xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Om målgrupper for vaccination

I første omgang har vi ikke nok vacciner til alle, da den første COVID-19 vaccine kommer ad flere mindre leverancer.

Målet er, at alle i Danmark bliver tilbudt vaccination. Desværre er der enkelte grupper, som ikke kan blive vaccineret, fordi vaccinerne ikke er godkendte til dem. Det er fx gravide, ammende og børn.

Når du bliver tilbudt vaccination mod COVID-19, vil du få besked om det i din e-Boks, eller med brev, hvis du er fritaget for Digital Post. Brevet er sendt fælles fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut. Du skal selv bestille tid til vaccination, når du er blevet indkaldt til vaccination. Alt det vil stå i det brev du modtager.

Sundhedsstyrelsens har prioriteret, at vaccination overordnet bliver tilbudt i følgende rækkefølge:

  1. Personer som bor i plejebolig mv.
  2. Personer med alder ≥ 65 år som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp.
  3. Personer med alder ≥ 85 år.
  4. Personale i sundheds-, ældre- og udvalgte dele af socialsektoren med særlig risiko for smitte, eller som varetager en kritisk funktion.
  5. Udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.
  6. Udvalgte pårørende til personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19 eller pårørende, som er en uundværlig omsorgs- eller plejeperson.
  7. Personer på 80-84 år.
  8. Personer på 75-79 år.
  9. Personer på 65-74 år.
  10. Personer på under 65 år, som har tilstande og sygdomme, som medfører øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.
  11. Personale, der varetager øvrige samfundskritiske funktioner.
  12. Øvrige befolkning, fx segmenteret efter alder.

Prioriteringen bygger på en sundhedsfaglig vurdering af, hvordan man bedst beskytter de mest sårbare borgere og frontpersonale og samtidig sikrer, at smittespredningen bremses. 

Hvornår skal jeg vaccineres?

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en oversigt over hvornår, hvilke grupper kan forvente at blive tilbudt vaccination. Vaccinationskalenderen bliver løbende opdateret, når vi får ny information om, hvor mange vacciner vi modtager.

Se vaccinationskalenderen

 

FAQ - om målgrupperne for vaccinationsindsatsen

1. Hvem får tilbudt vaccination?

Alle får tilbudt vaccination i takt med, at vi får leveret godkendte vacciner til Danmark. Dog tilbyder vi ikke vaccination til børn under 16 år samt til gravide og ammende, fordi vaccinerne ikke er undersøgt og godkendt til de grupper.

I starten, hvor vi kun får begrænsede mængder vaccine, vil vaccination blive tilbudt i en prioriteret rækkefølge, som er blevet fastlagt af Sundhedsstyrelsen ud fra sundhedsfaglige vurderinger. (se spørgsmål 8. på denne side).

I allerførste omgang er det beboere på plejecentre, personale i sundhedsvæsenet og i ældreplejen samt ældre med særlig øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19, der bliver tilbudt vaccination. Når vi får flere vacciner, vil vi gradvist udvide tilbuddet til alle ældre over 65 år. Senere, når alle ældre og andre i øget risiko har fået tilbuddet, og vi har fået flere vacciner, vil tilbuddet blive udvidet til alle mellem 16 og 64 år. 

2. Kan alle blive vaccineret?

Børn og unge under 16 år samt gravide og kvinder, der ammer, vil ikke blive tilbudt vaccination. Årsagen er, at vaccinen ikke er undersøgt og godkendt til dem. I helt særlige tilfælde, fx ved meget alvorlig sygdom, kan et barn eller en gravid dog godt blive tilbudt vaccination efter en konkret lægefaglig vurdering. 

Kvinder i den fødedygtige alder bør være opmærksomme på, om de kan være gravide, før de bliver vaccineret. 

 

3. Hvem bestemmer rækkefølgen, man bliver tilbudt vaccination i?

Sundhedsstyrelsen har ud fra en faglig vurdering fastlagt rækkefølgen af målgrupper, der tilbydes vaccination. Se rækkefølgen ovenfor. 

Med tiden vil alle borgere i Danmark, der findes godkendte vacciner til, blive tilbudt vaccination. Tilbuddet er frivilligt og gratis. 

