Ny lovgivning om organdonation
Pjece
Regeringen (SVM) har sammen med Radikale Venstre og Alternativet vedtaget en ændring af sundhedsloven. Den ændrer samtykkemodellen for organdonation til en blød model af aktivt fravalg for alle fra 18 år.
Ændringen trådte i kraft 1. juni 2025.
Læs pjecen: Ny lovgivning om organdonation
Skal jeg stadig selv tage stilling?
Ja, med ændringen vil alle personer, der er 18 år eller ældre, stå i Organdonorregisteret, men det kræver stadig et aktivt samtykke, for at du kan være organdonor.
Hvis du ikke selv har taget stilling, vil dine pårørende blive spurgt, hvis det bliver aktuelt.
Du kan se din status og registrere dit valg om organdonation på sundhed.dk/organdonation, og du kan til hver en tid ændre dit valg.
Bliver jeg automatisk organdonor?
Nej. Du skal stadig selv tage aktivt stilling til organdonation.
Hvis du ikke allerede har registreret dit valg i Organdonorregisteret, vil du stå med status ’fuld tilladelse – ikke bekræftet’. Hvis du ønsker at være organdonor, kan du nu nøjes med at bekræfte registreringen.
Du kan også vælge en af de andre muligheder i registeret, hvor du kan give begrænset tilladelse til at donere udvalgte organer, vælge ’ved ikke’ eller vælge nej til organdonation.
Hvorfor skal jeg tage stilling til organdonation?
Hvis du ikke selv har taget stilling til organdonation, vil dine pårørende skulle tage beslutningen på dine vegne, hvis organdonation bliver aktuelt.
Det kan være svært både at skulle sige farvel til et familiemedlem og samtidig skulle tænke på organdonation.
Derfor er det en god idé selv at tage stilling til organdonation, mens man er i live, da det gør situationen lettere for de pårørende og sundhedspersonalet.
Hvordan tager jeg stilling til organdonation?
Du kan tage stilling til organdonation på tre forskellige måder:
- Registrere dit valg i Organdonorregisteret ved at logge ind med MitID på sundhed.dk/organdonation.
- Udfylde et donorkort, som du skal bære på dig.
- Fortælle dit ønske til dine pårørende.
- Vi anbefaler, at du registrerer dit valg i Organdonorregisteret og samtidig fortæller dine pårørende om dit valg.
Vidste du…
- at sygdom ikke nødvendigvis er en hindring for organdonation? Skulle situationen opstå, vil lægerne undersøge, om organerne kan bruges til transplantation.
- at du ikke kan være for gammel til at være organdonor? Den ældste donor i Danmark var 92 år.
- at man kan tage stilling til organdonation allerede, når man fylder 15 år?
Hvordan foregår organdonation?
I Danmark er der ca. 100 personer om året, som ender med at blive organdonorer efter deres død.
For at organdonation er en mulighed, skal man:
- dø af en stor skade i hjernen
- være i respirator
- være indlagt på en intensivafdeling.
Derudover skal der være samtykke til organdonation, og organerne skal være egnede til transplantation. Der skal også være et match mellem organet og en modtager, som står på venteliste.
Når en patient, som har fået en stor skade i hjernen, kommer på hospitalet, vil personalet gøre alt for, at patienten overlever. Hvis behandlingen ikke virker, og det står klart, at patienten vil dø af sine skader i hjernen, vil personalet undersøge muligheden for organdonation.
Organdonation kan kun ske, hvis man selv eller ens pårørende har sagt ja til donation.
Personalet på hospitalet gør meget ud af, at der er tid og rum til, at de pårørende kan tage afsked.