xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Temadag sætter fokus på ensomhed blandt ældre

Hvilke erfaringer og udfordringer findes der med at afhjælpe og forebygge ensomhed blandt ældre? Og hvordan kan plejepersonale være med til opspore og forhindre ensomhed og social isolation?

26 OKT 2018

Hvilke erfaringer og udfordringer findes der med at afhjælpe og forebygge ensomhed blandt ældre? Og hvordan kan plejepersonale være med til opspore og forhindre ensomhed og social isolation?

Det er de centrale spørgsmål, når Videnscenter for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen den 13. december afholder temadagen ’Ensomhed blandt ældre – viden og værktøjer til at arbejde med ensomhed og social isolation’.

”Ensomhed har væsentlig negativ betydning for ældre borgeres trivsel og livskvalitet. Jeg er derfor glad for, at vi i december holder den første af de i alt tre temadag om ensomhed blandt ældre, hvor vi debatterer konkrete tilgange og metoder i praksis, ” siger enhedschef Mads Biering la Cour. 

På temadagene bliver der sat fokus på ensomhed som fænomen, udfordringer i arbejdet med ensomhed samt hvordan man kan hjælpe ældre, der er ensomme og socialt isolerede. Det vil blive gjort gennem korte oplæg, gruppearbejde og fælles drøftelser af temaerne ”opsporing af ensomhed” samt ”hvordan forebygger vi ensomhed og social isolation?”. Temadagen tager afsæt i konkrete praksisnære metoder og redskaber, der tager udgangspunkt i deltagernes egen erfaringer fra hjemmeplejen eller plejecentre. 

Temadagen er især henvendt til medarbejdere og ledere i ældreplejen, der ønsker inspiration og input til arbejdet med ensomhed.
Det endelige program for temadagen lanceres på Videnscenterets hjemmeside.

Praktisk information 

Temadagen bliver holdt torsdag d. 13 december 2018 klokken 9-15, Comwell Copenhagen, Center Boulevard 5, 2300 København S. 

Der vil blive holdt to lignende temadage i løbet af januar 2019 på Fyn og i Jylland. Datoerne vil blive offentliggjort på Videnscenterets hjemmeside medio november.
Det er gratis at deltage. Der er begrænset antal pladser, så det er ”først til mølle”.

Tilmelding foregår elektronisk. Der er tilmeldingsfrist d. 26. november 2018, kl. 12.