Vi ønsker at vaccinerne kommer så hurtigt ud til borgerne som muligt. Det kræver en stram styring for ikke at spilde vaccinerne, som skal håndteres og opbevares under helt særlige forhold. 

I prioriteringen af målgrupper, har Sundhedsstyrelsen primært taget udgangspunkt i følgende tre hovedmålsætninger for vaccinationsprogrammet og den nuværende viden om alvorligheden ved COVID-19 blandt forskellige persongrupper: 

  1. Minimering af død og alvorlig sygdom som følge af COVID-19.
  2. Minimering af smittespredning og epidemikontrol.
  3. Sikring af samfundskritiske nøglefunktioner.

Derudover indgår blandt andet følgende forhold i vurderingen af rækkefølgen af, hvornår hvilke grupper tilbydes vaccination:

  • Vaccinernes effekt i forhold til risikoen for bivirkninger
    Alle vacciner indebærer en risiko for bivirkninger, som kan være milde og forbigående eller i sjældnere tilfælde af mere alvorlig karakter. Der skal tages højde for, om der er visse grupper, for hvem effekten af vaccination ikke kan forventes at stå mål med risikoen for bivirkninger i forhold til særlige målgrupper, fx gravide.
  • Antal vacciner, der bliver tilgængelige
    Det kan ikke forventes, at vi i første omgang får så mange vacciner, at det vil være muligt at vaccinere hele Danmarks befolkning, hvis vi ønskede det. Antallet af vacciner, som vi får til rådighed, er således også bestemmende for, hvilke grupper det vil være muligt og mest hensigtsmæssigt at vaccinere først.
  • Vaccinerne skal hurtig bringes ud til målgruppen
    Det er vigtigt, at vaccinen hurtigt kan distribueres og gives til målgruppen, så effekten af vaccination ikke forsinkes unødigt. 

Samtidig er der behov for løbende vurdering og revurdering af indsatsen og prioriteringen i forhold til de aktuelle forhold, herunder hvilke grupper, vaccinerne er godkendte og egnet til, hvor mange og hvilke vacciner, som er til rådighed, og hvor smitten i samfundet er størst.

4. I har lavet en prioriteret rækkefølge, hvorfor følger I den så ikke?

Rækkefølgen er lavet for at tilgodese de grupper, der har størst risiko for at blive smittet og/eller alvorligt syge af COVID-19. I gennemførelsen af den første del af vaccinationsindsatsen, er der også taget andre hensyn. Blandt andet har det været vigtigt at begrænse risikoen for større smitteudbrud på plejecentre, og derfor er både borgere og personale på centrene blevet tilbudt vaccination samtidigt, selv om de tilhører forskellige prioriterede målgrupper.

Desuden var det nødvendigt i første omgang at få noget erfaring med at bruge vaccinen, inden fx større grupper af ældre borgere kunne vaccineres i regionale vaccinationscentre. Fordi de første vacciner blev leveret og skulle anvendes med meget kort varsel. Derfor var det nødvendigt at vaccinere en mindre målgruppe såsom udvalgt sygehuspersonale, der var let at identificere og invitere til vaccination, og som kunne vaccineres på én gang.

5. Jeg er omfattet af flere af målgrupperne, hvornår kan jeg så forvente at blive vaccineret?

Du bliver inviteret til vaccination efter den målgruppe, som har højst prioritet. Se eksempler på personer, der tilhører forskellige vaccinationsmålgrupper:

