: ”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge”65, ”Forebyggelsespakke - Indeklima i skoler”66, ”Hygiejne i daginstitutioner. Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed”61.
Inddragelse af forældre og personale i dagtilbud og skoler (G)
Dagtilbud og skoler inddrager forældre og personale i gode håndhygiejnerutiner for børn og unge, fx kan emnet tages op på personale-, bestyrelses- og forældremøder. Hygiejne og sygefravær kan være fast punkt på dagsordenen, og der kan arrangeres temauge(r) om emnet.
Rådgivning om fysiske rammer i dagtilbud og skoler (G)
Den kommunale sundhedstjeneste rådgiver, ofte i samarbejde med teknisk forvaltning, løbende om gode fysiske rammer, herunder indeklima, rengøring og udluftning i skoler og dagtilbud. Ved nybyggeri og renovering rådgiver teknisk forvaltning, ofte i samarbejde med den kommunale sundhedstjeneste, om gode fysiske rammer.
Inspiration til handling: ”Forebyggelsespakke - Indeklima i skoler”66, ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for nybygning og renovering i sundhedssektoren”62 ”Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.”52 samt Arbejdstilsynets regler for nybygning og renovering, se amid.dk.
Undervisning af børn og unge i håndhygiejne (G)
Kommunen sikrer, at børn i dagtilbud og skoler løbende får tilbud om undervisning i korrekt håndhygiejne og forebyggelse af infektioner. Indsatsen kan med fordel følges op af årlig egenkontrol.
Inspiration til handling: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab”68. Se desuden www.e-bug.eu, der er et undervisningsmateriale til skolernes mellem- og udskolingstrin om mikroorganismer, hygiejne og brug af antibiotika.
Indeklima
Systematisk gennemgang af indeklima i alle skoler (G)
Den kommunale sundhedstjeneste tilbyder rådgivning om indeklima og gennemgår indeklimaet systematisk på alle skoler sammen med relevante parter, fx kommunens ejendomsadministration, med henblik på at prioritere indsatser på skoler med størst behov.
Inspiration til handling: ”Skolesundhedsarbejde – håndbog til sundhedspersonale”20.
Konkret handlingsplan ved mistanke om indeklimaproblemer (G)
Kommunen sikrer, at der på skolen foreligger en handlingsplan for den praktiske udførelse af udredningen af indeklimaproblemer.
Udredning af indeklimarelaterede helbredsproblemer kan varetages af den kommunale sundhedstjeneste i samarbejde med skolens ledelse, lærere, arbejdsmiljørepræsentanter og kommunens ejendomsadministration. Er der mistanke om alvorlige indeklimaproblemer, om miljøfremmede stoffer eller symptomer som følge heraf, skal den kommunale sundhedstjeneste altid inddrages sammen med kommunens tekniske forvaltning. Den kommunale sundhedstjeneste kan indhente rådgivning hos Styrelsen for Patientsikkerhed.
Inspiration til handling: ”Skolesundhedsarbejde – håndbog til sundhedspersonale”20.
Mad og måltider
Sundhedsplejersken rådgiver om amning, mad- og måltidsvaner (G)
Sundhedsplejersken rådgiver i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om amning, spæd- og småbørnskost samt familiens mad- og måltidsvaner.
Inspiration til handling: ”Amning – en håndbog for sundhedspersonale”92, ”Anbefalinger for spædbarnets ernæring”68, ”Mad til små – fra mælk til familiens mad”69, ”Sunde børn. Til forældre med børn i alderen 0-2 år”93, ”Ernæring til spædbørn og småbørn – en håndbog for sundhedspersonale”68, ”Sunde vaner – før, under og efter graviditet”70 og ”De officielle kostråd”15.
Sundhedsplejen afholder samtaler med elever i skolen om mad- og måltidsvaner (G)
Sundhedsplejen drøfter barnets/den unges mad- og måltidsvaner ved ind- og udskolingsundersøgelserne og ved de øvrige regelmæssige undersøgelser gennem skoleforløbet. Ved behov for opfølgning henvises til yderligere undersøgelser og evt. behandling i kommune eller i sundhedsvæsen.
Inspiration til handling: ”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge”94, ”Skolesundhedsarbejde – håndbog til sundhedspersonale”95, ”Forebyggelsespakke – Overvægt”96 og ”De officielle kostråd”15.
