xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

NKR: Ny retningslinje om behandling af borderline personligheds­forstyrrelse

En ny national klinisk retningslinje giver anbefalinger for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type.

02 JUN 2015

En ny national klinisk retningslinje giver anbefalinger for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type.

Diagnosen emotionelt ustabil personlighedsstruktur borderlinetype - i daglig tale borderline personlighedsforstyrrelse (BPF), er den fjerde mest udbredte diagnose i psykiatrien. Ifølge befolkningsundersøgelser forekommer BPF hos 1,6 % af befolkningen, og i 2012 blev 915 patienter med Borderline personlighedsforstyrrelse behandlet for lidelsen i det danske sygehusvæsen. Sygdommen er forbundet med stort ressourceforbrug og behandlingsmæssige udfordringer.

Den nye retningslinje omhandler både udredning, medicinske og psykoterapeutiske tiltag, og målet med retningslinjen er at højne og ensarte kvaliteten i udredningen og behandlingen af BPF på tværs af landet.

Screeningsredskaber og diagnostik

Det er en fordel for patienter med BPF, at lidelsen erkendes så tidligt som muligt, så relevant behandling kan påbegyndes. Diagnostik af personlighedsforstyrrelser er udfordrende, og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der anvendes et semi-struktureret personlighedsinterview til diagnostik af patienter med BPF. Der findes ikke et instrument, der med tilstrækkelig præcision, kan anvendes til tidlig opsporing af BPF. Derfor anbefaler retningslinjen ikke rutinemæssig anvendelse af screeningsredskaber til identifikation af mulig BPF i den primære sektor.

Psykoedukation og psykoterapeutisk behandling

I forhold til behandlingen af BPF anbefaler Sundhedsstyrelsen, at det overvejes at benytte psykoedukation, hvilket vil sige, at patienten undervises i sin egen sygdom og rationalet bag behandlingen. Derudover anbefaler Sundhedsstyrelsen kortvarig psykoterapi eller langvarig psykoterapi, hvilket vil sige mindre eller mere end 12 måneder, afhængig af en individuel vurdering af patientens behov.  Da patienter med BPF ofte oplever emotionelle kriser, der kan føre til selvskade eller selvmordsforsøg, anbefales det også at udarbejde individuelle kriseplaner til patienter med BPF.

Behandling med medicin

Retningslinjen understreger, at behandlingen af borderline primært bør være psykoterapeutisk og ikke farmakologisk i forhold til kernesymptomer. Sundhedsstyrelsen anbefaler således, at antidepressiva, stemningsstabiliserende- og antipsykotisk medicin i forhold til BPF kun bør anvendes efter nøje overvejelser.

Links

National klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Quickguide - Borderline