  • En sygeplejerske på en akutmodtagelse på 63 år med KOL 
    Hun tilhører tre målgrupper: alder, der placerer hende i målgruppe 12; kronisk sygdom, der placerer hende i målgruppe 10, og arbejdet som frontpersonale, der placerer hende i  målgruppe 4. Hun vil derfor blive tilbudt vaccination som en del af målgruppe 4. Som frontpersonale i en akutmodtagelse kan hun ikke undgå tæt kontakt med personer, som kunne være eller er smittet med ny coronavirus, eller som har høj risiko for at få et alvorligt forløb, hvis de bliver syge med COVID-19. Derfor vil hun blive tilbudt vaccination for at kunne beskytte de borgere hun passer på i sit arbejde. Hun kan forvente at få tilbudt vaccination i tidsperioden fra december-april. Præcis hvornår hun tilbydes vaccination afhænger af regionens prioritering af deres frontpersonale ud fra kendskab til risikoen i de enkelte afdelinger og arbejdsfunktioner. 
  • Kvinde på 57 år, hvis mand har blodkræft og stærkt nedsat immunforsvar  
    Hun tilhører henholdsvis målgruppe 6 bestående af udvalgte pårørende til personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19 samt målgruppe 12 i henhold til sin alder. Hun vil derfor blive tilbudt vaccination i målgruppe 6 som pårørende til en person i særligt øget risiko.
  • Pædagog på 55 år i børnehave i område med høj forekomst af sygdom
    Han tilhører i henhold til sin alder målgruppe 12, dvs. den almene befolkning (alle personer over 16 år), og vil derfor forventeligt blive tilbudt vaccination fra midten af april og ind i juni. Arbejdet med børn er ikke en særlig risikofaktor, idet børn generelt ikke rammes alvorligt af COVID-19. Arbejde med børn giver ikke anledning til at flytte til en anden vaccinationsgruppe. Har har heller  ikke selv en kronisk sygdom, der sætter ham i en anden risikogruppe, og vil således få tilbudt vaccination alene på baggrund af sin alder. Pædagoger tilhører ikke gruppe 11 omfattende samfundskritiske funktioner.
  • Pædagog på 27 år, der arbejder på socialt botilbud for unge med svære fysiske eller psykiske handicap
    Han tilhører målgruppe 12 i forhold til sin alder, dvs. den almene befolkning (alle personer over 16 år). Derudover tilhører han målgruppe 4, fordi han i sit arbejde tager sig af personer, der tilhører gruppen i øget risiko eller særligt øget risiko for at blive alvorligt syge med COVID-19. Han vil derfor blive vaccineret som en del af målgruppe 4 og vil forventeligt blive tilbudt vaccination i tidsperioden fra december-april. Prioriteringen af målgruppe 4 laves på baggrund af flere faktorer. Se mere i spørgsmålet ”Hvem bestemmer, om jeg skal vaccineres i kraft af mit arbejde?”
  • Lærer på 35 år, der underviser på specialskole
    Læreren tilhører i henhold til sin alder målgruppe 12 bestående af alle personer over 16 år og vil derfor forventeligt blive tilbudt vaccination fra midten af april ind i juni. Arbejde med børn er ikke en særlig risikofaktor for at få COVID-19, idet børn generelt ikke rammes alvorligt af COVID-19. Lærere tilhører derfor ikke gruppe 11 omfattende samfundskritiske funktioner.
  • Mand på 78 med forhøjet blodtryk 
    Forhøjet blodtryk i sig selv giver ikke øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19. Manden vil således blive tilbudt vaccination på baggrund af sin alder. Han tilhører derfor målgruppe 8, som består af 75-79-årige. Han vil forventeligt blive tilbudt vaccination fra midten af marts og frem til midten af maj måned. 
  • Kvinde på 23 år med cystisk fibrose 
    Denne kvinde er på grund af sin sygdom i særligt øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, hvis hun bliver syg med COVID-19. Derfor vil hun tilhøre målgruppe 5, der forventeligt vil blive tilbudt vaccination fra januar og frem til midten af april. 
  • Mand på 64 år med Alzheimers sygdom
    Manden er i øget risiko grundet sin sygdom og tilhører derfor målgruppe 10. Han kan forventeligt blive tilbudt vaccination fra april og frem til midten af maj. I forhold til sin alder tilhører han målgruppe 12.
  • Ikke-hjemmeboende datter til mand på 65 år i dialyse på grund af nyresygdom 
    Kun en mindre gruppe af pårørende tilbydes vaccination. Datteren vil ikke i dette tilfælde være omfattet af denne gruppe, fordi hun ikke udfører særlige opgaver i forbindelse med plejen af sin far, fordi faren er i øget men ikke i særligt øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19, og fordi faren selv har mulighed for at blive vaccineret. Hun tilhører således målgruppe 12 bestående af alle personer over 16 år og vil derfor forventeligt blive tilbudt vaccination fra midten af april og ind i juni.
  • Kvinde på 18 år som er ikke-fastansat medhjælper på plejehjem 
    Kvinden arbejder med personer, der tilhører risikogruppen bestående af plejehjemsbeboere, og er derfor i målgruppe 4. Hun kan forventeligt blive tilbudt vaccination i tidsperioden fra december-april. Hvornår hun bliver tilbudt vaccination, vil afhænge af ledelsen på plejehjemmets prioritering af, hvilke ansatte der skal vaccineres først. 
  • Mand på 55 år med tendens til åndenød ved selv let fysisk aktivitet på grund af hjertesvigt 
    Manden er i øget risiko på grund af sin sygdom og tilhører derfor målgruppe 10. Han kan forventeligt blive tilbudt vaccination fra april og frem til midten af maj. 
  • Kvinde på 35 år med svær overvægt (BMI > 35). 
    Kvinden er i øget risiko, fordi hun er svært overvægtig, og tilhører derfor målgruppe 10. Hun kan forventeligt blive tilbudt vaccination fra april og frem til midten af maj.
 

