xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Supplerende indberetninger til de maksimale ventetider for januar 2018

Regionerne har meldt ind, hvor mange kræftpatienter der valgte at vente længere på en tid til at blive udredt eller behandlet på deres primære sygehus. Det har i alt 8 patienter i januar måned.

23 FEB 2018

Regionerne har meldt ind, hvor mange kræftpatienter der valgte at vente længere på en tid til at blive udredt eller behandlet på deres primære sygehus. Det har i alt 8 patienter i januar måned.

Sundhedsministeren har besluttet, at regionerne skal fortsætte med at melde ind til Sundhedsstyrelsen, hvor mange patienter inden for udvalgte kræftformer der valgte at vente længere på en tid til udredning eller behandling på deres primære sygehus i stedet for at tage mod et tilbud på et andet sygehus. De supplerende indberetninger er dermed forlænget frem til juni 2018. 

Sundhedsstyrelsen har modtaget 8 supplerende indberetninger fra regionerne for januar 2018. De fordeler sig sådan: 

 

Kræft i bugspytkirtlen

Lungekræft

 

Ventetid til operation efter afsluttet udredning

Ventetid til udredning ved mistanke om kræft

Ventetid til operation fra afsluttet udredning

Region Hovedstaden

3

-

-

Region Nordjylland

-

1

2

Region Syddanmark

2

-

-

Regionerne har sat en række tiltag i gang for at hjælpe hinanden med at få antallet af patienter, der vælger at vente længere på udredning eller behandling end de lovmæssigt fastsatte maksimale ventetider, bragt ned. Et af tiltagene er at etablere nationale netværk.

”Ministeren har på baggrund af vores rådgivning besluttet at forlænge perioden med de supplerende indberetninger. Vi forventer nu, at regionerne sammen løser problemerne med ventetiden via de nye nationale netværk, og derigennem hjælper hinanden, når en region har kapacitetsmæssige udfordringer med at behandle patienter med tidskritiske kræftformer," siger enhedschef Janet Samuel.

Region Hovedstaden har i de forløbende måneder – fra oktober til december - haft flere supplerende indberetninger i relation til kræft i bugspytkirtlen, end det er tilfældet for januar 2018. Regionen har oplyst, at afdelingen er i færd med at opbygge ekstra kapacitet for at kunne behandle patienter med bugspytkirtel kræft inden for de maksimale ventetider.