Sundheds­styrelsen styrker strålebeskyttelsen

I dag træder en ny lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse i kraft. Loven betyder, at Sundhedsstyrelsen fremover i højere grad kan målrette sin indsats, og sætte mere aktivt ind der, hvor behovet er størst. Samtidig vil der blive større gennemsigtighed i resultaterne af vores tilsynsaktiviteter.

Den ny strålebeskyttelseslov fremstår mere moderne, mere enkel og mere fleksibel og målrettet end det gamle regelsæt. Loven giver bedre muligheder for, at Sundhedsstyrelsen i fællesskab med virksomheder og hospitaler kan bidrage til endnu bedre beskyttelse af mennesker, der udsættes for erhvervsmæssig eller medicinsk bestråling. 

”Et af vores primære mål er at sikre strålebeskyttelsen af radiografer, sygeplejersker, læger og andre sundhedspersoner, der anvender stråling til undersøgelse og behandling af patienter – og at sikre beskyttelsen af de patienter, der udsættes for stråling. Men det samme gælder de mange mennesker i Danmark, der arbejder med stråling i industrien, f.eks. i forbindelse med sikkerhedstjek af broer, bygninger, rørledninger, jernbaner og veje, som er helt nødvendige for vores infrastruktur. Vi skal opretholde sikre rammer for dem alle – og forbedre dem, når vi kan,” siger enhedschef Mette Øhlenschlæger.

Beskyttelsen af arbejdstagere og enkeltpersoner i befolkningen mod naturlige strålekilder er for eksempel nu indarbejdet i de generelle krav, og udsættelse for radon eller visse byggematerialer, der indeholder naturligt forekommende radionuklider, skal behandles inden for det samme regelsæt som foretagender, der bevidst anvender radioaktive materialer, f.eks. isotoplaboratorier.

Strålebeskyttelsesloven og de nye bekendtgørelser medfører en gennemgående modernisering af lovgivningen på strålebeskyttelsesområdet. Det betyder blandt andet, at Sundhedsstyrelsen annullerer 33 bekendtgørelser, og i stedet introducerer et grundlæggende regelsæt i tre nye bekendtgørelser: En om strålebeskyttelse generelt, en om brug af radioaktive stoffer, og en om strålingsgeneratorer, det vil sige for eksempel røntgen og partikelacceleratorer. Tilbage står at hjælpe brugerne godt på vej.

”Vi arbejder nu intenst på at omsætte de nye regler til let forståelige vejledninger for konkrete brancher i industrien og for specifikke anvendelsesområder i sundhedsvæsenet - så overgangen fra de gamle regelsæt bliver så enkel og ligetil som muligt for brugerne,” siger enhedschef Mette Øhlenschlæger.