xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Vacciner i det generelle vaccinationsprogram

Aktuelt indgår to vacciner i det danske COVID-19 vaccinationsprogram. Det er vaccinerne fra Pfizer-BioNTech og Moderna. Du kan læse mere om vaccinerne her.

Vaccinerne fra Pfizer-BioNTech (Comirnaty®) og Moderna (Spikevax®) er begge mRNA vacciner. Begge vacciner er godkendt til brug hos personer over 12 år.

Vaccinen fra Moderna er godkendt til brug hos personer over 12 år.

Effekt

  • Vaccinen fra Pfizer-BioNTech har en effekt på 95 %
  • Vaccinen fra Moderna har en effekt på 94 %

Interval

  • Du skal vaccineres to gange med vaccinerne fra Pfizer-BioNTech og Moderna for at få fuld beskyttelse mod COVID-19. 
  • Anden vaccination bliver planlagt tre til seks uger (21-42 dage) efter, at du blev vaccineret første gang.
Se, hvornår du bliver tilbudt vaccination i: 
 

 

Sådan virker mRNA vaccinerne


FAQ - Information om vaccinerne

1. Hvordan godkendes vaccinerne mod COVID-19?

Når vacciner bliver godkendt i Danmark, samarbejder eksperter fra Lægemiddelstyrelsen i Danmark med kolleger fra de øvrige EU-lande i regi af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). Hvis EMA’s eksperter vurderer, at der er tilstrækkelig med dokumentation for vaccinens effekt og sikkerhed fra store forsøg med tusindvis af frivillige forsøgspersoner, godkendes den pågældende vaccine til borgerne i hele EU. EMA godkender vacciner ud fra, at de gavnlige effekter ved vaccinen er større end eventuelle bivirkninger.

COVID-19 vacciner godkendes efter samme standarder, som gælder for alle lægemidler i EU, både hvad angår kvalitet, effekt og sikkerhed. Der slækkes altså ikke på kravene til dokumentation, selvom der er et stort ønske og behov for at få vacciner mod COVID-19 gjort hurtigt tilgængelige.

Lægemiddelstyrelsen har beskrevet proceduren for godkendelse af vacciner på deres hjemmeside

Sundhedsstyrelsen har ansvaret for at omsætte godkendelsen af en vaccine mod COVID-19 til et vaccinationsprogram, som kan udrulles i Danmark. Det er også Sundhedsstyrelsen, der til daglig har ansvaret for blandt andet det danske børnevaccinationsprogram og den årlige influenzavaccination.

Efter at vaccinerne er godkendt, og de er transporteret til Danmark, skal de hurtigst muligt bruges til at vaccinere befolkningen med.. Dette kræver en høj grad af koordinering blandt de parter, som indgår i processen. Sundhedsstyrelsens planlægning har til formål at sikre, at dette led ikke forsinker processen mere end højst nødvendigt.

2. Hvad er forskellen på de to vacciner fra Pfizer-BioNTech og Moderna?

I det generelle vaccinationsprogram tilbydes to forskellige vacciner:

  • Comirnaty® fra Pfizer-BioNTech 
  • Spikevax® fra Moderna

Selvom det er to vacciner, er de ikke så forskellige. Vaccinerne benytter samme teknologi, og er det der kaldes for mRNA-vacciner. Begge vacciner har været testet i store studier med langt flere testpersoner, end man typisk benytter ved godkendelse af nye lægemidler. Studierne har vist, at begge vacciner er sikre og effektive. 

Begge vacciner er yderst effektive. Vaccinen fra Pfizer-BioNTech har en effekt på 95 %, og vaccinen fra Moderna har en effekt på 94 %. Ligesom for alle andre vacciner kan du få bivirkninger, når du bliver vaccineret med vaccinerne fra Moderna og Pfizer-BioNTech. Bivirkningerne ved de to vacciner er ikke helt ens, men de minder meget om hinanden. Ved begge vacciner er der almindeligvis tale om milde bivirkninger, som hurtigt går over igen, såsom smerter på indstiksstedet, træthed og hovedpine. Læs mere om bivirkninger under punkt 7 her på siden.

