xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Afrapportering til EU om radioaktivt materiale

Danmark er forpligtet til at afrapportere til flere internationale instanser om overholdelse af direktiver og konventioner om ansvarlig og sikker håndtering af radioaktivt affald.

National politik for radioaktivt affald

I Danmark er vi underlagt EU Rådets direktiv om ansvarlig og sikker håndtering af radioaktivt affald (affaldsdirektivet). If. affaldsdirektivet skal medlemsstater vedtage en national politik om ansvarlig og sikker håndtering af radioaktivt affald. I tilknytning til politikken skal medlemsstater udforme et nationalt program, som sikrer at de politiske beslutninger føres ud i virkeligheden. 

I maj 2018 vedtog folketinget Folketingsbeslutning B90 om en langsigtet løsning for Danmarks radioaktive affald. B90 fastsætter de politiske målsætninger for håndteringen af det radioaktive affald som opstår under afviklingen af Danmarks nukleare forsøgsanlæg ved Risø, samt det affald som Dansk Dekommissionering modtager fra brugere af radioaktive stoffer i det danske samfund. 

Læs mere om Folketingsbeslutning B90 

Nationalt program for radioaktivt affald

I januar 2021 trådte det nationale program hørende til Folketingsbeslutning B90 i kraft. Programmet er udformet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Dansk Dekommissionering og Sundhedsstyrelsen 

Se Cirkulære 9654 om Sundhedsstyrelsens og Uddannelses- og Forskningsstyrelsens opgaver vedrørende ansvarlig og sikker håndtering af radioaktivt affald

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Dansk Dekommissionering 

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Dansk Dekommissionering står for:

  • nedrivningen af anlæggene ved Risø
  • udviklingen af en langsigtet løsning for det radioaktive affald og den praktiske gennemførelse af det nationale program
Følg med i arbejdet med den langsigtede løsning og få nyheder, aktiviteter mv. på Uddannelses- og Forskningsstyrelsens hjemmeside 

Sundhedsstyrelsen 

Sundhedsstyrelsens opgaver i forbindelse med det nationale program er at:

  • rådgive om programmets indhold i forhold til kravene i affaldsdirektivet
  • rapportere til EU kommissionen om implementeringen af programmet 
  • føre tilsyn med at Dansk Dekommissionerings arbejde lever op til lovgivning og regler på strålebeskyttelsesområdet
  • offentliggøre det nationale program

Rapportering om implementering af nationale programmer

Medlemsstater skal hvert 3. år indberette om status for gennemførelsen af det nationale program for ansvarlig og sikker håndtering af radioaktivt affald til Kommissionen. 

På baggrund af Sundhedsstyrelsens rapporter redegør EU-kommissionen for forløbet og gennemførelsen af affaldsdirektivet til Rådet og Europarlamentet. Redegørelsen inkluderer en opgørelse over radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel på EU fællesskabets område og for fremtidsudsigterne for håndtering af affaldet.

I Danmark er det Sundhedsstyrelsen, som udarbejder og offentliggør rapporten om implementering af programmet i samarbejde med Sundhedsministeriet og andre relevante myndigheder.

Nedenfor findes links til de danske rapporter om implementering af de nationale programmer. 

Nationale rapporter

Ifølge konventionen afholdes der hvert tredje år et Review-møde. Forud for hvert møde udarbejder deltagerlandene en national rapport, hvori de redegør for de foranstaltninger, der er gjort for at gennemføre alle konventionens forpligtigelser. Sundhedsstyrelsen koordinerer udarbejdelsen af de danske rapporter:

Nationale rapporter

Seventh Review Meeting, 2021 

Den syvende nationale rapport fra Rigsfællesskabet består af bidrag for Danmark og Grønland. Rigsfælleskabets rapport er for den danske del udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS) med bidrag fra Beredskabsstyrelsen, Dansk Dekommissionering, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet. Den grønlandske del er udarbejdet af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet på vegne af Miljøstyrelsen for Råstofområdet med bidrag fra Departementet for Sundhed, Departementet for Råstoffer, Råstofstyrelsen, Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi og Departementet for Natur og Miljø.

Grundet COVID-19 pandemien er Review-møde, som skulle have fundet sted fra den 24. maj til 4. juni 2021 i Wien blevet udskudt til den 27. juni til 8. juli 2022.

