xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Nye opfølgnings­programmer for kræft

Nye opfølgningsprogrammer går væk fra rutinemæssige kontroller og sætter mere fokus på patientens individuelle behov.

25 FEB 2015

Nye opfølgningsprogrammer går væk fra rutinemæssige kontroller og sætter mere fokus på patientens individuelle behov.

Sundhedsstyrelsen og regionerne har sammen lavet en række nye opfølgningsprogrammer for de mest udbredte kræftsygdomme. Programmerne er udtryk for en faglig modernisering og er udarbejdet i samarbejde og dialog med en række fagligt nedsatte arbejdsgrupper.

”For mange af de rutinemæssige kontroller, der bruges i dag, f.eks. scanninger og blodprøver med faste intervaller, er der ikke evidens for, at det forlænger overlevelsen. Samtidig er behandlingen blevet bedre, og overlevelsen er blevet bedre, og det sætter stigende fokus på at hjælpe patienten med de gener og behov, de har efter den primære kræftbehandling. Det kan f.eks. være problemer som urininkontinens og rejsningsbesvær efter en prostataoperation, eller smerter og nedsat bevægelighed i armen efter operation for brystkræft. De nye programmer lægger netop op til, at opfølgningen fremover bliver mere tilpasset den enkeltes behov”, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm. 

De nye fleksible opfølgningsprogrammer betyder, at alle patienter efter endt behandling får lagt en individuel opfølgningsplan sammen med deres læge. Opfølgningsplanen kan godt indeholde en række fastlagte undersøgelser som for eksempel blodprøver og scanninger, men kan også indeholde andre emner som f.eks. mere støtte til egenomsorg. De patienter, der vurderes ikke at have behov for fastlagte kontroller på sygehuset, vil i opfølgningsperioden få mulighed for hurtig adgang til sygehuset, hvis de f.eks. får symptomer på tilbagefald.

”Målet med de nye opfølgningsprogrammer er, at patienterne får en individuelt tilpasset indsats, og at de føler sig trygge med forløbet. Regionerne skal sikre, at opfølgningsprogrammerne ses i sammenhæng med indsatsen i kommunerne og hos de praktiserende læger, da kræftsygdomme ofte kan udløse nogle sociale problemer hos patienterne f.eks. i forhold til samlivet og tilknytningen til arbejdsmarkedet,” siger Søren Brostrøm.

Regionerne har tilrettelagt en plan for gradvis udrulning af opfølgningsprogrammerne i løbet af 2015 og primo 2016:

Trin 1 i udrulningen er for brystkræft, gynækologiske kræftformer, tyk – og endetarmskræft og prostatakræft, hvor programmerne skal være implementeret senest 1. juni 2015.

Trin 2 i udrulningen er for hoved-hals, hjernetumorer, sarkomer og maligne melanomer, hvor opfølgningsprogrammerne skal være implementeret senest pr. 1. september 2015.

Trin 3 i udrulningen er for kræft hos børn og hæmatologiske kræftformer, hvor opfølgningsprogrammerne skal være implementeret senest pr. 1. december 2015.

Trin 4 i udrulningen er for kræft i øjne, kræft i øvre mavetarm, kræft i blære og nyre samt lungekræft. Opfølgningsprogrammerne skal være implementeret senest pr. 1. marts 2016.