Du kan ikke selv vælge, hvilken vaccine du tilbydes. Det skyldes, at vaccinerne skal opbevares og håndteres under helt særlige forhold. Man er derfor nødt til at lave en stram styring af fordelingen af vacciner. På den måde kan man også sikre, at der kun bliver minimalt spild af vacciner. Når du bliver inviteret til vaccination har du derfor på forhånd fået tildelt et vaccinationsforløb med én af de to vacciner. I Danmark har størstedelen af befolkningen modtaget tilbud om en vaccine fra Pfizer-BioNTech. Det har de fordi, at Danmark har fået leveret flest af den type vaccine.

3. Hvordan er vaccinerne undersøgt?

Alle de godkendte vacciner mod COVID-19 er undersøgt i store forsøg, der foregår ved at 2 grupper af deltagere ved lodtrækning får enten vaccinen eller placebo (det vil sige, at de tror, de får vaccinen, men får i stedet en indsprøjtning med saltvand). 

Forsøgene er meget store med op til 40.000 deltagere. Det er op til otte gange flere, end der normalt er med i vaccineforsøg. 

Deltagerne bliver fulgt, og følges stadig, for at holde øje med, om de får COVID-19. Man holder også øje med, om de får bivirkninger. 

Resultaterne af forsøgene viser, at mange deltagere fik mindre, forbigående bivirkninger i forbindelse med vaccinationen, hvilket er ganske normalt i forbindelse med en vaccination – men også et tegn på, at vaccinerne virker, fordi de aktiverer immunsystemet. Der blev ikke registreret uacceptable bivirkninger under forsøgene. Fra andre vacciner ved vi, at næsten alle bivirkninger efter vaccination indtræder inden for de første seks uger, efter at man er blevet vaccineret. Det er meget sjældent, at de indtræder senere. 

Både danske og europæiske lægemiddelmyndigheder overvåger vaccinerne nøje, efter at de er godkendt både i forhold til, hvor godt de virker, og hvor mange bivirkninger, de giver.

De europæiske lægemiddelmyndigheder stiller nøjagtigt de samme krav til vaccinernes effekt og sikkerhed som altid.

Du kan læse meget mere på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. 

 

4. Hvor godt beskytter vaccinerne?

Vaccinerne mod COVID-19 er alle undersøgt i store lodtrækningsforsøg, hvor en gruppe fik vaccine, og en anden gruppe fik en indsprøjtning med saltvand eller en anden vaccine (såkaldt placebo). Effekten af vaccinerne er beregnet ved at sammenligne, hvor mange i de to grupper, der blev syge af COVID-19. 

Generelt blev meget få af de vaccinerede efterfølgende syge med COVID-19. Effekten af vaccinen beregnes ved, hvor meget mindre risikoen for at blive syg blandt de vaccinerede er, sammenlignet med gruppen, der fik placebo. Hvis fx 100 i den ene gruppe og 5-6 i den anden gruppe blev syge, så vil effekten være 94-95 %, som det er tilfældet for vaccinen fra Pfizer-BioNTech og Moderna.  

Omvendt så betyder det ikke, at man ’kun’ er fx 95 % beskyttet, og det betyder heller ikke, at man har fx 5 % risiko for at få COVID-19, selvom man er vaccineret.

I virkeligheden er risikoen meget mindre, for man skal også tage højde for, at risikoen for at få COVID-19 er lav, uanset om man er vaccineret eller ej. Ved fx et smittetal (incidens) på 100 betyder det, at der inden for det seneste døgn har været konstateret 100 smittede pr. 100.000 indbyggere. Hvis vi regner med, at cirka halvdelen af disse også har symptomer, dvs. er blevet syge af COVID-19, så ville effekten af vaccinerne – hvis alle var vaccinerede - betyde, at kun mellem 3 og 20 af de smittede personer ville blive syge med COVID-19, mens 50 ville blive syge, hvis ingen var vaccineret. 

Se illustrationen i stort format

Vi har endnu ikke sikker dokumentation for, at vaccinerne også forebygger, at den vaccinerede kan være smittebærer, men vi regner med, at det kan være tilfældet, og at vi får denne dokumentation i takt med udrulningen af vaccinationerne.