Joint Convention on the Safety of Spent Fuel Management and on the Safety of Radioactive Waste Management, Seventh National Report From the Kingdom of Denmark

Sixth Review Meeting, 2018

Den sjette nationale rapport fra Rigsfællesskabet består af bidrag for Danmark og Grønland, som rapporterer til IAEA´s fælles konvention for første gang. Rigsfælleskabets rapport er for den danske del udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS) med bidrag fra Beredskabsstyrelsen, Dansk Dekommissionering, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet. Den grønlandske del er udarbejdet af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet på vegne af Miljøstyrelsen for Råstofområdet med bidrag fra Departementet for Sundhed, Departementet for Råstoffer, Råstofstyrelsen, Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi og Departementet for Natur og Miljø.

Joint Convention on the Safety of Spent Fuel Management and on the Safety of Radioactive Waste Management, Sixth National Report from the Kingdom of Denmark

Danmark har i henhold til konventionens bestemmelser modtaget og besvaret i alt 43 spørgsmål til den sjette nationale rapport fra følgende lande: Belgien, Tyskland, Irland, England, USA, Italien, Slovenien og Tjekkiet.

En anonymiseret sammenstilling af spørgsmål og besvarelser kan læses her.

Fifth Review Meeting, 2015

Den femte nationale rapport fra Danmark er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS) i samarbejde med Beredskabsstyrelsen, Dansk Dekommissionering og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Joint Convention on the Safety of Spent Fuel Management and on the Safety of Radioactive Waste Management, Fifth National Report from Denmark

Danmark har i henhold til konventionens bestemmelser modtaget og besvaret i alt 41 spørgsmål til den femte nationale rapport fra følgende lande: Argentina, Australien, Bulgarien, Canada, De Arabiske Emirater, Finland, Frankrig, Republikken Korea, Slovenien, Sverige, Tyskland og USA.

En anonymiseret sammenstilling af spørgsmål og besvarelser kan læses her.

Fourth Review Meeting, 2012

Den fjerde nationale rapport fra Danmark er udarbejdet af SIS i samarbejde med Dansk Dekommissionering og Beredskabsstyrelsen.

Joint Convention on the Safety of Spent Fuel Management and on the Safety of Radioactive Waste Management, Fourth National Report from Denmark.

Danmark har i henhold til konventionens bestemmelser modtaget og besvaret i alt 43 spørgsmål til den fjerde nationale rapport fra følgende lande: Argentina, Australien, Tjekkiet, Tyskland, Republikken Korea, Slovenien, Storbritannien, Ukraine og USA.

En anonymiseret sammenstilling af spørgsmål og besvarelser kan læses her.

Second Review Meeting, 2006

Den anden nationale rapport fra Danmark er udarbejdet i samarbejde mellem SIS og Dansk Dekommissionering.

Joint Convention on the Safety of Spent Fuel Management and on the Safety of Radioactive Waste Management, National Report from Denmark, Second Review Meeting, 15 - 26 May 2006, National Institute of Radiation Hygiene, October 2005

Danmark har i henhold til konventionens bestemmelser modtaget og besvaret ialt 56 spørgsmål til den anden nationale rapport fra følgende lande: Australien, Finland, Frankrig, Litauen, Slovakiet, Slovenien, Sverige, Tyskland, USA og Østrig.

En anonymiseret sammenstilling af spørgsmål og besvarelser kan læses her.

First Review Meeting, 2003

Den første nationale rapport fra Danmark er udarbejdet i samarbejde mellem SIS og Forskningscenter Risø.

Joint Convention on the Safety of Spent Fuel Management and on the Safety of Radioactive Waste Management, National Report from Denmark, First Review Meeting, 3 - 14 November 2003, National Institute of Radiation Hygiene, April 2003

Danmark har i henhold til konventionens bestemmelser modtaget og besvaret ialt 58 spørgsmål til den første nationale rapport fra følgende lande: Bulgarien, Frankrig, Sydkorea, Spanien, Tyskland, Ukraine, Ungarn, USA og Østrig.

En anonymiseret sammenstilling af spørgsmål og besvarelser kan læses her.

Fakta

Konventionen trådte i kraft den 18. juni 2001 efter at 25 lande havde tiltrådt konventionen. Den 16. marts 2004 havde 43 lande tiltrådt konventionen. Danmark tilsluttede sig konvention i 1998:

Bekendtgørelse nr. 41 af 10. december 2004 om Danmarks godkendelse af international fælles konvention af 5. september 1997 om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald,

 

Konventionen har til formål at nå og bevare et højt sikkerhedsniveau i hele verden for alle faser af håndteringen af brugt brændsel og radioaktivt affald ved at styrke nationale foranstaltninger og internationalt samarbejde omkring de grundlæggende standarder for sikkerhed.

Opdateret 20 AUG 2021