xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Ny pulje styrker indsatsen for børn og unge som pårørende

Kommuner, regioner og private organisationer kan søge på en pulje til indsatser for børn og unge, hvis forældre eller søskende har en psykisk sygdom eller alvorlig somatisk sygdom.

24 FEB 2016

Kommuner, regioner og private organisationer kan søge på en pulje til indsatser for børn og unge, hvis forældre eller søskende har en psykisk sygdom eller alvorlig somatisk sygdom.

Formålet med puljen er at opspore eller helt undgå mistrivsel hos de børn og unge, der har alvorligt syge forældre eller søskende. 

Børn, som oplever alvorlig sygdom i deres nærmeste familie, er i risiko for selv at blive syge, på grund af de belastninger, de er udsat for. Desuden har børn, som vokser op i familier med psykiske lidelser, øget risiko for selv at udvikle psykisk sygdom.

Midlerne går til udviklingsprojekter, der bygger videre på allerede eksisterende erfaringer med 5 – 18-årige børn og unge som pårørende. 

Ansøgningsfristen er 28. april 2016

Information om puljen