Undervisning om mad og måltider i skolen (G)
Sundhedsundervisning gennemføres for at udvikle elevernes kompetencer til at fremme egen og andres sundhed og trivsel og har blandt andet fokus på livsstil, levevilkår, sund mad, smag, måltider, fysisk aktivitet og socialt samvær. Undervisningen skal blandt andet udvikle elevernes forudsætninger for, at de i fællesskab med andre, og hver for sig, kan tage kritisk stilling og handle. Elevernes viden om og handlekompetence i forhold mad og måltider fremmes dels gennem grundfaget madkundskab og det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dels gennem forskellige fag, som fx natur/teknologi, biologi, matematik, dansk og idræt. Eleverne kan endvidere inddrages som beslutningstagere i udvikling af skolens mad- og måltidskultur.
Inspiration til handling: ”Fælles Mål for madkundskab”79, ”Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab”80 og ”Fem råd om måltidet”78.
Mental sundhed
Udarbejde handleplan til fremme af mental sundhed i dagtilbud og skoler (G)
Dagtilbud og skoler udarbejder en handleplan, der beskriver målsætninger og indsatser til at fremme mental sundhed i det enkelte dagtilbud eller skole. Handleplanen skal understøtte en sammenhængende indsats, der involverer barnets hverdag i dagtilbuddet og på skolen og samarbejdet mellem dagtilbud/skole, forældre og sundhedsplejersken. Handleplanen skal i videst muligt omfang udarbejdes som en sammenhængende handleplan, der også omfatter indsats mod mobning og desuden har fokus på bl.a. forebyggelse af rygning og alkohol.
Inspiration til handling: ”Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Et systematisk litteraturstudie af internationale undersøgelser”29.
Tilsyn med barnets sundhed i første leveår ved hjemmebesøg af sundhedsplejerske (G)
Kommunen tilbyder minimum fem sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg af sundhedsplejerske i barnets første leveår til alle familier. På hjemmebesøgene føres tilsyn med det enkelte barns fysiske og psykiske tilstand og for at støtte barnets generelle trivsel og udvikling samt den tidlige tilknytning mellem barn og forældre. Familier og børn med særlige behov for støtte tilbydes en særlig indsats, herunder øget rådgivning og bistand15. Der ses positive effekter af tidlige intensive hjemmebesøg. Effekterne ses bl.a. i forhold til forælder-barn relationen, herunder forældres evne til at fortolke og forstå barnets adfærd og handle hensigtsmæssigt38, 39.
Tilbud om forældreuddannelse til førstegangsfødende (U)
Kommunen tilbyder alle førstegangsfødende forældreuddannelse for at styrke deres viden, tro på egen formåen og færdigheder som forældre for barnets fysiske og mentale udvikling og hele familiens sundhed og trivsel. Tilbuddet kan med fordel have fokus på emner som tilknytning til spædbarnet, spædbarnets kompetencer, positiv opdragelse, samvær og forældres samspil samt kommunikation i parforholdet40. Kommunen bør specielt have opmærksomhed på særlige tilbud til sårbare og socialt udsatte familier, der kan have fordel af at indgå i mindre grupper41.
Inspiration til handling: ”Børns trivsel i familier med overvægt eller andre sundhedsrisici – tværgående evaluering”42, ”Erfaringer fra satspuljen om børns trivsel. Hvad lærte vi?”43, ”Resultatopfølgning af forældreprogrammet Registerbaseret effektanalyse af ”En god start - sammen”44.
Tilrettelægge tidlig indsats for sårbare og socialt udsatte familier (G)
Kommunen tilrettelægger en målrettet indsats, fx fra sundhedsplejersken, for at støtte sårbare og socialt udsatte familier med fokus på en tidlig, familieorienteret indsats for at sikre familiens og dermed barnets sundhed, udvikling og trivsel. Det kan fx være familier, der er ramt af psykisk sygdom, svære psykosociale problemer, misbrugsproblemer, vold, langvarig arbejdsløshed, livstruende eller kronisk sygdom, eller familier med svære boligforhold.
Inspiration til handling: ”Metoder i familieorienteret alkoholbehandling – om at inddrage partner og børn”45, ”Indsatser overfor udsatte 0-3-årige og deres forældre – en systematisk forskningsoversigt”38, ”tidlig opsporing af børn i en socialt udsat position”46.