5. Hvad indeholder vaccinerne?

RNA-Vacciner

Vaccinerne fra Pfizer-BioNTech og Moderna er såkaldte RNA-vacciner. RNA-vaccinerne indeholder ikke virus. RNA bliver hurtigt nedbrudt i kroppen, efter at det har virket, og vaccinens RNA påvirker ikke kroppens eget DNA.

RNA er et naturligt forekommende signalstof i menneskekroppens celler og indeholder koder for dannelsen af proteiner. RNA-vaccinerne virker ved at indeholde en bestemt kode, der kan få kroppens celler til at producere et protein (S-protein), der ligner overfladen af ny coronavirus. 

Når proteinet er dannet i cellen hos den vaccinerende, vil det stimulere kroppens immunsystem til at lave antistoffer og dermed beskytte den vaccinerede mod at blive syg, hvis vedkommende skulle blive smittet med ny coronavirus. 

Tilsætningsstoffer

Vaccinerne fra Pfizer-BioNTech og Moderna indeholder også tilsætningsstoffer, som blandt andet skal stabilisere RNA. RNA er pakket ind i en beskyttende kappe af fedtstoffer, der beskytter RNA mod nedbrydning og muliggør optagelse i kroppens celler. Denne kappe af fedtstoffer indeholder blandt andet polyethylen glycol, som få personer er allergiske overfor (personer med såkaldt macrogol-allergi). Derudover indeholder vaccinerne blandt andet ganske små mængder af kolesterol, sukker og forskellige salte.   

Se filmen

Værd at vide om vacciner

6. Indeholder vaccinerne ethanol (alkohol) og spor af svin?

Hverken vaccinen fra Pfizer-BioNTech eller fra Moderna indeholder ethanol (alkohol) eller spor af svin.

Læs mere i pjecen:

Spørgsmål og svar om islam og vaccination mod COVID-19

7. Hvilke bivirkninger har vaccinerne?

Alle vacciner har bivirkninger, og det gælder også for COVID-19 vaccinerne. Generelt er der tale om milde og forbigående bivirkninger, og vi anser vaccinerne for at være meget sikre og veldokumenterede.

Milde bivirkninger

De fleste vil opleve smerter, der hvor de er blevet stukket. Øvrige almindelige bivirkninger er fx træthed, hovedpine, muskel- og ledsmerter, kulderystelser, let temperaturstigning samt rødme og hævelse på indstiksstedet. Generelt er der tale om tegn på, at kroppens immunsystem reagerer, som det skal på vaccinen. Hvis du oplever disse kendte og forbigående gener, behøver du ikke kontakte læge. Er du blandt dem, som ikke oplever bivirkninger, skal du ikke være bekymret for, at vaccinen ikke virker, for det vil den gøre uanset om du har bivirkninger eller ej.

Fra andre vacciner ved vi, at næsten alle bivirkninger efter vaccination indtræder inden for de første seks uger, efter at man er blevet vaccineret. Det er meget sjældent, at de indtræder senere. Både danske og europæiske lægemiddelmyndigheder overvåger vaccinerne nøje, efter at de er godkendt både i forhold til hvor godt de virker, og hvor mange bivirkninger, de giver.

Dog er der forskel på, hvor godt immunsystemet hos ældre og yngre reagerer på vacciner. Ældre vil typisk have dårligere reagerende immunsystem, og derfor vil typisk opleve færre bivirkninger. 

Sjældne bivirkninger

I sjældne tilfælde kan der ses svære allergiske straks-reaktioner (anafylaksi), som blandt andet kan skyldes allergi mod tilsætningsstofferne i vaccinen. Hvis du tidligere har reageret med svær allergisk straks-reaktion efter en vaccine eller efter injektion af et lægemiddel, bør du kontakte din læge, før du bliver vaccineret mod COVID-19. Hvis du har kendt allergi mod macrogoler/PEG/polyethylen glycol, bør du ikke vaccineres med vaccinerne fra Pfizer-BioNTech eller Moderna.

