Demenshåndbøger
Sundhedsstyrelsens Demenshåndbøger har til formål at give konkrete og praksisnære inputs til det social- og sundhedsfaglige arbejde med at sikre god og værdig pleje for mennesker med demens.
Demenshåndbøgerne er målrettet medarbejdere og ledere i hjemmepleje og plejebolig.
Demenshåndbøgerne skal være med til at understøtte en mere ensartet høj kvalitet af indsatserne på tværs af kommuner og regioner i plejen og omsorgen for mennesker med demens.
Der er udgivet følgende håndbøger:
Seksualitet hos mennesker med demens i ældreplejen
Håndbogen præsenterer grundlæggende principper for det
faglige arbejde med seksualitet og giver gennem praksisnære cases eksempler på,
hvordan man kan arbejde på en personcenteret måde med seksualitet hos mennesker
med demens.
Håndbogen om beboerkonferencen i praksis guider jer trin for trin til, hvordan I både forbereder, afvikler og følger op på en Beboerkonference.
Personcentreret omsorg i praksis
Håndbogen om personcentreret omsorg giver en introduktion til, hvordan I med en personcentreret tilgang kan møde mennesker med demens, så I skaber trivsel for dem i hverdagen. Håndbogen er særligt målrettet medarbejdere.
Faglig ledelse i praksis
Håndbogen om faglig ledelse introducerer jer til de grundlæggende ledelsesroller og beskriver, hvordan I kan styrke den faglige ledelse i dagligdagen. Håndbogen er særligt målrettet personer med ansvar for den faglige ledelse i hverdagen.
Palliativ pleje, omsorg og behandling
Håndbogen om palliativ pleje, omsorg og behandling har til formål at hjælpe jer i nogle af de særlige situationer, I kan stå i, i arbejdet med palliative forløb for mennesker med demens. Håndbogen består af tre moduler, som kan anvendes af henholdsvis ledere og medarbejdere.
- Indsatser
- Implementering
- Værktøjer
Power-Point-redskab med inspiration til undervisning
Noter til Power-Point-redskab med inspiration til undervisning
Metoder til at forstå adfærdsmæssige og psykiske symptomer i praksis
Håndbogen om metoder til at forstå adfærdsmæssige og psykiske symptomer i praksis introducerer jer til en systematisk metode til at forebygge, håndtere og lære af adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens. Formålet med håndbogen er at støtte jeres arbejde med at fremme trivsel og velbefindende blandt mennesker med demens. Håndbogen henvender sig til både ledere og medarbejdere på ældreområdet og den er inddelt i tre moduler:
- Indsatser
- Implementering
- Værktøjer
Du kan downloade alle Demenshåndbøgerne nedenfor. Det er ikke muligt at bestille trykte eksemplarer af Demenshåndbøgerne.