Styrke børns trivsel i dagtilbud (G)
Dagtilbud arbejder målrettet med at fremme kognitiv, følelsesmæssig og social udvikling hos alle børn. Det drejer sig om at skabe positive fællesskaber, hvor alle børn har et tilhørsforhold, adgang til fortrolige voksne, udviklingsmuligheder, og hvor der ikke foregår mobning. Det kan også involvere særlig støtte til familier med økonomiske, sociale og psykiske problemer, fx gennem inddragelse af sundhedsplejersken, både i form af den lovbestemte konsulentfunktion og som individuelle indsatser48.
Inspiration til handling: ”Tværgående afrapportering. Børns trivsel i familier med overvægt eller andre sundhedsrisici”42, ”Erfaringer fra satspuljen om børns trivsel. Hvad lærte vi?”43, www.dcum.dk(Dansk Center for Undervisningsmiljø) under ”børnemiljø”, ”Slutevaluering af familierettede og forebyggende indsatser i ”Tidlig Indsats – Livslang Effekt”47 samt www.socialstyrelsen.dk
Fremme elevers trivsel i skolen (G)
I skoler kan elevers trivsel styrkes ved opbygning af sociale, inkluderende og positive fællesskaber samt forebyggelse af mobning49. Indsatserne skal bl.a. omfatte undervisning, klassetrivsel, samarbejde med forældre og samarbejde med sundhedsplejersker. De obligatoriske trivselsmålinger i folkeskolen giver et godt datagrundlag for at arbejde med fremme af elevers trivsel. Ved bekymrende skolefravær kan sundhedsplejersken involveres som kontaktperson til familien med henblik på at iværksætte den fornødne hjælp.
Inspiration til handling: ”Skolesundhedsarbejde - håndbog til sundhedspersonale”50, ”Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Et systematisk litteraturstudie af internationale undersøgelser”29, www.via.dk – søg på ”Positiv Adfærd i Læring og Samspil”.
Undervise i trivsel i folkeskolen (G)
Kommunale skoler underviser elever i trivsel som en integreret del af den øvrige undervisning, herunder i særlig grad i forbindelse med sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Undervisningen kan med fordel fokusere på trivsel i et klassemiljø, positive fællesskaber, styrkelse af elevernes handlekompetence og forebyggelse af mobning. Undervisningen skal gennemføres på alle klassetrin, gerne i samarbejde med skolens sundhedsplejerske.
Inspiration til handling: Forslag til undervisningsforløb og metoder kan findes på www.emu.dk (Danmarks læringsportal) og www.dcum.dk (Dansk Center for Undervisningsmiljø).
Gennemføre undersøgelse for fødselsdepression hos begge forældre under graviditeten (U)
Sundhedsplejersker tilbyder undersøgelse med både Gotland79- og Edinburgh-skalaen67, for fødselsdepression hos begge forældre i graviditetens andet eller tredje trimester. Undersøgelsen indgår som en del af sundhedsplejerskens graviditetsbesøg i alle de familier, der tager imod graviditetsbesøg i graviditeten. Såfremt undersøgelsen viser tegn på fødselsdepression, henviser sundhedsplejersken til alment praktiserende læge for udredning. Kommunen tilbyder herefter relevant indsats, fx i form af psykologsamtaler, individuelle samtaler eller gruppetilbud.
Inspiration til handling: ”Almen praksis kan opdage fødselsdepression allerede under graviditet”25, 68.
Tilbyde undersøgelse af fødselsdepression hos nybagte forældre (G)
Som et led i sundhedsplejens hjemmebesøg tilbyder kommunen alle forældre undersøgelse for fødselsdepression, når barnet er 6-8 uger gammel. Forældre, der ved undersøgelserne viser tegn på fødselsdepression, henvises til alment praktiserende læge for udredning og evt. behandling. Kommunen tilbyder særlig støtte afhængigt af behov, fx ekstra besøg af sundhedsplejersken, samtalegrupper eller individuelle samtaler ved kommunal psykolog. Kommunen udarbejder klar instruks for henvisning til alment praktiserende læge og lokale kommunale tilbud, når undersøgelsen viser tegn på fødselsdepression.
Inspiration til handling: ”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge”25, 68.
