×

Indeklima

Indeklima i boliger

Omkring halvdelen af voksne danskere opholder sig mindst 16 timer i døgnet i boligen og ca. 90 % opholder sig mindst 13 timer i boligen. Indeklimaet kan derfor være en vigtig kilde til miljøpåvirkninger i dagligdagen. 

Fysiske faktorer i indeklimaet

Fysiske faktorer i indeklimaet er temperatur, lys, statisk elektricitet og luftfugtighed, der har betydning for komfort og velvære, når vi opholder os inden døre. Temperatur og luftfugtighed har betydning for forekomst af skimmelsvampe og husstøvmider. Kilder til fugt i boligen er, udover os selv, badning, madlavning og tørring af tøj. Andre fysiske faktorer er støj, radon og ikke-ioniserende stråling.

Indeklimaforureninger

De væsentligste forureninger omfatter kemiske forureninger, partikler og biologiske forureninger som skimmelsvampe, støvmider og hår og skæl fra kæledyr.

Flygtige organiske kemiske forbindelser (VOC) kan afgives til indeluften fra byggematerialer, fra nye møbler, ved indendørs brug af maling, lakker og rengøringsmidler samt i forbindelse med cigaretrygning. Kulilte dannes ved ufuldstændige forbrændingsprocesser, hvor tobaksrøg er en væsentlig kilde. Kvælstofilter dannes ved brug af gaskomfurer, pejse og brændeovne og trænger desuden ind med udeluften. Mennesker udskiller kuldioxid i udåndingsluften. Koncentrationen af kuldioxid i indeluften er derfor et indirekte mål for luftskiftet, forudsat at der ikke er andre kilder til dannelse af kuldioxid, som f.eks. tobaksrøg. PCB blev tidligere brugt i byggematerialer som fugemasser og termoruder, men har været forbudt siden 1976. Stoffet findes stadig i nogle bygninger og kan afdampe til indeklimaet.

Kilder til partikelforurening i indeluften er tilført udeluft, tobaksrygning, madlavning, tændte stearinlys og brug af brændeovne.

Husstøvmider forekommer primært i boligen, hvor luftfugtigheden spiller en afgørende rolle for, om der kan etableres en midepopulation i sengemiljøet eller i gulvtæppet. Skæl og hår fra kæledyr findes især i tæpper og møbler, men også i familiens tøj. Graden af rengøring har betydning for forekomsten, mens luftfugtighed og temperatur er uden betydning her. 

Helbredseffekter af indeklimaforureninger

Et dårligt indeklima kan medføre uoplagthed, træthed, hovedpine, irritation af slimhinder i øjne, næse, svælg og luftveje, men kan også være årsag til eller forværre alvorlige sygdomme.

En europæisk ekspertgruppe (1) har beregnet, at den totale sygdomsbyrde, der kan tilskrives indeklimaforureninger, beløber sig årligt til tab af 2 mio. sunde leveår i 26 EU-lande. Heraf udgør hjerte-kar-sygdomme (forårsaget eller forværret af indeklimaforurening) 60 % og lungelidelser (forårsaget eller forværret af indeklimaforurening) som astma og allergi, lungekræft, øvre og nedre luftvejsinfektioner, KOL tilsammen 35 %.  2/3 af de tabte sunde leveår skyldes partikelforurening. For Danmarks vedkommende estimeres det, at der årligt tabes 22.000 sunde leveår pga. dårligt indeklima. I disse beregninger indgår ikke tobaksforurening.


(1)Jantunen M., Oliveira Fernandes E., Carrer P., Kephalopoulos S., Promoting actions for healthy indoor air (IAIAQ).(2011) European Commission Directorate General for Health and Consumers. Luxembourg.

Regulering af indeklima

Regulering af byggevarer hører under Trafik- og Byggestyrelsen.

Kravene til byggevarer fastsættes dels i EU-regler og standarder (Byggevareforordningen 305/2011/EF) og dels i national lovgivning (Bygningsreglementet). I Bygningsreglementet omhandler kapitel 6 indeklima, herunder forureninger fra byggematerialer.

Indeklima på arbejdspladsen hører under Arbejdstilsynet (At-vejledning A.1.2, januar 2008).

Miljøstyrelsen er ansvarlig myndighed for kemikalier i forbrugerprodukter, herunder produkter, der kan have betydning for indeklima.

Sundhedsstyrelsens rolle fremgår af Sundhedslovens § 214, stk. 3: ”Statslige, regionale og kommunale myndigheder kan indhente Sundhedsstyrelsens rådgivning i hygiejniske, miljømæssige og socialmedicinske forhold”.

Hvad kan jeg selv gøre for at forbedre indeklimaet

Det er ikke kun konstruktion og beliggenhed af boligen, der kan have betydning for indeklimaet. Vores adfærd har stor betydning og luftkvaliteten kan forbedres ved at følge nogle enkle anbefalinger:

  • Luft ud flere gange dagligt med 5-10 min. gennemtræk
  • Brug emhætten i forbindelse med madlavning og luft ud efter madlavningen
  • Gør rent en gang om ugen 
  • Begræns brugen af stearinlys
  • Kvit tobakken

Se også om fugt på siden om skimmelsvampe.

links

Statens Byggeforskningsinstituts hjemmeside om indeklima

Brændefyringsportalen

Indeklimaportalen

PCB-guiden

Selected pollutants. WHO guidelines for indoor air quality, 2010.

Publikationer på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:
Opdateret 8. juli 2016