×

30 minutter om dagen ved moderat til høj intensitet

Voksne: 18-64 år

  • Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter.
  • Mindst 2 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden.
  • Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele.

Almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter 

Er de aktiviteter, du hyppigt udfører i dagligdagen af kort varighed (under 10 minutter) uanset intensitet.

Moderat intensitet 

Er fysisk aktivitet, hvor du bliver lettere forpustet, og hvor du kan tale med andre imens.

Høj intensitet 

Er fysisk aktivitet hvor du føler dig forpustet og har svært ved at føre en samtale.

Inspiration at være fysisk aktiv 

Der er mange måder at få inspiration på til at være fysisk aktiv. Der er bl.a. udviklet flere apps til mobiltelefonen og flere hjemmesider indeholder inspiration til at være fysisk aktiv. Det er fx træningsapps, oversigt over faciliteter i kommunen (cykelstier, træningspavilloner og stier) eller i den danske natur (overnatningspladser i forbindelse med vandring). På din kommunes hjemmeside kan du måske også finde oplysninger om de idrætsfaciliteter og idrætsforeninger der er i kommunen.

Nedenfor har vi samlet et udvalg af inspiration til at være fysisk aktiv

Naturstyrelsen – ude i naturen 

Find en aktivitet eller idrætsforening

Vores puls 

Cyklistforbundet 

Motion online 

Hjerteforeningen

Træn med forsvaret  

Danske og internationale anbefalinger

Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling

WHO's anbefalinger for fysisk aktivitet

Opdateret 27. januar 2016