Find produktresumeer og indlægssedler for vaccinerne fra Pfizer-BioNTech eller Moderna hos Lægemiddelstyrelsen: 

Godkendte vacciner i Danmark 

Du kan læse mere om godkendelsesprocessen for vacciner på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

8. Kan jeg selv købe en vaccine mod COVID-19?

Det er ikke muligt selv at købe vaccinen. Indtil videre vil alle COVID-19 vacciner, der leveres til Danmark være en del af det gratis vaccinationstilbud og fordelingen vil ske efter Sundhedsstyrelsens prioriteringer.

9. Beskytter vaccinerne mod mutationer?

Det er helt naturligt for en virus, at den muterer. Jo flere, der er smittede med virus, desto flere muligheder har virus for at mutere. De fleste mutationer vil være en ulempe for virus. En mutation kan fx gøre den mindre smitsom, mindre robust eller mindre levedygtig. Men af og til vil en mutation være en fordel for virus. Det er derfor vigtigt, at vi reducerer antallet af smittede, fordi det også vil betyde, at vi reducerer virus’ muligheder for at mutere. 

Det er endnu for tidligt at sige, om de nye mutationer udgør en reel trussel, eller om de tilgængelige vacciner virker mod dem. Det tyder på, at vaccinerne har en effekt mod blandt andet den britiske mutation B117. Med hensyn til øvrige mutationer, som findes på verdensplan, men som endnu slet ikke eller kun i begrænset omfang er set i Danmark, så er arbejdet med at afklare vaccinernes effekt mod dem fortsat i gang. Man kan sige, at for at virus kan mutere, skal der være personer at smitte. Jo flere, der er vaccineret, desto færre kan smittes og desto færre mutationer kan der derfor opstå.

 

10. Er det undersøgt, om mRNA-vaccinerne også kan give de sjældne blodpropper?

Der er kigget efter en sammenhæng mellem de sjældne bivirkninger VITT og mRNA vaccinerne, men der er ikke fundet nogle til trods for, at der er givet langt flere mRNA vacciner end vacciner fra AstraZeneca i Danmark. Selvom det ikke betyder, at man med sikkerhed kan udelukke, at VITT også ville kunne opstå efter vaccination med en mRNA vaccine, så er det forventningen, at risikoen – hvis den er til stede – er langt mindre end for vaccinen fra AstraZeneca. 

11. Hvordan opbevarer og distribuerer man de forskellige vacciner?

Vaccinerne mod COVID-19 er på hver deres måde følsomme i forhold til opbevaring, så transport og distribution af vaccinerne stiller nogle krav til, hvordan vi kan tilbyde vaccination. Fx kan nogen af vaccinerne ikke transporteres, når de først er tøet op og åbnet. Det er en af årsagerne til, at vi ikke kan bruge alle vacciner i eget hjem. Læs om de enkelte vacciners egenskaber:

Vaccinen fra Pfizer-BioNTech
De uåbnede glas af vaccinen fra Pfizer-BioNTech bliver opbevaret ved meget lave frostgrader, og når vaccineglasset først er optøet og åbnet, skal det bruges inden for 6 timer og kan ikke tåle at blive omrystet. Hvert glas indeholder 6 doser vaccine – for hvert hætteglas man åbner, skal der altså være seks personer at vaccinere.

Derfor bruges vaccinen fra Pfizer-BioNTech fortrinsvist til at vaccinere personer på steder, hvor vaccinerne kan opbevares og håndteres korrekt, og hvor der er flere personer til stede, der skal vaccineres, sådan at der ikke går nogle doser til spilde.

Vaccinen fra Moderna
De uåbnede glas mad vaccinen fra Moderna vaccine bliver opbevaret på frost og når vaccineglasset først er optøet og åbnet, skal det bruges inden for 6 timer og kan ikke tåle at blive omrystet. Hvert glas indeholder 10 doser vaccine – for hvert hætteglas man åbner, skal der altså være ti personer at vaccinere.

Derfor bruges vaccinen fra Moderna til at vaccinere personer på steder, hvor vaccinerne kan opbevares og håndteres korrekt, og hvor der er flere personer til stede, der skal vaccineres, sådan at der ikke går nogle doser til spilde.

Opdateret 26 AUG 2021