Rådgivningsmodellen
Denne metode kan du bruge, når du skal give en kollega sparring.
REDSKABER 22 JUN 2022
Når du sparrer med en kollega, der har brug for hjælp, kan du både tage ”ekspertkasketten” på og komme med mange gode råd, og du kan tage ”katalysatorkasketten” på og spørge mere, end du giver svar. En vekslen mellem de to kasketter og opmærksomhed på, ikke at være for meget ekspert, kan ofte hjælpe din kollega bedre på vej.