xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
Viden om værdighed
Livskvalitet | Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Case: Sang og musik skaber glæde og bedre trivsel på demenscenter i Mariagerfjord Kommune

På Demenscenter Skovgården har musikterapi givet beboere med demens mere ro og styrket relationen mellem beboer og medarbejdere. På den måde har musikterapien løst svære plejesituationer og betydet et fald i brugen af magtanvendelse.

Opdateret 20 MAJ 2021

På Demenscenter Skovgården i Mariagerfjord Kommune oplever de, at sang og musik skaber sociale fællesskaber, som styrker kommunikationen og relationerne mellem medarbejderne og beboeren og øger beboernes livskvalitet. 

På demenscenteret har de ansat en musikterapeut, som hjælper med at implementere musikterapi som en fast del af demenscenterets arbejdspraksis og facilitere musikdrevne aktiviteter til gavn for beboerne. Samtidig inspirerer musikterapeuten de øvrige medarbejdere til at bruge musik og sang som et centralt og brugbart redskab i arbejdet med beboerne. 

På Demenscenter Skovgården har de arbejdet målrettet og struktureret med musikterapeutiske redskaber som praksisnære metoder, der kan løse svære plejesituationer. Mere konkret øger musikterapi beboernes livskvalitet og reducerer hyppigheden af angst, depression og vredesudbrud hos beboerne. Musikterapi bliver for eksempel anvendt i daglige rutiner, som når en beboer skal op af sengen. Her kan det ske, at beboer ikke forstår, hvad der skal ske og derfor bliver urolig. På Demenscenter Skovgården vil medarbejderne i denne situation bruge musikken eller sangen undervejs i forflytningen. Det kan være at en medarbejder synger en sang som beboeren kender fra sin ungdom eller godt kan lide. Musikken får beboeren til at slappe af og blive roligere. 

Musikterapi i form af musik og sang kan fremme beboernes motoriske evner og hjælpe beboerne med at håndtere svære følelser som forvirring og angst. Derudover bidrager musikken til at styrke de sociale fællesskaber på Demenscenter Skovgården. Det ryster medarbejdere og beboerne sammen og skaber nye relationer.

"Vi kan se og mærke, at brugen af musik og sang i vores daglige arbejde har stor effekt på vores beboere og deres livskvalitet. De trives bedre, de får en følelse af at kunne noget og lykkes med noget, også selv om de har en demenssygdom."

- Dorte Brix Lynge Isaksen, leder af Demenscenter Skovgården

 

Bag om projektet: Medarbejderne har modtaget kursus i musikterapi 

Centerleder og medarbejderstab har været på kursus i brug af sang og musik 
Alle medarbejdere på Demenscenter Skovgården har været på kursus i musikterapi på Aalborg Universitet. På kurset blev medarbejderne undervist i teorien bag musikteori og instrueret i konkrete greb til, hvordan man anvender musik i den daglige pleje og omsorg. Nogle medarbejdere har modtaget et kortere kursus på fire timer, mens andre er blevet uddannet som nøglepersoner i demenscenterets brug af musikterapi og har modtaget 12 timer undervisning. De øvrige medarbejdere henvender sig til nøglepersonerne, hvis de oplever udfordringer i brugen af sang og musik. 

Videomateriale bruges som læringsværktøj for medarbejderne  
På Demenscenter Skovgården bruger de den videobaserede Marte Meo-metode til at kompetenceudvikle internt i personalegruppen. Derfor videooptager de sommetider hverdagssituationer, hvor sang og musik er blevet brugt som redskab til at hjælpe en beboer. Videoerne bliver anvendt som læringsmateriale til personalemøder, hvor medarbejdere kan blive inspireret af, hvordan deres kollegaer har håndteret specifikke situationer ved hjælp af musikterapi. Sådan bliver den kollegiale sparring brugt som et aktivt værktøj til at løfte den enkelte medarbejders musikterapeutiske kompetencer. Samtidig kan det føles trygt at se sine kollegaer eller leder udfolde sig i sang, hvis man selv er en person, som synes, at det kan være grænseoverskridende at synge foran andre. Gennem Marte Meo-metoden fokuserer medarbejderne på, hvad der fungerer godt i den enkelte seance, så diskussionerne opbygger den enkelte medarbejders selvværd og lyst til at fortsætte med at anvende musikterapi som redskab.   

Dorthe Lynge, leder af Demenscenter Skovgården, giver i denne video gode råd til, hvordan plejepersonalet kan komme i gang med at bruge sang og musik: Opmærksomhedspunkter og gode råd. 

Samtidig kan du finde mere viden om forskningsbaggrunden samt en manual til at anvende musik og sang i pleje af personer med demens ved at klikke her.