Gennemføre tidlig opsporing af dårlig mental sundhed hos spædbørn i første leveår (U)
Sundhedsplejersker gennemfører systematisk opsporing af dårlig mental sundhed hos spæd- og småbørn i alderen 0-12 måneder. Opsporingen indgår som en del af sundhedsplejerskens undersøgelse af barnet i barnets hjem. Kommunen tilbyder i den forbindelse opfølgende besøg samt rådgivning og vejledning til forældre til børn med dårlig mental sundhed. Ved fortsatte vanskeligheder iværksætter kommunen yderligere udredende og/eller intervenerende indsats til barn og familie med involvering af praktiserende læge eller socialforvaltningen.
Inspiration til handling: www.psy.ku.dk (søg på ADBB - Alarm Distress Baby Scale. PUF programmet). Sundhedsplejersker undersøger via ADBB metoden spæd- og småbørns sociale samspil og opsporer tidlig psykiske udviklingsforstyrrelser eller helbredsproblemer69, 70.
Overvægt
Forebyggelse af overvægt i dagtilbud (G)
Medarbejdere i dagtilbud medvirker til at forebygge overvægt blandt førskolebørn, fx ved at understøtte sunde madpakker og sund mad i dagtilbuddet, øge det fysiske aktivitetsniveau og skabe kultur og omgivelser, der fremmer sunde madvaner og fysisk aktivitet. Forældrene inddrages som udgangspunkt i det sundhedsfremmende arbejde. Kommunen støtter de ansatte i dagtilbud i arbejdet medsundhedsfremme, fx gennem kompetenceudvikling.
Inspiration til handling: Anbefalingerne i ”Forebyggelsespakke – Mad & måltider”1 og i ”Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet”2.
Forebyggelse af mobning og stigmatisering relateret til overvægt i dagtilbud, skoler og fritidsordninger (G)
Som led i arbejdet med børn og unges trivsel i dagtilbud, skoler og fritidsordninger arbejdes der med forebyggelse af drilleri og mobning relateret til overvægt, fx ved at integrere emnet i institutionens trivsels- eller mobbepolitik og handleplaner. Sundhedsplejen kan med fordel inddrages i dette arbejde.
Inspiration til handling: Anbefalingerne i ”Forebyggelsespakke – Mental sundhed”3, ”Skolesundhedsarbejde – håndbog til sundhedspersonale”18 og ”Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge”85.
Sundhedsplejersken vejleder om sunde vaner i familier med børn i første leveår (G)
Ved hjemmebesøg hos familier med spædbørn drøfter sundhedsplejersken efter behov hele familiens vaner i forhold til mad, måltider og fysisk aktivitet for at fremme sunde vaner og forebygge, at uhensigtsmæssige vaner videreføres til barnet.
Inspiration til handling: ”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge”86, ”Støt dit barn til aktiv leg og bevægelse”87, ”Mad til små – fra mælk til familiens mad”88 og ”Ernæring til spædbørn og småbørn – en håndbog for sundhedspersonale”89.
Tilbud om hjemmebesøg af sundhedsplejersken til alle familier med børn i 3-årsalderen (U)
Alle familier i kommunen tilbydes et sundhedsplejerskebesøg i hjemmet, når barnet er omkring tre år. Besøget tager udgangspunkt i barnets vaner og trivsel og inddrager hele familiens vaner i forhold til mad, måltider og fysisk aktivitet for at fremme sunde vaner og forebygge, at uhensigtsmæssige vaner videreføres til barnet. Såfremt barnets vægt ikke udvikler sig hensigtsmæssigt,tilbydes opfølgende indsatser, fx i form af hjemmebesøg eller andre kommunale indsatser. Ved behov henvises til yderligere udredning i det regionale sundhedsvæsen, herunder almen praksis, og til relevante tilbud i kommune eller region.
Inspiration til handling: ”Livsstilsbesøg hos 3½-årige og deres familier i Høje-Taastrup Kommune”90, ” 2,5-3-års børn”91, ”Kontakt os når dit barn er ca. 3,5 år”92, ”2,5-3-års-besøget – blev valgt af de fleste”93, ”Støt dit barn til aktiv leg og bevægelse”87 og ”De officielle kostråd”94.
