×

Fakta om stråling

Hvad er stråling?

Stråling er en form for overførsel af energi. Nogle typer kan vi opfatte med vores sanser, for eksempel varme og synligt lys, men de fleste kan vi ikke mærke, for eksempel radio- og mikrobølger.

Stråling deles ind i ioniserende og ikke-ioniserende typer afhængig af dens evne til at påvirke materie på atomart niveau. At stråling ioniserer, betyder at den slår elektroner ud af atomer og molekyler, hvilket ændrer deres kemiske egenskaber. Hvis dette sker i en levende celle, kan det føre til skader på cellens DNA. Denne påvirkning på levende væv har ikke-ioniserende stråling ikke.

Ikke-ioniserende stråling er blandt andet mikrobølger, radiobølger og synligt lys. Stråling fra mobiltelefoner, højspændingsledninger, solarier og så videre, er derfor ikke-ioniserende typer. SIS beskæftiger sig kun med ioniserende stråling, men i menuen til venstre her på hjemmesiden kan du også finde information om stråling i forbindelse med for eksempel mobiltelefoni.

Ioniserende stråling

Ioniserende stråling forekommer i naturen og er, i små mængder, en del af menneskets naturlige miljø. Jorden indeholder mange radioaktive stoffer, og dertil rammes den også konstant af kosmisk stråling fra verdensrummet. Der findes flere typer ioniserende stråling, og de har meget forskellige fysiske egenskaber. Radioaktive stoffer kan udsende typerne alfa-, beta- og gammastråling.

Alfastråling er den mindst gennemtrængende type. I luft har den en rækkevidde på ca. 4 cm og den kan ikke trænge igennem menneskets hud. Derimod kan et alfastrålende stof blive sundhedsskadeligt, hvis det kommer ind i kroppen. Et almindeligt eksempel er radongas, som afgiver alfastråling til lungerne, når den bliver indåndet.

Betastråling har en længere rækkevidde i luft og kan trænge ind i huden. Hvor gennemtrængende betastrålingen er, afhænger af dens energi.

Gammastråling er en af de strålingstyper, der er mest gennemtrængende. Rækkevidden og gennemtrængningsevnen er større, jo højere energi gammastrålingen har. For at afskærme gammastråling kan der kræves en tyk væg af mursten eller beton, eller et lag af metal (bly eller stål).

I en accelerator eller et røntgenrør kan man fremstille røntgenstråling. Den har de samme fysiske egenskaber som gammastråling, men kommer ikke fra radioaktivt henfald. Røntgenstråling dannes med elektricitet, så strålingen ophører, når acceleratoren eller røntgenrøret slukkes. Radioaktive stoffer stråler derimod konstant indtil de er henfaldet helt.


atom

Strålingsguiden - generel information om stråling fra omgivelserne

Strålingsguiden
Opdateret 1. september 2011