Nodeblad og sang på demenscenter

Musikterapi skaber livsglæde hos beboerne

Både medarbejdere og beboere på Demenscenter Skovgården oplever, at musikterapi har en positiv effekt på beboernes hverdagsudfordringer og løfter stemningen på demenscenteret. Enkelte beboere har udtrykt, at musikterapi har en forløsende effekt, som gør muligt for dem at klare flere ting selv. Det får deres humør til at stige, og de oplever en større livsglæde. Medarbejderne oplever, at musikterapi er et godt redskab til at hjælpe beboerne i deres dagligdag og mindske brugen af magtanvendelse. Derudover udtrykker medarbejderne, at musikterapi giver et ekstra fælles fagligt ståsted i tilgangen til omsorgs- og plejeopgaven.

Sådan bruges musikterapien i det daglige

Musikterapeuten spillermusik til dagligdagsaktiviteter

Musikterapi bliver brugt som redskab i et flertal af Skovgårdens dagligdagsaktiviteter. Musikterapeuten deltager og spiller musik, der passer til situationen, for eksempel når beboerne spiser morgenmad. Musikken har en evne til at aktivere store dele af hjernen, hvilket hjælper beboerne med at spise på egen hånd. Beboere, som før i tiden havde svært ved at spise ved egen hjælp pga. dysfagi, kan nu i højere klare sig selv.

Terapeut og medarbejdere bruger musikken i svære plejesituationer

Musikterapeuten, centerlederen og de øvrige medarbejdere bruger musikterapi som et generelt redskab i hverdagen. Musik og sang er fx brugbart, når en beboer har et vredesudbrud eller bliver forvirret over, hvor han/hun befinder sig. I disse situationer kan musik og sang hjælpe beboeren til at blive rolig. Et eksempel kunne være en beboer, der har svært ved at finde tilbage til sin lejlighed. I en sådan situation kan musikterapeuten eller en anden medarbejder vejlede beboeren ved hjælp af musik og sang. Eksempelvis kan personalet synge sangen ’Vi skal gå hånd i hånd gennem livet du og jeg’ fra 1968 med Keld & The Donkeys, mens de tager  beboerens hånd og følger han eller hende ned ad gangen.

Musikterapien er tilpasset beboeren

På Demenscenter Skovgården er musikterapien tilrettelagt efter den enkelte beboers musiksmag. Medarbejderne spørger til, hvilke former for musik og hvilke sange den enkelte beboer kan lide og tidligere i sit liv har lyttet til. Hvis musikterapien skal have den rette virkning, er det vigtigt, at beboeren kan lide musikken, og at den vækker en grad af genkendelse i personen. Ligeledes er musikterapien afstemt efter den enkelte situation. Det kan for eksempel være, at en beboer reagerer aggressivt og er højtråbende. I de situationer kan musikterapeuten eller en anden medarbejder synge en sang, hvis tempo, stil eller energi passer til personens humør, fx ved at starte i et højt lydniveau og lige så stille bevæge sig ned i tempo og lydstyrke, indtil beboeren er faldet til ro. Musikterapien hjælper i de situationer beboeren med at glemme den tanke, som har skabt aggression eller vildfarelse, da musikken formår at overdøve og aflede sindstilstanden.

Gode råd fra Mariagerfjord Kommune

  • Vigtigt at være vedholdende i implementeringen
    Det kræver en vedholdende og aktiv leder at implementere sang og musik i arbejdsgangen. Således skal ledelsen være konsekvent i brugen af musikterapi og vise medarbejderne, at det hverken er skamfuldt at synge falsk eller at synge en sang, der ikke havde den tilsigtede virkning.
  • Vis gode eksempler til medarbejderne
    Det er essentielt, at medarbejderne accepterer præmissen for musikterapi og kender til dens virkning, da det er dem, der skal udføre det i praksis. Fremvis derfor videomateriale, der giver medarbejderne en idé om musikkens virkning hos beboergruppen, inden det implementeres i praksis.
  • Kursus giver medarbejderne kompetencer
    Musikterapi er ikke noget, man bare lige gør. Derfor er det centralt, at medarbejderne får et kursus i musikterapi, da praktisering af det både kræver viden og erfaring. 
  • Ansæt en musikterapeut
    Det kan være en god idé at ansætte en musikterapeut til at varetage centrale dele af musikterapien og være drivkraften i implementeringen af sang og musik som en aktiv del af hverdagen. Samtidig er musikterapeutens tilstedeværelse også en konstant påmindelse for de andre medarbejdere om at huske at bruge musikken i deres praksis.