Tilbud til førskolebørn med moderat overvægt (G)
Kommunen tilbyder forebyggelsestilbud til familier med førskolebørn med moderat overvægt. Indsatsen rettes mod hele familien og omfatter mad og måltider, fysisk aktivitet og støtte til adfærdsændring samt en vurdering af barnets psykosociale situation. Indsatsen varetages i et samarbejde mellem almen praksis, dagtilbuddet og sundhedsplejen, ligesom andre aktører kan inddrages, fx frivillige foreninger. For nogle børn kan det være relevant at inddrage socialforvaltningen, men overvægt alene er ikke tilstrækkelig grund til underretning11. Ved overgang fra en aktør til en anden tilstræbes en koordineret og sammenhængende indsats. Tilbud
Inspiration til handling: ”Monitorering af vækst hos 0-5-årige børn. Vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger”10, ”Opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn”95, ”Sammenfattende evaluering af projekterne i satspuljen: ”Kommunens plan mod overvægt blandt børn og unge”50, ”Forebyggelsespakke – Mad & måltider”1, ”Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet”2 og ”Forebyggelsespakke – Mental sundhed”3.
Vejledning om vægt ved sundhedsplejens skoleundersøgelser (G)
Sundhedsplejen har fokus på barnets og den unges vægtudvikling ved ind- og udskolingsundersøgelser samt de øvrige regelmæssige undersøgelser gennem skoleforløbet og rådgiver om vægt ved behov. Forældrene inddrages afhængigt af barnets alder. Der henvises ved behov til yderligere udredning og tilbud i kommune eller region, herunder almen praksis.
Inspiration til handling: ”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge”86, ”Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen”11 og ”Skolesundhedsarbejde – håndbog til sundhedspersonale”18.
Tilbud til skolebørn med moderat overvægt (G)
Kommunen tilbyder indsatser til skolebørn med moderat overvægt. Indsatsen inddrager familien og omfatter mad og måltider, fysisk aktivitet og støtte til adfærdsændring samt en vurdering af barnets psykosociale situation. Ved behov henvises til udredning i almen praksis. Der sker en løbende gensidig orientering mellem almen praksis, sundhedsplejen og eventuelle andre relevante aktører, fx frivillige foreninger. For nogle børn kan det være relevant at inddrage socialforvaltningen, men overvægt alene er ikke tilstrækkelig grund til underretning. Ved overgang fra en aktør til en anden tilstræbes en koordineret og sammenhængende indsats, som fx samarbejde mellem kommunen og Julemærkehjemmene i forbindelse med ophold på Julemærkehjem.
Inspiration til handling: ”Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen. Vejledning til skolesundhedstjenesten”11, ”Skolesundhedsarbejde - håndbog til sundhedspersonale”18 og ”Sammenfattende evaluering af projekterne i satspuljen: ”Kommunens plan mod overvægt blandt børn og unge”94, ”Forebyggelsespakke – Mad & måltider”1, ”Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet”2, ”Forebyggelsespakke – Mental sundhed”3, ”Kortlægning af livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt i regioner og kommuner”97,”Evaluering af satspuljen Forebyggende indsatser for overvægtige børn og unge. Kommunale modelprojekter”98, ”Satspuljeindsatser for børn og unge med overvægt”99 og ”Evaluering af satspuljen Forebyggende indsatser for overvægtige børn og unge. Projekt ”Øget udbytte” på Julemærkehjemmene”100, hvori indgår model for samarbejdet med Julemærkehjemmene.
Tilbud til børn med trivselsproblemer relateret til overvægt (G)
Kommunen sikrer den nødvendige hjælp til børn og skoleklasser, der har trivselsproblemer, og som oplever drilleri og mobning i klassen pga. overvægt. Indsatsen iværksættes i et koordineret samarbejde mellem pædagoger, lærere, forældre og sundhedsplejen samt andre relevante aktører og integreres i kommunens generelle tilbud til børn, der bliver mobbet.
Inspiration til handling: Anbefalingerne i ”Forebyggelsespakke – Mental sundhed”3.
Sundhedsplejens konsulentfunktion i daginstitutioner (G)
Kommunale dagtilbud inddrager sundhedsplejen både som sundhedsfaglig ekspert og som ekspert i at sætte sundhedsfremmende processer i gang i arbejdet med fremme af normalvægt og forebyggelse af overvægt.
Inspiration til handling: ”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge”84.