6. Hvem bestemmer, om jeg skal vaccineres i kraft af mit arbejde?

Ledelsen vurderer, hvilket frontpersonale, der skal tilbydes vaccination først. Studerende og vikarer, der arbejder som frontpersonale, tilhører også gruppe 4 og vil også blive tilbudt vaccination i kraft af deres arbejde.

Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at prioritering af frontpersonale skal følge følgende principper, der kan vurderes og sammenvejes fx på afdelings- eller afsnitsniveau: 

  • Hvor udsat en medarbejder personen er for smitte med ny coronavirus.
    • Høj smitterisikoen: Ved tæt kontakt med helt uvisiterede patienter eller patienter med mistænkt eller bekræftet COVID-19.
    • Medium smitterisiko: Ved tæt kontakt med visiterede patienter.
    • Lav smitterisiko: Når der kan holdes afstand og ikke relevant
    • Ingen smitterisiko: Når der ikke er patientkontakt. 
  • Konsekvenserne, hvis den ansatte smitter sin patient/klient. Risikoen er fx høj, hvis den ansatte har tæt kontakt med personer i særligt øget risiko. Risikoen er lav, hvis den ansatte alene har kontakt med personer, som ikke kan forventes at blive særligt syge ved smitte, fx unge og raske. 
  • Konsekvenser for arbejdsfunktionen, hvis den ansatte smittes og har fravær. Risikoen er fx høj, hvis den ansatte har en særligt specialiseret funktion og ikke umiddelbart kan erstattes. 

Ansatte, som vurderes med høj risiko på alle parametre, skal prioriteres højt med hensyn til vaccination, mens ansatte, som har lav eller ingen risiko på én eller flere parametre skal prioriteres lavere afhængigt af, hvilken parameter der er tale om.

7. Hvad betyder det at være en samfundskritisk funktion?

Samfundskritiske funktioner omfatter personer, der arbejder med opgaver, som sikrer samfundets stabilitet og funktion.

Der vil derfor være tale om funktioner, som varetages af én eller få personer, der ikke umiddelbart kan erstattes inden for et givent område, på grund af ekspertviden og/eller lang oplæringstid.

Eksempler

  • Kontrolrumsoperatør i energisektoren 
    Energisektoren sørger fx for varmeforsyningen i Danmark, som er én af flere samfundskritiske funktioner. Funktionen som eksempelvis kontrolrumsoperatør på et stort kraftvarmeværk kan være afgørende. Den enkelte kontrolrumsoperatør kan erstattes i begrænset omfang, men oplæring/uddannelse i funktionen er omfattende, og funktionen kan derfor ikke varetages af andre. 

    Kontrolrumsoperatører skønnes på den baggrund at være anset som kritiske nøglepersoner. 
  • Chauffører inden for transport af fødevarer 
    Funktionen er vigtig for at opretholde forsyningen af fødevarer til Danmark. Den enkelte chauffør kan imidlertid godt erstattes, og oplæring i funktionen er begrænset. Stort kørekort er essentielt. 

    Den enkelte chauffør skønnes derfor ikke anset som kritisk nøgleperson.

8. Hvordan får privatpraktiserende sundhedspersoner tilbud om vaccination?

Det er kun en udvalgt gruppe af personale på blandt andet plejeboliger og akut- og intensivafdelinger, som i starten af vaccinationsindsatsen bliver tilbudt vaccination. Vaccination af frontpersonale vil fortsætte, i takt med, at Danmark modtager flere vacciner. Vi kan endnu ikke svare på, præcis hvornår resten af målgruppen bliver tilbudt vaccination, da det afhænger af, hvornår vi modtager vaccinerne.

Vi er i Sundhedsstyrelsen opmærksomme på, at der er behov for yderligere afklaring vedr. privatpraktiserende sundhedspersoners visitation til vaccination. Vi arbejder på det, og vil informere, så snart det er afklaret. 

9. Hvilke målgruppe tilhører jeg, hvis jeg fx fylder 75 år i løbet af i år?

Målgrupperne tager udgangspunkt i årgange og ikke i fødselsdatoer. Det vil sige, at alle der fylder 75 år i 2021 vil tilhøre gruppen af 75-79 årige. Hvis man i januar 2021 er 74 år og fylder 75 år i december 2021 vil man således stadig høre til i gruppen af 75-79 årige. Det samme gælder i de andre aldersgrupper.

10. Er der nogen, der ikke kan tåle at blive vaccineret?

De fleste mennesker kan tåle at blive vaccineret mod COVID-19, men enkelte personer vil på grund af sygdom ikke kunne tåle det. Se også spørgsmålet ”Kan alle blive vaccineret?”

Personer, der er allergiske over for fødevarer (inklusiv æg, nødder, skaldyr og jordnødder) eller pollen, kan som udgangspunkt godt blive vaccineret.

Eksempler, hvor du skal være opmærksom på, om du tåle vaccinen:

Blodfortyndende medicin

Hvis du får blodfortyndende medicin, kan der opstå blødning eller blå mærker efter indsprøjtning af vaccinen i musklen, men sædvanligvis kan du godt blive vaccineret. Hvis du har for få blodplader eller har en sygdom som fx hæmofili, der under andre omstændigheder gør, at indsprøjtninger i musklerne frarådes, kan du sædvanligvis ikke blive vaccineret, medmindre de potentielle fordele tydeligt opvejer risikoen ved vaccination. 

Svær allergisk straks-reaktion

Hvis du har kendt svær allergisk straks-reaktion (anafylaksi) over for et eller flere af indholdsstofferne i vaccinerne, fx over for det, der hedder macrogol/PEG/polyethylen glycol, så skal du ikke vaccineres. Hvis du ikke har en kendt allergi mod et af indholdsstofferne, kan du som udgangspunkt godt blive vaccineret. Du bør tale med din læge før vaccination, hvis du tidligere har oplevet svær allergisk straks-reaktion efter en anden vaccination. Lægen skal vurdere, om der på baggrund af din historie kan være mistanke om, at du har allergi mod indholdsstofferne i vaccinerne.  

Hvis du fik en svær allergisk straks-reaktion efter første vaccination, skal du ikke vaccineres 2. gang.

Personer, der lider af sygdommen mastocytose, har forøget risiko for allergisk straks-reaktion efter vaccination. Personer med mastocytose skal derfor vurderes af Hudafdeling og Allergicentret på Odense Universitetshospital. Hvis disse personer skal vaccineres, skal det ske under særligt skærpet anafylaksiberedskab og på de pågældende afdelinger.


 

11. Kan personer med nedsat immunforsvar blive vaccineret?

Personer med immundefekt eller personer, som får immunsupprimerende behandling (fx højdosis prednisolon eller biologisk behandling) kan normalt godt blive vaccineret. Effekten af vaccination kan dog være nedsat.

 

12. Får personer, der ikke kan tåle den vaccine, de får tilbudt, mulighed for at blive vaccineret med en anden vaccine?

De to vacciner, der er godkendt i Danmark, er baseret på den samme teknologi. Det betyder, at de indeholder samme slags indholdsstoffer, og har derfor vil der ikke være forskel på, om man kan tåle den ene eller den anden vaccine.

Der kan senere blive godkendt flere vacciner, som måske kan tåles bedre af personer, der ikke kan tåle de nuværende godkendte vacciner.

Sundhedsstyrelsen vil løbende opdatere information og retningslinjer i takt med godkendelser af nye vacciner. 

 

13. Kan børn i særlig høj risiko for alvorligt forløb med COVID-19 blive vaccineret?

Som udgangspunkt bliver børn under 16 år ikke tilbudt vaccination mod COVID-19, fordi vaccinerne ikke er undersøgt eller godkendt i disse aldersgrupper. 

Under særlige omstændigheder, fx hvis barnet lider af en alvorlig sygdom, der gør det særlig sårbart over for COVID-19, kan barnets læge dog beslutte, at barnet kan blive vaccineret.

 

14. Er der udsigt til, at vaccinen godkendes til børn?

I øjeblikket er der undersøgelse af om begge vacciner på det danske marked (Comirnaty® og COVID-19 Vaccine Moderna®) kan godkendes til børn. Efterhånden som vi får mere viden om både effekt og bivirkninger blandt børn og unge, er det muligt, at vi på et senere tidspunkt kan vaccinere børn og unge.

15. Kan pårørende til personer i øget risiko for alvorlig COVID-19 blive vaccineret?

Pårørende kan blive vaccineret, hvis de er fast involveret i helt særlige plejeopgaver, eller fungerer som en uundværlig omsorgsperson i plejen af en person i særligt øget risiko ved COVID-19. 

Pårørende til personer i særligt øget risiko kan også blive tilbudt vaccination, hvis personen i øget risiko ikke selv kan vaccineres, eller hvor der forventes utilstrækkelig effekt af vaccinen hos personen i øget risiko.

Hvilke pårørende, der skal tilbydes vaccination bliver vurderet af lægen til den person, som er i øget risiko ved COVID-19

16. Kan man blive vaccineret, hvis man har botox eller implantater?

Man kan godt blive vaccineret, hvis man er blevet behandlet med botox eller har implantater. Der er ved COVID-19 vaccinen Moderna® set få tilfælde af ansigtshævelse hos personer, der tidligere har fået behandling med dermale fillers. Dermale fillers er dog ikke det samme som hverken botox eller implantater. 

17. Kan man blive vaccineret, mens man tager anden medicin?

Du kan godt blive vaccineret selvom du tager anden medicin.

Der er ikke beskrevet lægemidler, som ikke må tages samtidig med COVID-19 vaccination, fordi lægemidlet og vaccinen skulle påvirke hinanden på en uheldig måde (interaktion). Der må dog ikke blandes andre lægemidler eller andre vacciner i samme sprøjte, som den man får COVID-19 vaccinen med.

Der vil være enkelte lægemidler/behandlinger, som gør, at man ikke kan få indsprøjtninger i musklen (fx meget kraftige blodfortyndende behandlinger). Hvis du har fået at vide, at du ikke må få indsprøjtninger i musklen, gælder det også for COVID-19 vaccinen. Hvis du får almindelig blodfortyndende behandling, kan du godt blive vaccineret mod COVID-19.

Har du spørgsmål om vaccination?

Har du spørgsmål til tidsbestilling? Du kan læse FAQ’enwww.vacciner.dk.

 

Har du behov for hjælp til at bruge vacciner.dk? Du kan kontakte supporten på Sundhed.dk på telefon  44 22 07 27 eller e-mail: vaccinersupport@sundhed.dk

 

Har du brug for hjælp til at bestille tid, eller se, ændre eller afbestille din tidsbestilling? Du kan kontakte din region. Du kan finde telefonnummeret i FAQ’enwww.vacciner.dk. Din region kan også hjælpe dig, hvis du ikke har NemID.

 

Har du generelle spørgsmål om vaccination mod COVID-19? Du kan ringe til den myndighedsfælles coronahotline på telefon 70 20 02 33.

 

Har du spørgsmål af sundhedsfaglig karakter? Du kan kontakte din egen læge, hvis du er i tvivl om du kan få vaccinen.


Bemærk
: Hverken din læge, coronahotline eller Sundhed.dk kan se ledige datoer, ventetider, booke dine tider eller ændre dine tider. Hvis ikke du selv har mulighed for at se, booke eller ændre dine tider, kan du kontakte din region.

Opdateret 19 JAN 2021